Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

8 og Svend Estridsen, der bestemt vides at have fundet Gravsted i Kirken. Hvor nemlig Svend Tveskjægs Søn Harald og Kong Oluf Hunger ere begravede, har Historien ikke opbevaret. Af de andre sex Konger bleve fire begravede udenlands (Knud den Store og Hardeknud i Winchester., Magnus den Gode i Throndhjem og Erik Eiegod paa Cypern), Harald Hein skal være begravet i Dalby i Skaane og Knud den Hellige fandt sit Hvilested i Odense, hvor han blev myrdet. Men der var dog saaledes alligevel intet Sted, hvor dengang endnu saa mange danske Konger vare begravede, som i Roeskilde Domkirke. Aaret før Knud Lavards Mord var Kong Niels’s egen Dronning Margrethe med Tilnavnet Fridkulla begravet her, og det var derfor intet Under, om Roeskilde Domkirke kunde, idetmindste af Mange i den Tid, blive betragtet som det værdigste og høitideligste Gravsted for den gamle Konge- slægt, saameget mere, som Domkirken endnu før Indvielsen af Lunds Domkirke, der skete fjorten Aar efter (1145), ustridig var Hovedkirken i hele Danmark. Foruden den Berettigelse Knud Lavard, som Søn af Kong Erik Eiegod, havde til at blive begravet i Roeskilde Domkirke, kunde det endnu anføres, at Roeskilde tillige var hans Fødested. Men alligevel afslog Kong Niels Begjæringen derom af Frygt for, at der ved Knuds Begravelse skulde skee Folkeopløb, hvilket i saa stærkt . bevægede Tider og i en saa folkerig By, som Roeskilde dengang var, kunde blive altfor farligt for ham. Skjalm Hvides Sønner, der saaledes saae sig ude af Stand til at skaffe deres skammelig myrdede Foster- broder en saa høitidelig og kongelig Begravelse, som de havde ønsket, maatte nu lade sig nøie med at give ham en simpel Jordefærd og føre hans Liig fra Haraldsted til det nærliggende Ringsted til Set. Bendts Klosterkirke.1 Sagnet fortæller, at der ikke alene udsprang en Kilde paa det Sted i Haraldsted Skov, hvor Knud var bleven myrdet — en Kilde, som senere troedes at have lægende Kraft2 —, men at der ogsaa tillige fremvældede en Kilde tæt udenfor Haraldsted Kirke paa et Sted, hvor Knuds Liig et Øieblik hvilede, da det skulde føres fra Haraldsted til Ringsted. Ved denne sidstnævnte Kilde opførtes senere et Capel, hvor en Munk fra Ringsted Kloster havde nok at gjøre med at sælge Aflad til de Troende, som allevegne fra strømmede did. Men den i og for sig tilfældige Omstændighed, at Hertug Knud havde faaet sit Leiersted i Ringsted Klosters Kirke, skulde bringe Klostret ulige større Fordele. Neppe var Knud gravlagt, før hans Halvbroder Erik Emun reiste Oprørsfanen imod Kong Niels og lod sig udraabe til Konge; først efter en treaarig Kamp og navnlig efterat Prinds Magnus, som tiltrods for Ringsted-Forliget strax igjen kom tilbage til Danmark, var faldet i Slaget ved Fodvig i Skaane (1134) og Kong Niels samme Aar var bleven dræbt i Slesvig, lykkedes det Erik at blive Konge over hele Danmark. Aaret efter sin Thronbestigelse (1135) betænkte Kong Erik Ringstedkloster med en anseelig Gave, som det hedder: for Jomfru Marias og hans ihjelslagne Broder Hertug Knuds Skyld. Kong Erik, som ved blodige Kampe havde banet sig Vei til Thronen, og som endnu i samme Aar lod sin Broder Harald Kesia og hans otte Sønner dræbe, kunde have god Anledning til at skaffe sig Kirkens Yndest og Syndsforladelse ved betydelige Gaver, ligesom han ogsaa i Virkeligheden meest havde sin Broder, Hertug Knuds Mord at takke for, at han nu havde naaet at blive Enekonge i Danmark. Hans Brev til Ringstedkloster er det ældste af Klostrets til vore Dage opbevarede Gavebreve. Klostret fik derved meget anseelige Friheder, betydeligt Jordegods og Halvdelen af Ringsted Skov, foruden aarlige Pengeindtægter, navnlig ti Mark af Ringsteds aarlige Skat. Ringsted-Klosters voxende Betydning viste sig deri, at det tre Aar efter (1138) af Pave Innocentius den Anden blev taget under den pavelige Stols særdeles Beskyttelse. Som et Benediktinerkloster havde det dog i Forveien den Rettighed, at Prioren eller Abbeden hverken stod under Bispen eller Erkebispen, men umiddelbart 1 Roberti Elgensis „Vita S. Canuti Ducis“. Langebek Scriptores IV. 360 Not. k. Saxo lib. XIV: „Reversi qvi Regi supplicaverant, miserandum amici corpus tenui funere Ringstadium extulerunt“. 2 Denne Kilde vises noget fra Haraldsted, men, efter den omgivende Skovs Bortrydning, nu paa aaben Mark. Ved Kilden staae Levningerne af en Blok, i hvilken de Syge og Troende, der besøgte Helligkilden, have nedlagt deres Gaver.