Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

22 Det kunde endelig synes paafaldende., at en Konge, som Valdemar den Store, oprindelig var nedlagt i en saa simpel Grav, alene med en kort Gravskrivt, uden nogensomhelst Prydelse eller andet Udmærkelsestegn. Men en ganske lignende, simpel Begravelsesmaade i murede Grave under Kirkegulvene, saagodtsom ganske uden Vaaben eller Smykker, synes dengang at have været herskende i Europas fleste Lande, især i det til Danmark nærmest grændsende Land Tydskland. Den turde dog fornemmelig have hersket i Klosterkirkerne, hvor den i lige Grad anvendtes for fattige Munke og for Ætlinger af de mægtigste Kongeslægter, hvilke Sidste sikkert have troet at fremme deres Saligheds Sag ved i Graven at aflægge alle ydre Tegn-paa verdslig Høihed og Pragt og ved der at iføres omtrent samme ydmyge Klædning, som Ordensbrødrene selv. T. E. Keiser Karl den Tykkes Grav paa Øen Reichenau i Bodensøcn, de gamle østerrigske Fyrstegrave, de tydske Keisergrave i Domkirken i Speier1, de gamle meklenborgske Fyrstegrave i Klosterkirken i Doberan, som dog ere sildigere end Valdemars Tid2, have alle bestaaet af murede Grave under Kirkegulvene, dannede efter Legemernes Længde eller Brede, følgelig smalere ved Fødderne, end ved Skuldrene. Af denne Form, med Afsats til Hovedet, var ikke alene Kong Valdemars Grav, men af selvsamme Form have ogsaa mange ældgamle Grave været, som Tid efter anden ere opdagede deels i Ringsted3, deels i Sorø, Roeskilde og flere andre Byer i Danmark. Den Skik at nedlægge i Gravene Plader, gjerne af Bly, med korte Gravskrifter, var ligeledes almindelig udbredt paa den Tid saavel i Danmark, som det øvrige Europa. Den vedblev ogsaa længe efter Valdemars Tid, idetmindste til Midten af det trettende Aarhundrede, endnu at gjøre sig gjældendc.4 Men om der end ikke ved Valdemars Liig fandtes Vaaben eller Smykker, der mindede om hans høie Stilling og Magt, saa vidnede dog Skelettets Størrelse om den anseelige Væxt, hvorved Valdemar, som den samtidige Saxo beretter, havde vakt saa megen Opsigt udenlands. Under et Møde i Lybek med den tydske Keiser raabte endog dennes Mænd ved at see Valdemar, at det var en Konge, og at en saadan Mand burde være Keiser, istedetfor deres egen svagtbyggede Herre.5 Valdemar, som ved sin Moder Ingeborg, Datter af Mstislav eller Harald, Storfyrste i Kjev, nedstammede fra den nordisk-russiske Fyrsteæt, og som endog fra sin Moders Bedstefader Vladimir den Anden af Kjev (j- 1125) 1 „Die Kaisergräber im Dom zu Speier, deren theilweise Zerstörung im Jahre 1689 und Eröffnung im Jahre 1739.“ Carlsruhe 1856. 8vo. S. 8: „Die kaiserliche Grabstätte ist nicht, wie man häuflg annimmt, ein unterirdisches Gewölbe, eine crypta, eine Gruft, worln die Sarge frei stehend ruhen, sondern sie besteht aus einer Anzahl von einzelnen, ziemlich engen, gewöhnlichen Gräbern, welche sich im vorderen oder Königschor des Doms acht Schuh tief unter dem Boden befinden.“ — „Die Gräber waren von vornherein zur Aufnahme je zweier Sarge eingerichtet, welche jedocli nicht neben, sondern iiber einander gestellt wurden; der untere Theil des Grabes war mit gehauenen Sandsteinen, der obere mit Back- oder Ziegelsteinen ausgemauert, beziehungsweise mit dergleichen Platten ausgelegt.“ — S. 9. Not. 20: „Die alten Fiirstengräber waren insgemein nicht anders beschaffen. „Sepulchra partim e caemento partim ex opere lateritio atqve sic quidem disposita sunt, ut capiendo ad longitudinem et lati- tudinem corpori accomodata sint." Taphographia, Princip. Austr. Pars I. Praefat. pag. VI. Der Verfasser gegenwärtiger Schrift hat das Grab Kaiser Karls des Dicken (f 888) im Munster auf der Insel Reichenau im Bodensee nach dessen Oeffnung im Jahr 1842 gesehen; dasselbe hatte nicht mehr Raum, als zur Aufnahme eines starken Mannskörpers gerade erförderlich ist, und war auf dem Boden und an den Seitenwänden mit blassrothen durch Kitt verbundenen Backstein- oder Ziegelplatten ausgelegt.“ 2 Jfr. Lisch i Jahrbucher des Vereins fur meklenburgische Geschichte und Alterthumskunde XXII. S. 207: „Das Grab des meklenburgischen Fursten Pribislav in der Kirche zu Doberan." Jfr. Jahrbucher XIX. S. 342 fl. og IX. S. 430 ft’. 3 Navnlig paa den Grund, hvor det nordre Capel ved Korsfløien i sin Tid har ligget. En her i Aaret 1810 funden Grav var ikke alene, som Kong Valdemars, dækket med flade Kridt- eller Kalkstene, men ogsaa opmuret med lignende Fliser. Indberetning i det kgl. Museums Archiv I. 234. 4 See mine Minder fra Valdemar den Stores Tid S. 21-34. „Oversigterne" S. 241-255. Foruden en lille Kobber(?)plade med Indskrift, senest fra Aar 1101, funden i Sanct Knud Konges Helgenskriin i Odense (see 01. Wormii Fasti Danici Cap. IX. Ælnothi Hist. S. Canuti Regis Cap. XXIX. XXXV. ap. Langebek Script. Rer. Dan. 111.371,389), vides lignende smaae Blyplader med Indskrifter at være fundne i følgende fyrstelige Personers Grave: i Belgien i St. Donatskirke i Brugge over Gunhilde af den danske Kongeslægt, Søster til Kong Harald Godvinsøn af England (f 1087); og i Tydskland: i Domkirken i Brunsvig over Henrik Løves Oldemoder Gertrud af Sachsen, f 1117; i Benediktinerklostret Königslutter i Wurtem- berg over Keiser Lothar II, f 1137; i Domkirken i Speier over Beatrix, Keiser Fredrik Rødskjægs anden Gemalinde, som døde 1183, altsaa netop Aaret efter Kong Valdemar den Store. See Archæologia Britannica XXV. 398. Tab. LVIII. Otte: Handbuch der kirchl. Kunst-Archæol. Leipzig 1854. S. 44, Slevogt de sepulturis Imperatorum pag. 60, og Die Kaisergräber im Dom zu Speier S. 5. 5 Saxo: lib. XV: „hunc Regem, hunc imperio dignum referre, Cæsarem regulum homuncionemqve vocare. Adeo Barbaris eum excellens corporis habitus venerabilem faciebat."