Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

28 »O Danmark, om Du Din Skade forstod, Da maatte Du græde det bare Blod!« »Med Liget den Klage til Ringsted gik, Sanct Bentis Kirke det Kongeliig fik.«1 Men ogsaa for denne Kirke forestod en Trængselens Tid. Ved Valdemar den Store og hans Sønner havde den hævet sig til Høidepunktet af sin Anseelse. Klostret overstraalede langt ved sin Rigdom og Glands Byen Ringsted, uagtet denne var Sædet for Landstinget, uagtet Kongehyldingerne og mange andre vigtige Begivenheder foregik her. Som en billedlig Fremstilling af Ringsteds Afhængighed eller underordnede Stilling ligeoverfor Klostret, der vel ogsaa eiede største Delen af Byen og dens Jorder, førte Byen i sit Segl2 Klostrets Skytshelgene Vor Frue, St. Bendt og St. Knud, under hvilke Klostrets Abbed knælede. Det var i det Hele en gylden Tid for Klostrene og Geistligheden. Men Geistlighedens voxende Hovmod bidrog ogsaa væsentlig til de følgende voldsomme Om- væltninger i Danmark, hvoraf igjen hverken Klostrene i Almindelighed eller særligt Ringstedkloster kunde forblive uberørte. 1 Denne Vise, siger Peder Syv, er skrevet af Forfatteren til „Danmark, deiligst Vang og Vænge" Hr. Laurids Kok. 2 Det originale Signet opbevares i det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager i Kjøbenliavn (Nr. DCXXXII). Omskriften er „Sigillum villanorum de Ring- stad" o: „Ringsted Borgeres Segl".