Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

21 ikke foretrække at bevise i Praksis, at sligt kan ordnes og gennemføres paa tilfredsstillende Maade, og hvor- for ikke vente, indtil dette Bevis er ført, forinden man skrider til Lovgivning, hvis det ikke, hvad der vilde være det eneste naturlige, var langt bedre at over- lade det til Frivilligheden og Livet selv at lade de for- mentlige højere Former afløse de lavere? Vi har jo ogsaa her i Landet kooperative Bedrifter, endda af ret stort Omfang, Bedrifter som ikke tilhører Privat- mand eller Aktieselskaber, men hvis Udbytte forment- lig er bestemt til helt og holdent at tilfalde de i Be- driften beskæftigede. Jeg behøver kun her at nævne en saa omfattende og stor Bedrift som Arbejdernes Byggeselskab, der har overtaget en stedse større Del af Byggeriet her i Kjøbenhavn. Det er naturligt at spørge: Hvilke Erfaringer er der gjort i et saadant Selskab? Deltager ikke Arbej- derne her i Virksomhedens Ledelse, og hvilke Virk- ninger har dette da haft? Er der derigennem paavist bedre Forstaaelse mellem Virksomhedens Ledelse og Arbejderne, større Interesse hos Arbejderne for Virk- somheden som saadan? Er der derigennem vist, at dette er Vejen til social Fred? Herom foreligger intet for Offentligheden. En upartisk Vurdering heraf vilde sikkert være af ikke ringe Interesse. Skulde denne vise, at der virkelig i en saadan kooperativ Virksom- hed gennem Arbejdernes Deltagelse i Ledelsen er op- naaet noget værdifuldt, hvorfor da ikke gaa videre ad den kooperative Virksomheds Vej? Den kooperative Virksomhed tilsigter jo paa een Gang at forbeholde hele Udbyttet for Virksomhedens Arbejdere og Funktionærer og at gøre dem til Ejere og dermed ogsaa til Ledere af Virksomheden. Denne Vej staar frit aaben. Der har maaske været Tider, hvor det var saare vanskeligt at iværksætte Foreta- gender af denne Art, at skaffe Midlerne dertil, at bryde Konkurrencemodstanden mod dem, men dette er for- mentlig ikke mere Tilfældet. Og der er da intet i Vejen for ad Frivillighedens Vej at føre Beviset for