Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

12 Halvdeel af det tolvte Aarhundrede, deels af den store og iøinefaldende Lighed mellem Hovedplanen og Enkelt- hederne i begge disse Kirker, hvoraf man næsten kunde slutte til, at de ere bievne opførte af de samme Bygmestre, i al Fald med meget korte Mellemrum, og deels endelig af Beliggenheden af Knud Lavards Grav. Fra Middelalderen af til vore Dage er nemlig denne Grav blevcn paaviist Vest for Sønnen Valdemars, nedenfor Choropgangen i Hovedskibet (jfr. Tavle IX. a.). Ligesaa naturligt og sandsynligt som det er, at Valdemars Liig maatte blive nedlagt tæt ved den Grav, hvori hans hellige Faders Been i en Række af Aar havde hvilet, ligesaa unaturligt og usandsynligt vilde det være, hvis Knud Lavard ikke fra først af skulde være bleven begravet foran Høialteret paa den meest udmærkede Plads i en saa uanseelig Kirke, som Ringsted Klosterkirke sikkert endnu paa den Tid var. En gammel Pergamentstavle i Ringsted Kirke, den saakaldte »Tabula Ringstadiensis«, som indeholder en gammel, muligen fra det fjortende Aarhundrede stammende Fortegnelse over de i Kirken begravede kongelige Liig, men som i sin nuværende Form vistnok kun skriver sig fra det femtende Aarhundredes Slutning i, siger udtrykkelig, at Knud Lavard blev begravet foran Høialteret, »som dengang var der« (qvod tune ibi erat), hvilket, da den angiver Graven paa samme Sted, som nu, viser, at der med Højalterets Plads og følgelig ogsaa med Choret maa være foregaaet betydelige Forandringer efter Knuds Gravlæggelsc og før den Ringstedske Tavle blev til. Af flere nyere Forfattere er det derfor ogsaa med Grund antaget, at Beliggenheden af Knud Lavards Grav i Ringsted Kirkes Skib noksom godtgjør en paafølgende Ombygning eller idetmindste Udvidelse af Kirkens Chor.2 Hvad der endnu i høi Grad forøger Sandsynligheden af at just Kong Valdemar i de ommeldte Aar har foretaget meget anseelige Bygningsarbeider ved Ringsted Kirke, er den Kjendsgjerning, at Valdemars Tanker dengang stadig vare henvendte paa, at hans Fader Knud Lavard kunde blive fuldstændig anerkjendt som Helgen, hvortil Kongen stærkt opfordredes af Fromhed og sønlig Ærefrygt, men vistnok tillige af klog Politik, for derved end yderligere at sikkre sin Slægt mægtigt Tilhold baade hos Gejstligheden og det overtroiske Folk til en varig Besiddelse af den danske Throne.3. Hvor rimeligt er det ikke, at han i Forventning af Pavens Stadfæstelse paa sin Faders Hellighed har sogt at gjøre Ringsted Kirke til et værdigt Gravsted for den nye Helgen, og senere tillige for sig selv og sine Efterkommere. Den ommeldle gamle Ringstedske Tavle siger vel, at Biskop Svend Norbagge af Roeskilde havde opbygget den Kirke, i hvilken Knud Lavard blev begraven; men ved strax efter at omtale Kong Valdemar benævner den ham »ampliator hujus ecclesiæ« o: Udvider af denne Kirke, hvilket neppe kan forstaaes paa anden Maade, end at Valdemar virkelig har udvidet eller forstørret den af Svend Norbagge oprindelig opførte Bygning.4 Kirkebygningen selv indeholder, som ovenfor berørt, stærkere Vidnesbyrd herom, end de skriftlige Kilder. Den øiensynlig raa Maade, hvorpaa Murene mellem Sideskibene og Korsfløiene, navnlig mod Nord, ere gjennembrudte, saavelsom den uformelige Brede af de to Piller ved Chorets Begyndelse, tyder umiskjendelig hen paa, at Ombyg- ninger have fundet Sted, ja maaskee endog, at gamle Endemure af Svend Norbagges Kirke her ere bievne benyttede. Thi muligen har Svend Norbagges formeentlig treskibede Kirke kun havt et lille halvrundt Chor, der da har ligget lige ud for Hovedskibet og for Knud Lavards Grav, i hvis umiddelbare Nærhed jo Høialteret siges at have været. Hvorvidt det nuværende Hovedskibs Brede og sammes Piller med Buerne ind til Sideskibene virkelig hidrøre fra 1 See Tillægget til denne Afhandling: om „Tabula Ringstadiensis1* og Facsimilet Tavle VIII. 2 Suhm Danm. Hist. Vil. 663-4. A. Reyersen Beskrivelse over St. Bendts Kirke i Ringsted S. 48. 3 Allerede samme Aar, som Valdemar blev Enekonge (1157), havde han, ved et til Abbeden og Munkene i Esrom Kloster udstædt Brev, som Vederlag for noget Gods erholdt een eller to Mark Guld til Forgyldningen af Sanct Knuds Helgenskriin. Suhm Danm. Hist. VII. 6 og 424. Thorkelin Dipl. Arn.-Magn. I. 28, 29 og 34. 4 Danske Magazin I. 69. „Aar 1161 eller ved det Pas har Kong Valdemar forøget Ringsted-Kloster og gjort Bygningen større og anseeligere.** Meursii Hist. Dan. p. 100 om Valdemar „Ringstadium in maiorem modum auget.“ I en Ubenævnts Beskrivelse over Danmark, forfattet 1591, i den Arna-Magnæanske Haandskrift-Samling Nr. 852 , 4to, hedder det S. 58 b. „Ringstadium: juxta qvod opulentum et admodum insigne monasterium a sepultura multorum regum admodum celebre, primo a Suenone.Rege exstructum, a Woldemaro deinde ædificiis et reditibus ampliatum.**