Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

11 fløiene oprindelig at have havt Hvælvinger; derimod turde det nok være muligt, at Sideskibene strax have været bestemte til at overhvælves. Netop Kirkens anseelige Størrelse har vistnok medvirket betydeligt til, at baade Høikirken og Korsfløiene kun fik det paa den Tid i andre Kirker almindelig brugte Bjælkeloft. løvrigt er hele Kirken opført af store, røde brændte Muursteen, hvorved den er kommet til at savne mange af de Forziringer, som prydede de af hugne eller brudte Steen opførte Kirkebygninger. Men den er opført i en temmelig reen, smuk og alvorlig Rundbuestiil, og gjør et ligesaa behageligt, som andagtvækkende Indtryk. I denne Kirke gravlagdes senere Absalon foran Høialteret1, og i Nærheden af ham efterhaanden hans Broder Esbern Snare og mange Andre af Skjalm Hvides Æt. Noget længere ned i Tiden blev Kirken endogsaa Hvilested for flere Medlemmer af den danske Kongeslægt. Naar Absalon opførte en saadan Kirke og væsentlig vel til Gravsted for sin Slægt, hvor meget større Opfordring maatte der da ikke være for Kong Valdemar til i lignende Retning at vende sin Opmærksomhed til Ringsted Kloster og sammes mindre anseelige Kirke, hvor hans Fader, den allerede som Helgen af Mange anseete og i Bønner paakaldte Knud Lavard hvilede? Netop i de selvsamme Aar, i hvilke Sorø Kloster fik en ny indre og ydre Skikkelse, var ogsaa Valdemar sysselsat med at udvide Ringsted Klosters Eiendomme og Bygninger. Som en særegen Anledning til, at Valdemar og Absalon just ved denne Tid betænkte Kirkerne i Ringsted og Sorø, kunde det maaskee med ikke ringe Sand- synlighed anføres, at Valdemar ved Aar 1159, mellem sit første og andet Tog mod Venderne, havde havt isinde at tage en blodig Hævn over Falstringerne, der deels havde talt ilde om ham, og deels vare mistænkte for at staae i forræderiske Forbindelser med Venderne. Selv drog Valdemar mod Vest gjennem Sjælland, medens Absalon gik mod Øst, for at samle Skibe til Hærens Overførsel; men i Ringsted faldt Valdemar pludselig i en saa heftig Sygdom, at han troede sig sit Endeligt nær. Absalon, som i Hast blev hentet til ham, meddeelte ham endogsaa Sakramentet, hvorefter en Bedring for Kongen indtraadte; men nu blev Absalon selv saa syg, at der var Fare for hans Liv. Dette udlagdes som Tegn paa Himlens Vrede over, at Valdemar og Absalon vilde blodigen tugte deres egne Landsmænd paa en Tid, hvor Danmark var truet af saamange fremmede Fjender. Hævntoget mod Falstringerne opgaves, og baade Valdemar og Absalon, som begge nu bleve helbredede, havde vistnok Grund til ved rigelige Gaver og anden Omhu for Kirkens Bedste at vise deres Taknemmelighed for den ved Forsynets Naade saa lykkeligt overstandne Fare.2 I Aaret 1159 (eller som Nogle ville 1162) skjænkede Valdemar ogsaa Hof Kirke i Halland med Tilliggende til Ringsted Kloster baade for sin egen Sjæls Frelse og for sin i Klostrets Kirke begravede Faders Skyld. Faa Aar efter (1164) stadfæstede Valdemar, ved et i Ringsted Kirke udstædt Brev, ikke alene de Gaver og Friheder, som Klostret havde erholdt tidligere, baade af Kongerne og af Paven, men han tillagde det desuden en heel Deel Gods saavelsom ogsaa den Rest af Ringsted Byes Mark og Tiende, Brødrene endnu ikke vare komne i Besiddelse af, og endelig tilstod han Klostret fuld kongelig Rettighed og Skyld over de Boel, som Kirken eiede. Muligviis var allerede dengang en Udvidelse eller Ombygning af Kirken foregaaet. Omtrent ved Aar 1161 hedder det nemlig, at Kong Valdemar med Bygning forøgede Ringsted Kloster. Denne Efterretning forefindes ikke hos den samtidige Saxo, der ligesaalidet fortæller Noget om Absalons Opførelse af Sorø Klosters Kirke. Men at alligevel Kirkerne baade i Sorø og Ringsted virkelig ved denne Tid maae være bievne opbyggede i deres væsentligste nuværende Grundtræk, fremgaaer deels af hele Bygningsstilen, der bestemt viser hen til Midten eller til sidste 1 Dette Høialter er senere flyttet længere mod Vest i Choret, hvorved Absalons Grav er kommet til at ligge bag Alteret. 2 Saxo lib. XIV: „Sospitate reddita, ambo tam exitialis propositi interpellatori Deo saluberrimæ admonitionis grates solvebant: errorisqve eos, non sine rubore, poenitentia subiit, cogitatæ impietatis effeetum, divinæ animadversionis beneficio sublatum esse gaudentes.“