Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

15 og Korsfløiene (fig. b) samt de to smaae Søiler i den nordre Korsfløi oven over de Buer, der oprindelig forte ud til det nysnævnte tvedeelte Capcl (Tavle VI fig. c. c. og Tavle III), ere betegnende Prøver paa den i det Indre anvendte simple Forziring, ligesom den smukke Gavl (rigtignok med et senere forandret Vindue) paa den nordre Korsfløi (Tavle VII) samt Gesimsornamentet (Tavle VI fig. f. jfr. Tavle I) ere Prøver paa Kirkens ydre Forziringer. Grundpræget i Valdemars Kirke var en vis alvorlig Høihcd og, paa Grund af det fra de temmelig smaae Vinduer indstrømmende, neppe meget stærke Lys, tillige en vis Dunkelhed, som stemmede fortræffeligt overeens med den da her- skende Catholicismes mystiske Aand, og som sikkert heller ikke kunde undlade at vække Ærefrygt hos enhver Indtrædende. I hele sit Anlæg, med de to op til Korsfløiene stødende Capelier og i sin øvrige Charakteer stemmede Kong Valdemars Bygning nøie overeens med den aabenbart samtidige Sorø Kirke, ja saa nøie, at man ikke med Bestemthed tør slutte, hvilken af Kirkerne, der maa ansees for ældst, og hvilken af dem der saaledes kan siges at have tjent som Forbillede for den anden. Af Enkeltheder er t. E. Liigheden kjendelig mellem den nordre Korsfløis Gavl i Ringsted (Tavle Vil) og den tilsvarende Gavl i Sorø, ligeledes mellem saavel de ældste Vinduer i Almindelighed, som mellem Profileringen af de nederste, med Rundstaffer prydede Vinduer i Ringsted Kirkes Chorslutning\ og af to Vinduer i Sorø Kirkes vestre Gavl samt to Dobbeltvinduer oppe i Høikirken nærmest Korset, hvilke sidste nu ere tildækkede af de senere Piller, der bære Hvælvingerne. En nærmere Betragtning af flere Enkeltheder i de ældste Dele af Sorø Kirke turde maaskee dog henvise til en noget senere Tid, end de tilsvarende Partier af Ringsted Kirke. Begge Kirker ere i hvert Fald opførte i den samme Rundbuestiil, der bestemt minder om andre Kirke- bygninger baade i og udenfor Danmark. Denne Stiil var, som bekjendt, heller ikke opstaaet her i Norden, men den indkom fuldt udviklet og kunde alene i Enkeltheder undergaae visse Nuancer; der var dog den Forskjel mellem de fremmede og vore Kirkebygninger saavel i denne Tidsalder, som i Middelalderen i det Hele, at vore, paa Grund af Nordens afsides Beliggenhed, sædvanlig længere bibeholdt de ældre Former, og at de tilmed hyppig fremviste noget mindre udviklede Forziringer, hvilket dog ogsaa igjen havde sin Grund i det til Bygningerne benyttede Materiales Beskaffenhed. Af Enkeltheder i »Vor Frue« eller »St. Bendts Kirke« i Ringsted, der maaskee kunde fremhæves som eiendommelig danske, i al Fald som fortrinsviis anvendte her, vil man vanskelig kunne paapege Andet, end Formen af Capitælerne i Skibet, navnlig paa Halvsøilerne i Buerne mellem Hovedskibet og Sideskibene.1 2 Medens nemlig Capitælerne i Kirkebygningerne fra det ellevte, tolvte Aarhundrede saavel i Jylland, som ogsaa, om end mere undtagelsesviis, paa Øerne og i Skaane, have den i Tydskland sædvanlige Terningform med afrundede Hjørner (Fig. 1), sees Hjørnerne paa Terning-Capitælerne i Skaane og Sjælland hyppig at have været skraat afskaarne (Fig. 2). Capitæler 1 Det maa her bemærkes, at det østligste, mellemste Vindue i Ghorslutningen i Ringsted, baade forneden og foroven, har et noget andet Udseende paa Afbildningen (Tavle I), end nu i Virkeligheden, hvilket har sin Grund i en efter Afbildningens Radering foretagen Restauration. Oprindelig havde nemlig begge Vinduer samme Form, som Vinduerne ved Siden af dem, men senere bleve disse to Vinduer omgjorte til eet stort, hvilket atter forandredes, saaledes som Afbildningen her viser. For nylig igjen er det øverste Vindue udmuret liig de-andre øverste, og det nederste indvendig ligeledes bragt tilbage til sin gamle Form. Derimod udvendig kunde man desværre, af Mangel paa formede Steen, ikke tilveiebringe fuldkommen Overeensstemmelse med de to gamle Vinduer ved Siden af, der ere prydede med Rundstaffer. Under det midterste Vindue opdagedes ved denne sidste Restauration (1857) Spor af en gammel, rundbuet Indgangsdør. 2 See Tavle V. og Tavle II.