Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

13 Svend Norbagges oprindelige Bygning, er ikke let at afgjøre, da der i Stilen neppe er Noget til Hinder for, at det Alt ligesaa godt kunde være fra Kong Valdemars Tid.1 Kun Saameget synes den løseligste Betragtning strax at vise, at Valdemar maa have forstørret Kirken, at han idetmindste har tilbygget to Korsfløie >med to tvedeelte Capelier paa den østre Side af disse, samt endelig givet Choret mod Øst en anseelig, halvrund Slutning.2 Ringsted Kirke i sin nuværende Skikkelse giver dog ikke, hverken i Henseende til det Ydre eller det Indre, noget tro Billede af Kong Valdemars Bygning. Udvendig3 maa man tænke sig det fiirkantede Taarn borte, der først er opført i det femtende Aarhundrede, sandsynligviis istedetfor et ældre Spiir; de to Capeller, som paa den østre Side af Korsfløiene ere nedrevne, saa ikkun de tilmurede Buer, som førte fra Choret og Korsfløiene ind til Capelierne, ere synlige paa Ydermuren, maae derimod tænkes igjen staaende.4 Flere af Høikirkens daværende Ainduer ere tilmurede, Lavkirkens gamle smaae Vinduer have maattet vige Pladsen for større nye Vinduer, der ikke svare til Stilen i den ældre Kirke, de svære Stræbepiller eller Muurstivere ere ogsaa langt senere, end Valdemars Ombygning, og mod Vest er Kirken, efter en stor Ildebrand i Aaret 1806, endog bleven et godt Stykke (en heel Hvælving) kortere og vanziret med en barbarisk Gavl.5 I Valdemars Tid endelig har Kirken heller ikke ligget saa frit, som nu. Den stødte mod Syden tæt op til den store og anseelige Klosterbygning og udgjorde en Fløi af Klostergaarden. Den gamle Klosterbrønd, som laa inden i denne, er derfor ogsaa for ikke længe siden gjenfunden paa den nuværende Kirkegaard tæt sønden for Kirken. Træder man ind i Kirken selv, har det lange Tidsrum, som er hengaaet fra Valdemars Dage, fremkaldt ikke færre Forandringer. Foruden den Forkortning, Kirken leed i Begyndelsen af dette Aarhundrede ved den ovennævnte Ildebrand, har en nyere Restauration, for at danne et Slags Vaabenhuus, mod Vest ligesom aflukket endnu een Hvælving fra Kirken, hvorved Misforholdet mellem Kirkens Længde og dens Høide og Brede er blevet end mere iøinefaldende.6 Tiltrods for den kraftige Virkning af de høie spidsbuede Hvælvinger i Midterskibet og af det forholdsviis lyse, anseelige Chor med sine Korstløie, føler man dog snart ved en nærmere Betragtning, at Bygningen mangler Eenhed og Ro, og at forskjellige Ideer have forsøgt at gjøre sig gjældende, paa den ene Side mystisk Alvor og Fasthed, og paa den anden Side Stræben efter Høihed og Lys. Man bliver overbeviist om, at de massive, tildeels svære fiirkantede Muurpiller, som bære Hvælvingerne i Midterskibet og Choret med Korset, og følgelig tillige de spidsbuede Hvælvinger selv med deres smaae Dværgsøiler i Hjørnerne ikke høre med til Kong Valdemars rundbuede Kirke, men at de ere indbyggede i denne i en sildigere Tid, da Rundbuen havde maattet vige Pladsen for Spidsbuen.7 De nævnte fiirkantede Muurpiller, der bære disse nyere Hvælvinger, have overskaaret eller tildækket flere af Høikirkens oprindelige Vinduer, der i det Hele have været saaledes fordeelte, at der imellem dem ikke oprindelig i Høikirken kan have været Plads til Hvælvinger. Disse Vinduer sidde nemlig saa tæt sammen, at de have været anbragte ikke alene over Buerne mellem Hovedskibet og Sideskibene, men ogsaa over Pillerne, hvilket Sidste er høist usædvanligt.8 Høikirken har følgelig, ligesom upaatvivlelig Høikirkerne i Roeskilde, Ribe, Viborg og Sorø, fra først af havt Bjælkeloft, og det Samme har i Ringsted Kirke været Tilfældet med Korsfløiene, hvis gamle Vinduer ere tildækkede af de senere Hvælvinger, ja sikkert tillige med Choret. De i Sammes Midte See Længdesnittet af Hovedskibet Tavle V, sammenholdt med Tavle II. 2 See Grundplanen Tavle IV. 3 See Tavle I. De nævnte Buer fra de nedrevne Capelier ere synlige paa Korsfløiene Tavle I, og Capellernes Plads er punkteret paa Grundplanen Tavle IV. b. b. °» c. c. Det nordre Capel sees endnu staaende paa Titelvignetten, der forestiller Ringsted Kirke i Aaret 1777, efter en Tegning hos Reyersen: Beskrivelse over St. Bendts Kirke i Ringsted. Kbhvn. 1779. 4to. Den fia Kirkens Længde borttagne Deel er punkteret Tavle IV. a. Klikens Længde indvendig var oprindelig henved 100 Alen, men er nu ikkun 92 Alen. Dens Brede er i Skibet ialt 32 Alen og i Korset 61 Alen. Dens Høide under Hvælvingerne imellem 25 og 27 Alen. See Grundtegningen Tavle IV. og Længdesnittet Tavle V. 7 See Tavle II. og HI. See lavle V, hvor nogle af de tilmurede Vinduer i Høikirken ere punkterede.