Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

16 af denne sidste Årt fremtræde vel alt i de ældre Partier af Roeskilde Domkirke, men de ere dog især charakteristiske for Kirkebygningerne fra Valdemarernes Tid, t. E. for Kirken og det ældste Kloster i Sorø (som de nu sammesteds ved Indgangen til Akademihaven opstillede Rester af den gamle Klosterbygning godtgjøre), fremdeles for Bjernede, Fjenneslev og Kallundborg Kirker. I Fyen og Jylland, hvor Indflydelsen af den tydske Architektur aabenbart maatte være stærkest, træffes denne Form af Capitæler, der maaskee kunde kaldes sjællandske, næsten slet ikke, især dog med Undtagelse af Kirken i Aarhuus, der blev opbygget af de fra Pedersborg ved Sorø stammende Bisper af Skjalm Hvides og Absalons Æt: Peder og Skjalm Vagnsen, som høist sandsynligen fra deres Fødeegn ved Sorø og Ringsted maae antages at have medbragt Kjærlighed for de i disse Byers anseete Kirker herskende Architekturformer, af hvilken Aarsag ogsaa Domkirken i Aarhuus, der er opført noget over 40 Aar senere end Sorø og Ringsted Kirker, i saa mange Henseender minder om disse. I Nærheden af Aarhuus træffes vel atter i Thorsager Kirke Capitæler liig de ommeldte sjællandske, men da hele denne Rundkirke, der i Jylland er ganske enestaaende, røber en for- bausende Liighed med Bjernede Rundkirke ved Sorø, som var opført af Skjalm Hvides Æt, er det neppe nogen dristig Gisning, at ogsaa Thorsager Kirke hidrører fra Skjalm Hvides Ætlinger, de nysnævnte Bisper i Aarhuus, eller i al Fald fra en lignende sjællandsk Indflydelse. Udenfor det gamle Danmark skulle saadanne Capitæler heller ikke hidtil være fundne, med Undtagelse, mærkeligt nok, af Pommern og Øen Rygen, hvori man allerede tidligere og vistnok med Rette har villet see Sporene af Valdemar den Stores Korstog, af danske Geistliges Indvirkning og af Rygens Henlæggelse under Roeskilde Stift.1 Samtidig med, at Kong Valdemar havde anmodet Paven om at bekræfte, at det af ham nyserobrede og christnede Rygen i geistlig Henseende kom til at staae under Bispen i Roeskilde, søgte han ogsaa at udvirke, at hans i Ringsted begravede Fader Knud Lavard omsider kunde blive formelig anerkjendt som Helgen. Det var den upsalske Erkebiskop Stephen, der just begav sig til Rom, hvem Valdemar overdrog dette Hverv (1168). Kirken i Ringsted havde upaatvivlelig allerede dengang i nogle Aar staaet færdig, saa der fra den Side neppe var Noget til Hinder for Hertug Knuds høitidelige Skriinlæggelse. Men det synes som om Valdemar havde afventet Rygens fuldstændige Erobring (1168), for derved at give sit Andragende hos Paven større Eftertryk, da han neppe har undladt for Paven at fremstille sit Held med Rygens Erobring og Folkets Omvendelse til Chri- stendommen som en Følge af at han var den hellige Knuds Søn og at han paa sine Korstog havde havt dennes kraftige Bistand. Glad over Christendommens Udbredelse ved Valdemars Tog modsatte Pave Alexander den Tredie sig heller ikke Valdemars Ønsker, og under 8de November 1169 udstædtes en pavelig Bulle, hvorved Hertug Knud blev formelig anerkjendt som Helgen eller canoniseret. Dette Dokument førte Erkebiskop Stephen selv tilbage til Danmark, hvor Valdemar nu ilede med at lade sin Fader skrinlægge med tilbørlig Pragt i den ventende Klosterkirke i Ringsted. Men de nødvendige Forberedelser i Forbindelse med et Tog mod Sørøverne fra Kurland og Estland gjorde, at Høitideligheden først kunde gaae for sig den 25de Juni 1170. 1 Kugler: Kleine Schriften und Studien zur Kunstgeschichte. Erster Theil. Stuttgart 1853. 8vo. i „Pommersche Kunstgeschichte S. 664, 667 og 670, hvor Afbildninger findes af Terning-Capitæler med skraat afskaarne Hjørner fra Mariekirken i Bergen paa Rygen og fra den forhenværende Kloster- kirke i Golbatz i Bagpommern. Kugler antager ikke alene at den nævnte Mariekirke i Bergen, som Fyrst Jaromar I. lod indvie af Biskop Peder Sunesen af Roeskilde, og som han derefter (1193) gjorde til Klosterkirke for nogle Nonner fra Vor Frue Kloster i Roeskilde, er bleven opført af Bygmestre, »der formodentlig stammede fra den danske Skole", men paa Grund af Overeensstemmelserne med Kiiken i Golbatz, bemæikei han videre (S. 669): ,.dass Pommern iiberhaupt um den Beginn des dreizehnten Jahrhunderts in einem abhängigen Verhältnisse zu Dänemaik stand, dass hiedurch auch leicht weitere Culturverbindungen hergestellt sein können, und dass es selbst nicht ausser dem Bereiche der Mögligkeit liegt, dass dieselben Arbeiter, die zu Bergen gebaut, auch in Golbatz thatig gewesen sein durften," Det var i det Hele at ønske, at en nøiagtig, med paalidelige Afbildninger ledsaget Undersøgelse af de ældste Kirker i Pommern og paa Rygen maatte nærmere oplyse den vistnok temmelig vidt- strakte Indvirkning, som den danske Kirke ogsaa i architektonisk Henseende under Valdemarerne udøvede paa disse, fra Danmark af christnede Egne. Lignende Spor af de Danskes Kortog vilde muligen tillige være at finde i Estland, Livland og Kurland