Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)
Forfatter: Alex Foss
År: 1920
Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.
Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000062
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mægling 446 Sager, deraf gik 102 til Behandling paa
Timandsmøde, og deraf atter 15 til faglig Voldgift.
Hele dette saakaldte Tillidsmandssystem har na-
turligvis sine Vanskeligheder og sine Mangler. Det er
et System, der kan bruges baade til at befordre Enig-
hed og Forstaaelse og til det modsatte, men de her op-
lyste Tal om Antallet af Sager, der i Aarenes Løb er
behandlet paa denne Maade, giver i sig selv Svaret
paa Spørgsmaalet om Systemets Betydning. Naar der
i denne Industri, som er en af Landets største, (det
samlede Antal af Arbejdei-e paa Virksomheder under
Jernindustriens Sammenslutning andrager for Tiden
31 475), ikke har været nogen almindelig Lønkamp
siden Aaret 1903, saa ligger det nær at antage, at
Forhandlingssystemet ved sin Evne til enkeltvis at
bringe Stridsspørgsmaalene ud af Verden, har været
en i høj Grad medvirkende Faktor.
Det vil ses, at der er stor Forskel paa et System
som dette, ellei’ som det i mange Retninger tilsvarende,
der anbefales af Whitley-Kommissionen, et System,
der har til Opgave at etablere Forhandlinger mellem
Arbejdsgiverne og Arbejderne om Spørgsmaal vedrø-
rende Arbejdernes Interesse i Bedriften paa den ene
Side, og paa den anden Side et System, der i egent-
lig Forstand gaar ud paa at give Arbejderne Del i Le-
delsen. Forskellen svarer imidlertid til Forskellen i
Formaalet, til det man søger at opnaa ved at kræve
Deltagelse for Arbejderne i Bedriftens Ledelse, og det
er i Overensstemmelse hermed, at man søger at gen-
nemføre dette ad Lovgivningens Vej og ikke ad den
frivillige Overenskomsts Vej.
De kooperative Foretagender.
Naar der rejses Krav om en saa revolutionerende
Lovgivning som den, der kræves saavel af norske
som af danske Social-Demokrater, ligger det nær at
spørge: Hvorfor ikke føre Beviset for disse Tilstan-
des Mulighed ad Erfaringernes Vej? Hvorfor vil man