Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

23 havde faaet Navnet Valdemar, var ogsaa gift med en russisk Fyrstinde Sophia, en Datter af Volodar Gliebovitsh, Fyrste af Minsk1 og den polske Fyrstinde Richiza eller Sventoslava, som i et tidligere Ægteskab med Kong Niels’s Søn Magnus var bleven Moder til den i Roeskilde dræbte Kong Knud Magnusen. Efter Valdemars Død ægtede Dronning Sophia Landgrev Ludvig af Timringen, men forskudt efter et kort Ægteskab vendte hun tilbage til Dan- mark, hvor hun døde 5te Mai 1198 og begravedes i Ringsted Kirke ved Kong Valdemars venstre Side (Tavle IX. B.). I en simpel, muret Grav af selvsamme Art, som Kongens, fandtes her hendes Liig, og endnu den Dag i Dag syntes hendes Hovedskal (afbildet Tavle XIV. a.) at minde baade om hendes russiske eller slaviske Herkomst, og om den store Skjønhed, der begeistrede hendes Samtidige til de meest glimrende Lovtaler.2 Mærkeligt nok have saaledes Gravene i Ringsted givet synlige Vidnesbyrd om den med Skjønhed parrede mandige Kraft, som i eet af Middelalderens meest glimrende Tidsrum beklædte Danmarks Throne. Det nære Forhold, hvori Ringsted Klosters Kirke nu var traadt til Kongeslægten som sammes udvalgte Gravsted, maatte Tid efter anden bidrage væsentlig til Forøgelsen af Klostrets Eiendele. Endnu før Dronning Sophia døde, udstædte hendes Søn Kong Knud den Sjette (1197 eller 1198?) et Slags Testament, hvorved han i Tanken om Døden skjænkede Halvdelen af sin Arv til gudeligt Brug og Halvdelen deraf igjen til Vor Frues og Hellig Knud Martyrs Kirke i Ringsted (»Ecclesiæ Sanctæ Mariæ et Sancti Kanuti Martyris qvæ Ringstath est«), med mindre han senere skulde blive tilsinds at forandre Noget heri. Det Samme gjorde hans Broder Hertug Valdemar, hans Moder Fru Sophia, hans Marskalk Sune og Egidius, Hertugens Capelian. Thuko Kongens Capellan derimod gav fire Mark Sølv, Mundskjænken Rothinger en Mark Guld, Thore Thoters Broder og Score hver fire Mark Sølv, og Niels, Testamentets Affatter, to Mark Sølv. Ogsaa de høie Geistlige søgte at vinde Naade for deres Sjæle ved at betænke Hellig Knuds Gravsted. Absalons Efterfølger paa Roeskilde Bispestol, hans Slægtning den krigerske Peder Sunesen, som var Kong Knud den Sjettes Cantsler og som følgelig i flere Henseender var nøie knyttet til Kongeslægten, viste stor Gavmildhed mod Ringsted-Kloster ved omtrent Aar 1193 at skjænke Brødrene Sognekirken i »Bylløse«3, Bispetienden af samme Sogn og endelig Sanct Hans eller Johannes den Døbers Kirke i Ringsted, Byens tidligere ommeldte gamle Sognekirke4. Ved samme Tid stadfæstede Pave Celestin den Tredic Ringsted Klosters Besiddelse af dets gamle Friheder, Herligheder og Eiendomme, og deriblandt af de Offre og Almisser, som faldt ved Sanct Knuds Grav, og af Knudsskatten i Sjælland og Halland. Ligeledes tillod Paven Klosterbrodrene under et almindeligt Interdikt at holde stille Messe inden lukte Døre, uden Brug af Klokker. Ikkun fire Aar efter Moderen Dronning Sophia døde Kong Knud den Sjette (12te November 1202), som det synes, i Byen Slesvig5, hvor hans Bedstefader Hellig Knud Hertug saa længe havde ført Hof, og hvor hans Fader Valdemar efter al Sandsynlighed var født6. Men Knuds Liig skulde hvile hos hans Fædre. Det kunde derfor ikke blive i Slesvig, men førtes til Ringsted. Efter Beliggenheden af hans Forfædres Grave og efter Datidens Anskuelser i det Hele, maatte han naturligen komme til at hvile mellem sin Fader Valdemars Grav og sin Bedstefader Hertug Knuds nye Helgenskriin paa Høialtret i Choret. Han blev følgelig begravet Øst, eller snarere noget Nordost, for Fodenden af Valdemars Grav, nærmere op ad imod Høialteret. Men da der ikke mere var Plads til nogen heel Grav i Hovedskibet, tæt op til Valdemars, med mindre man vilde gaae ind under Chortrinene, hvor en saa 1 Antiquités Russes publ. par la Societé Roy. des Antiqv. du Nord. I. Copenhagen 1850. S. 483-486. 2 Svenonis Aggonis Hist. cap. IX: „Cujus eximiæ pulchritudinis formam omni venustatis artificio natura elaboravit. Nam in ejus descriptione Tullii deficeret faeundia, Nasonis exaresceret vena, Virgilii desudaret ingenium. Proinde ad earn deprædicandam mendicata non capesso suffragia, præ- sertim quum sæpius oculatå fide perspexerim, in quibus naturæ concinnam fabricam satis admirari non potui.“ 3 „Rylløse" er det nuværende Reenløse, Annex til Ringsted. 4 I Ringsted-Klosters Kirke jordedes ogsaa senere Biskop Peder Sunesens Broder Torben Sunesen, som under Kong Knud den Sjette anførte en Hær i Meklenborg, og som blev slagen der. Brødrene Ebbe og Laurids Sunesen, der faldt i Lena-Slaget i Sverige Aar 1208 som Anførere for een af Valdemar Seiers Hære, bleve ligeledes gravlagte i Ringsted hos deres Broder Torben. Hvitfeldt. Fol. Udg. p. 164. s Hamsfort i Langebck Script, rer. Dan. I. 40. 6 Dahlmann Gesch. von Danemark I. 229. G. F. Wegener Tidsskr. f. Litteratur og Kritik VI. S. 68.