Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

25 saaledes at Dronningerne bleve begravede ved Siderne af denne Linie, og først vel tilvenstre, i hvilken Retning idetmindste Sophia laa for Valdemar den Store. Da Dagmar skulde jordes i Ringsted, indrettedes ogsaa hendes Grav tilvenstre for den, som hendes Mand Valdemar Seir havde udseet sig ved Fodenden af Broderen Kong Knuds, løvrigt blev Dagmars Grav opmuret, udfyldt med en Blykiste og dækket med store, flade Kampestene paa selvsamme Maade, som Kong Knuds.1 Men Graven er i senere Tider bleven aabnet og dens Indhold ganske forstyrret. Den gjemmer nu ikkun en svag og tvivlsom Levning af Dagmars Liig saavelsom et Par smaa Spor af den gamle Blykiste. I forrige Aarhundrede fremviste man ogsaa i Ringsted Kirke en Hovedskal, der udgaves for Dronning Dagmars. Den opbevaredes i et Skab i Kirken, indtil, som det hedder i et Haandskrift om Ringsted Kirke fra Aar 1769, »et ugudeligt Menneske for 14 å 16 Aar siden fandt Ledighed til at borttage den.«2 Et i det kgl. Museum for Nordiske Oldsager endnu opbevaret, fra Dronning Dagmars Tid idetmindste stammende Smykke, udgives for ikke alene at have været baaret af Dronning Dagmar, men ogsaa for i sin Tid at være bleven optaget af hendes Grav i Ringsted Kirke. Det er et lille emailleret Guldkors af byzantinsk Arbeide, som er huult og sandsynligvis indeslutter Reliqvier, men som man ikke har villet aabne og undersøge af Frygt for at beskadige det. Paa den ene Side er i Emaille med Guldrande forestillet den korsfæstede Christus, omgiven af Figurer, der ligne Svaner. Paa den anden Side sees fem runde Medaillons af Emaille med Guldrande, den midterste (med Christus) paa hvid Grund og de fire andre (med den hellige Jomfru og St. Johannes paa Korsets Arme og med St. Basilius foroven og St. Johannes Chrysostomus forneden) paa mørk Grund.3 Dette smukke Kors, som bærer Mærke af længe at have været baaret, er i Aaret 1845 afgivet til Museet fra det gamle Kunstkammer, til hvilket det indkom i Aaret 1695 med den Oplysning: »skal være baaret af Dron- ning Margareta Dagmar, Kong Valdemar II. hans Gemahl«.4 Ligesaalidet her, som i et fire Aar efter udgivet 1 See Tavle IX. E. og Tavle XIII. b. 2 Thottske Manuscript - Samling Nr. 1411 (paa det Store Kgl. Bibliothek) S. 11-12 Anm. Det er skrevet af Sweistrup ved Hjælp af Chordegn og Klokker Meitsfeldt, dateret Ringsted den 25de April 1769 og dediceret til Geheimeraad, Grev Otto Thott. 3 En nærmere Beskrivelse af Korset og de korte græske Indskrifter i Annaler for Nord. Oldkyndighed. 1842-1843- S. 13-17 og 1846 S. 344-347. 4 I Holger Jacobæi Beskrivelse over Kunstkamret af Aar 1696 omtales Korset vel ikke, men rimeligviis har Bogen været trykt før Korset afgaves til Kunstkamret. At Korset Aar 1695 indlemmedes i Kunstkamret, har været dets tidligere Beskrivere ubekjendt, men det fremgaaer utvivlsomt af de ved Hr. Kammerraad C. F. Herbst i det kgl. Geheimearchiv indsamlede Oplysninger, navnlig fra en „Registrering offver Hans Kongl. Mayts. Konst- og Raritet-Kammer", ifølge hvilken W. Worm, P. Winding og H. Jacobæus have gjennemgaaet Samlingen og efter Kgl. Befaling overleveret den til Bendix Grotschilling imod dennes Revers og Qvittering af 28de November 1690. Bag i Bogen S. 361 findes: „Forteignelse paa hvis som indkommet er udi Hans Kongelige Majestæts Kunst- og Raritæt-Kammer siden sidst forfattede Inventarium Ao. 1690 den 28de November" og der bl. A. S. 423: „Ao. 1695. Et lidet Guld-Kaars, lidet længer end en Tom, paa dets ene Side Christus paa Kaarset, paa den anden Salvator Mundi og paa alle fire Ender af Kaarset de fire Evangelister, skal være baaret af Dronning Margareta Dagmar Kong Valdemar II hans Gemahl." 4