Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

26 Tillæg til den tidligere trykte Beskrivelse over Kunstkamret omtales det, at Korset skulde være optaget af Dagmars Grav i Ringsted. Denne Efterretning findes først i et senere (Aar 1737) skrevet Inventarium over Kunstkamret, hvori der anføres: »Et lille Guldkors, som Dronning Dagmar har baaret i levende Live, funden i hendes Liigkiste i Ringsted«,1 2 men dog uden nogen videre historisk Hjemmel. 1 Forbindelse med Beretningen om Dagmars i Ringsted Kirke forhen opbevarede Hovedskal, og med Dagmars Gravs forstyrrede Indre, er det dog unægtelig ikke usandsynligt, at Korset virkelig kan være bleven optaget af Graven, maaske endog ved den samme Aabning, som bragte Hovedskallen for Dagen. Men ved hvilken Ledighed eller paa hvilken Tid en saadan Aabning og Forstyrrelse af Dagmars Grav er foregaaet, vides ikke. En tilstødende privat Grav kan ikke have fremkaldt idetmindste den Aabning, ved hvilket Korset udtoges, da den først synes at være bleven anlagt 1696, altsaa et Aar efter at Korset var indkommet til Kunstkamret.3 Hoist sandsynligt er det derimod, at den nævnte private Grav, som ligger tæt tilvenstre for Kong Knud den Sjettes, fuldkommen har ødelagt en anden af de gamle Kongegrave. Kong Knud den Sjette havde nemlig en Søster Richitza (aabenbart opkaldt efter Bedstemoderen, Sophias Moder den polske Prindsesse Richitza), som blev gift med Kong Erik den Tiende Knudsen i Sverige, men som efter Eriks Død (1216) kom tilbage til Danmark, hvor hun døde den 8de Mai 1220, og blev begravet i Ringsted Kirke ved venstre Side af Broderen Kong Knud (Tavle IX. e.). Det var ellers den Plads, som man skulde troe, maatte have været forbeholdt Kong Knuds egen Dronning Gertrude, en Datter af Henrik Løve, Hertug af Baiern og Sachsen. Men Gertrude, som var død (1196) sex Aar før Knud (maaskee netop ved den Tid Knud gjorde sit ovenmeldte Testament), var bleven begravet i Skaane i Byen Væ, hvor hun havde ladet opbygge et til Sanct Gertrud helliget Capel, og hvor hun rimeligviis udtrykkelig havde ønsket at hvile. Hvorledes Dronning Richitzas Grav har været beskaffen, om den har været af selvsamme Art, som Dagmars og Knuds, eller om den har dannet ligesom en Overgang til en nyere Form, vil neppe mere kunne udfindes. Men Aarct efter (1221), den 27de Marts, døde Kong Valdemar Seirs anden Dronning, den ligesaa skjønne, som haardhjertede og forhadte Becngjerd eller Berengaria, Datter af Kong Sancho den Første af Portugal. Ogsaa hun, den tredie Dronning i Løbet af ti Aar (fra 1212 — 1221), førtes til Ringsted, hvor hun jordedes ligeoverfor Dagmar tilhøire for Valdemar Seirs udseete Gravsted, hvilket vistnok nu tillige blev afmaalt, ja maaskee endog opmuret. Beengjerds Grav danner i hvert Tilfælde det første Led af den tredie, kjendelig mere udviklede Afdeling af Kongegravene. Den indeholder vel endnu paa gammel Viis en Blykiste og en særegen, om endogsaa halvrund, Plads for Hovedet (Tavle IX. F. og Tavle XIII. c.). Men den var ikke dækket af store flade Stene, som de ældre 1 Auctarium rariorum, qvæ Museo Regio per triennium Hauniæ accesserunt uberioribus illustrata commentariis, præcipue numismata et aliæ antiqvi- tates parti secundæ aut insertæ aut inserendæ. Anno MDCXCIX fol. pag. 13 (Sect. Ill ad pag. 57): „Crux parvula ex Auro purissimo, in cujus latere legitur SALVATOR MVNDI. In qvatuor crucis extremitatibus Evangelistæ exhibentur. Possidebat olim hane crucem Margreta, pulchritudinis gratia Dagmar cognominata, Regina Regis Daniæ Valdemari Secundi et filia Primislai Regis Rohemiæ, qvæ anno 1213 d. 24 Maji Ripis mortua est.“ Dette er gjentaget af Joh. Laurentzen i hans nye Udgave af Holger Jacobæi Museum Regium. Hafn. 1710. fol. 2 Under Afdelingen „Antiqvitæten Cammer, worinnen auch Mathematische und Mechanische Curieusitæten befmdtlich". „In der Ersten oder Antiqvi- tæten Schranke: „Nr. 7. Ein klein Guiden Kräutz so die Königin Dagmor in ihren leben getragen und in ihrem Sarg zu Ringsted gefunden." I „Inventarium fiber Ihro Königliche Majestts Kunst und Rarietæten-Kammer, worinnen Allerunterthånigst, Richtigkeit halber gefolget, die Ordnung der Vorigen, fiber die Königlichen Kunstkammer verfertigten: und an meinem Sehln Vather gelieferten Inventarii von Anno 1690. Wohneben bey- geffiget alle Zugekommcne Curieusitæten, nebenst die Jahr-Zahlen, wann selbige Sachen zu die Königliche Kunstkammer erhalten “ (Bag i Bogen- Alle diesse so wohl in der Vorstube als auf die Model und Meubel Kammer angefiihrte Sachen, sind mir von den H. Commissarien fiberliefverit und zugestellet worden, welches hermit unter mein eigen handt unterschrift, bescheinige. Copenhagen d. 14 Aug. 1737. I. S. Wahl.) 3 I denne Grav er nedlagt Mag. Ghr. Blichfeldt, født 1633, Præst ved Ringsted Kirke 1663, t 1717, og hans Hustru, som efter Kirkebogen blev be- gravet d. 8de Juni 1696 „udi Bentis Kirke 65 Aar“. Sagnet vil, at Mag. Blichfeldt skal have skjænket Kirken det nu brugelige Alter, som blev opsat 1699. Reyersen Beskr. over St. Rends Kirke, S. 34. Thottske Mscrpt. 1411. Paa den nordre Chorvæg hænger endnu et Epitaphium ovenfor Graven.