Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

24 udmærket Konge, som Knud den Sjette, dog ikke passende kunde jordes, indrettede man Knuds Grav omtrent to Ålen fra Valdemars, men alligevel saa nær denne, som muligt, i Chorct lige ovenfor Chortrinene (Tavle IX. C.). Ikke alene ved sin Beliggenhed i Choret, men ogsaa ved sin indre Beskaffenhed antyder Knuds Grav en ny Afdeling af Kongegravene. Den var vel dækket med store Hade Stene og muret med et særeget Rum til Hovedet ligesom Valdemars og Sophias ældre Grave. Men til Forskjel fra disse indeholdt den en til den murede Grav afpasset Blykiste med Blylaag, i hvilken Kongens Liig var nedlagt. Paa ganske lignende Viis, i en med en Blykiste udfyldt muret Grav, var Erkebiskop Absalon Aaret i Forveien (1201) bleven begravet i Sorø Kirke foran Høialteret, temmelig dybt under Chorgulvet. Absalon var iført sin erkebiskoppelige Dragt og under hans Hoved var lagt en Blyplade med en kort Indskrift, af samme Art som Kong Valdemars Gravplade1. En sligBlyplade fandtes vel ikke nu i Knud den Sjettes Grav, men da denne tidligere har været aabnet, og da dens østlige Ende navnlig viste meget stærke Spor af voldsomme Forstyrrelser, tør man ikke dømme sikkert om dens oprindelige Indhold.2 Kun syntes Kongens Liig at have været nedlagt i et stærkt Læderhylster. Den samtidige Svend Aagesens Beretning at Kong Knud var en stor, anseelig og smuk Mand3, fandt mærkelig Bekræftelse ved Udmaalingen af Skelettet, som tilnærmelsesviis angav en Høide af flere, fra tre til fem, Tommer over tre Alen. Med Sorg og Klage havde det danske Folk fulgt de to store Konger Valdemar og Knud til deres sidste Hvilested i Ringsted Kirke, i Særdeleshed da de Begge vare døde i en forholdsviis ung Alder, Valdemar 51 og Knud ikkun 40 Aar gammel. Men tør man troe de gamle Viser og Sagn, var Danefolkets Sorg endnu dybere og almindeligere, da ti Aar efter Kong Knuds Jordefærd det næste kongelige Liig førtes til Graven i Ringsted. Det var hele Folkets Yndling, Kong Valdemar Seiers unge Dronning Dagmar, ogsaa kaldet Margrethe. Hun var en Datter af den bøhmiske Konge Prémysl Otakar den Første med Adela af Meissen, og hidkom fra Meissen Aar 1205, som Kæmpevisen vil, til Riberhuus4, hvor hun holdt Bryllup med Valdemar. Men ikkun syv Aar efter laa hun for Døden paa denne samme Borg. Den gamle Kæmpevise udtrykker hendes haabløse Tilstand ved følgende Vers, der noksom godtgjør, at Ringsted - Kirke af Folket ansaaes for, hvad den vel ogsaa utvivlsomt var, Kongeslægtens eengang for alle bestemte Gravsted: »Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg, Til Ringsted monne de hende vente. Alle de Fruer i Danmark er, Dem lader hun til sig hente. Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar. Ved Valdemar den Stores og Knud den Sjettes Grave var imidlertid Hovedretningen for Kongernes Grave angivet, nemlig omtrent en Linie fra Hellig Knuds gamle Grav i Skibet henimod hans Helgenskriin paa Høialtret, 1 Beretning om Undersøgelsen af Erkebiskop Absalons Grav i Sorøe Kirke, efter kongelig Befaling foretaget den 22de og 23de Mai 1827. Med to Kobbertavler. Kbhvn. 1829. 4to. (Særskilt aftrykt af Nye Danske Magazin VI. B. 2det Hefte.) Lignende Blyplader med Indskrifter ere fundne i andre Bispers og fornemme Geistliges Grave fra det 10de til det 13de Aarhundredes Midte: f. Ex. i Ribe, Aarhuus, Bonn, Lichfield og Canterbury, paa det sidste Sted i tre forskjellige Grave fra 988, 1137 og 1161. See Nord. Tidsskr. f. Oldk. I. 207-9, 211-12. Otte Ilandbuch der kirch. Kunst- Archæol. 44. Gough: Sepulchral Mon. of Gr. Brit. Vol. II. Introd. 240. Somner Antiqv. of Canterbury. 2d. Ed. 1703. fol. Append. 24. Archæol. Britt. XV. 294. Minder fra Valdemar den Stores Tid 241-255. 2 Om Blykistens forkrøllede Tilstand i den østre Ende og om Gravens mærkværdige Korthed see den følgende officielle Beretning om Hs. Majestæt Kongens Undersøgelse. Det kunde muligen heraf formodes, at denne Grav neppe var Knud den Sjettes oprindelige Hvilested, naar det ikke paa den anden Side var øjensynligt, at man ved Anlæget af Broderen Kong Valdemar Seiers Grav, som man vilde lægge lige mellem hans to tidligere afdøde og begravede Dronninger, er kommen til, for at skaffe Plads til Valdemars Hoved, at trænge ind paa Knuds Grav. Paa noget Saadant hentydede baade den besynderlig bredagtige Form af Knuds nuværende Grav og Beskaffenheden af Muurværket mellem Knuds og Valdemars Grave (see Tavle IX. C. D.), ligesom ogsaa Knuds Blykiste ved at blive igjen udrettet viste sig at være længere, end den nuværende Grav. See den officielle Beretning om „Tilmuringen af Kongegravene11. 3 Cap. X: „Erat autem Kanutus vir religiosus, castus, procerus, formosus, miles eximius, a patria virtute non degeneratus.11 4 Hvitfeld siger, at Brylluppet stod i Lybek.