Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

14 staaende svære Gjordbuer, af hvilke nogle idetmindste erc oprindelige, kunne meget godt tænkes forenede med fladt Bjælkeloft. Den nuværende Hvælving er tydelig af senere Oprindelse. I Sideskibene i Lavkirken derimod ere Hvælvingerne mod Syd kun af Træ og indsatte efter den sidste Ildebrand, og selv de tilsvarende mod Nord af Steen ere aabenbart meget sildigere, end Kong Valdemars Tid. Men Formen af Pillerne, saa mishandlcde og forhuggede disse end i Tidens Løb ere bievne, synes alligevel at antyde, at, i Lighed med Sorø Kirke, de smalere Sideskibe have været bestemte til at overhvælves, medens den bredere Høikirke maatte lade sig nøie med Bjælkeloft. At imidlertid i saa Fald de ældste Hvælvinger i Sideskibene, hvis Piller forresten indbyrdes (i Nord og Syd) ere noget forskjellige (jfr. Grundplanen Tavle IV.), have været rundbuede, i en Stiil, der svarede til den øvrige Kirkebygning, er en Selvfølge. Hvilken Deel af Kirken Kong Valdemar ved sin Udvidelse maa antages at have ombygget først, er ikke ganske klart. Ved en nylig Restauration er man nemlig bleven opmærksom paa, at de øverste Vinduer i Chor- slutningen, hvis øverste Deel i det Hele, baade ind- og udvendig, tyder paa en noget senere Tilsætning, saavelsom de vestligste Vinduer i Høikirken, fire paa hver Side, have en anden, upaatvivlelig yngre Charakteer, navnlig i Profileringen, end baade de dybe rundbuede Vinduer i Korsfløiene, og de fuldkommen lignende i Høikirken (eet paa hver Side), noget imod Øst, nærmest Korset (hvilke sidste dog desværre nylig ere bievne forandrede i Lighed med de vestlige). Da nu tilmed Buerne mellem Hovedskibet og Sideskibene, lige under de to sidstnævnte Vinduer i Høikirken, have en noget anden Form, end Hovedskibets vestligere Buer1, ja da der paa Høikirkens Ydermuur tydelig ved Grændsen mellem de forhen forskjellige Vinduer er at see en forandret Gesims og en Til- sætning af Muurværk, kunde man maaskee opstille den Formodning, at Korsfløiene med den lavere Deel af Chorslutningen og med de to første Buer af Skibet først ere bievne byggede af Kong Valdemar, og at da han eller en af hans nærmeste Efterkommere senere kan have forhøiet Chorslutningen og opført den vestlige Deel af Hoikirken, hvad enten saa derved Noget af Svend Norbaggcs oprindelige Kirkebygning er bleven benyttet eller ikke. Under alle Omstændigheder er det klart nok, at Chorslutningens Forhøielse og de vestlige Vinduers Indsættelse i Høikirken hidrøre fra en Tid, der ligger forud for Hvælvingernes Indmuring i Høikirken og Korsfløiene.2 I Hovedtrækkene vil man neppe kunne feile ved at angive »Set. Bendts« eller »Vor Frue« i Ringsted for ved Aar 1161—62 at have været omtrent fuldendt som en meget anseelig, treskibet Kirke med stort Rundchor og med Korsfløie, hvortil to tvcdeelte Capelier sluttede sig; naar man dertil føier, at den har havt Bjælkeloft i Choret, Korset og Midterskibet, i det Høieste kun Hvælvinger i Sideskibene (rimeligviis dog tillige, som andre samtidige Kirker, en Halvkuppel i Chorslutningen), samt at den har været opført i den senere Rundbuestiil og upaatvivlelig paa Datidens Viis været prydet indvendig med Væggemalerier paa Kalken (af hvilke sikkert endnu Spor ere at finde under de mange sildigere Overhvidtninger), vil man have en Forestilling om Kong Valdemars Bygning og om hans store Fortjenester af Kirkens Udvidelse. Bygningen var heelt igjennem bleven opført af brændte Muursteen, vel omhyggeligt, men uden den Rigdom af Forziringer, der udmærke de af bugne Steen opforte Kirker. Dog maa det erindres, at mange af de gamle Forziringer i Tidernes Løb enten ere afhuggede eller tildækkede af ofte gjentagne Overhvidtninger. Blandt alle Soklerne i Hoved- og Sideskibene er der t. E. omtrent ikkun een (den paa Tavle VI. fig. a. afbildede), som er bevaret med sine oprindelige Skydsblade. Det mærkelige Gesimsbaand fra Pillen mellem den nordre Korsfløi og det nedbrudte Capel (Tavle VI fig. e.), det tilsvarende Baand med Capitæler fra Buen mellem det søndre Sideskib 1 See Tavle I. II. og V. Denne Iagttagelse med flere skylder jeg navnlig Hr. Kammerraad G. F. Lassen, som (1857) havde den Godhed at ledsage mig til Ringsted til en nærmere Undersøgelse af Kirkebygningen. Ogsaa Architektur-Maleren Hr. Heinrich Hansen, som har afbildet Kirken, og som ved den nævnte Ledighed var tilstede, skylder jeg liere træffende Bemærkninger. 2 Som en Egenhed ved Hoikirkens Vinduer kan det endnu anføres, at Vinduerne mod Nord sidde høiere, end mod Syd. Lignende Uregelmæssigheder fremtræde paa flere Steder i Kirken. En af Buerne mellem Høi- og Lavkirken er saaledes mere raat bygget og spidsere, end de andre. Heller ikke ere alle disse Buer af samme Brede.