Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

30 (den første ikke engang strax efter sin Død), og efter Erik Menved jordedes ikke mere nogen dansk Konge i Ringsted. Valdemar Seirs Søn og Efterfølger Erik Plovpenning blev, som bekjendt, myrdet i Slesvig (1250) paa Broderen Abels Foranstaltning, og hans Liig med Hjelmen bunden til den høire Arm og med Lænker om Benene nedsænket i Slien. Optaget herfra blev det jordet af Dominikanermunkene i deres Kirke udenfor Slesvig.1 Senere skal Kong Abel have ladet det føre til Nonnernes nye Kirke inde i Byen Slesvig, og Biskoppen af Slesvig igjen lod det flytte til den til St. Peder indviede Domkirke, hvor ogsaa Kong Abel, efterat være falden paa et Tog mod Strand- friserne, blev begravet i Aaret 1252. Et neppe meget paalideligt Sagn vil imidlertid, at Brodermorderen ikke kunde ligge rolig i sin Grav, saa hans Liig for Spøgeries Skyld atter blev optaget af Graven, ført ud af Domkirken og nedpælet paa aaben Mark i en Skov eller en Sump. Erik Plovpenning blev paa Grund af sin ynkelige Død anseet halvt som Helgen og rundtom i Landet, t. Ex. i Ringsted, stiftedes Gilder til hans Ære. Hans Broder Christopher I, der var fulgt efter Abel paa Kongethronen, vilde heller ikke tillade, at hans Liig forblev i Slesvig, hvor dog Biskoppen syntes gjerne at ville have beholdt det, rimeligviis formedelst de mange Rygter om Eriks Hellighed. Men engang i Aaret 1257, da Biskoppen var fraværende, lod Kongen Liget med Magt udtage af Domkirken og føre til Ringsted, hvor Kong Erik nu blev jordet med kongelig Pragt i Choret hos sine Forfædre ved Fodenden af Broderen Kong Valdemar den Unges Grav.2 Men heller ikke her skulde Kong Eriks stærkt omtumlede Been finde Hvile. I Aaret 1520 lod nemlig Biskop Lage Urne af Roeskilde dem atter optage af Graven og indmure i en Pille i den nordre Side af Høichoret (Tavle IX. K.). Udenpaa Pillen sees endnu en gammel, formodentlig af Lage Urne sat Gravskrift,3 hvori der hentydes til de ved Kongens Liig skete Undere. Et af Kongens Armbeen og hans Lænker vare bievne tilbage i Slesvig, hvor de længe forevistes som Reliqvier. Kisten i Ringsted indeslutter nu ikkun en Underkjæbe og ganske enkelte Beenstumper. Kong Christopher den Første synes endnu at have bevaret sin Slægts gamle Ærefrygt og Yndest for Ringstedkloster. Han lod ikke alene sin Broder Kong Erik gravlægge her, men da en af hans egne Sønner Niels bortdøde i sin Barndom, skal han ogsaa have ladet ham henføre til Ringsted.4 Denne Niels findes vel, maaskee paa Grund af sin unge Alder, slet ikke omtalt i den Ringstedske Tavle. Men forsaavidt den ved høire Side af Kong Erik Plovpennings første Grav i Choret og tæt op til Fodenden af Dronning Eleonoras Grav opdagede, heller ikke i den Ringstedske Tavle ommeldte Barnegrav (Tavle IX. I.) ikke tør antages at indeholde Liget af en Søn af Eleonora og Valdemar III, bliver det et Spørgsmaal, om da ikke snarere denne Grav skulde gjemme Lev- ningerne af den ommeldte Prinds Niels, der jo meget naturligen maatte komme til at ligge ved Siden af Farbroderen Kong Erik. For denne sidste Antagelse kunde det unægtelig tale, at den fundne Grav var af noget anden Be- skaffenhed, end Dronning Eleonoras. Den havde hverken et saadant Skraatag af Muurfliser, som hendes, eller en saadan i Graven indmuret Fals til Skraatagets Understøttelse. At dømme efter de to Graves Form, vilde der neppe være Noget til Hinder for at antage, at der imellem deres Opmuring godt kunde ligge et Tidsrum af 20 — 30 Aar. 1 Kong Erik skal selv have ønsket at hvile i Graabrødrenes eller Franciskanernes Kloster i Roeskildc. — Daugaard om de danske Klostre, S. 188. 2 Rester af Kong Eriks Grav sees antegnede paa Tavle IX. h. 3 See Tavle XVI. b. Paa Stenen staaer: „Illustris Danie Princeps Rex Divus Ericus flumine, fraterno livore, necatus et ense. Qvem variis signis scelerum decoraverat ultor Gristus. et hac condi celibi jussit humo." Bogstaverne ere stærkt ophøiede og i sin Tid sortmalede efter Foranstaltning af Amtsprovst P. H. Mönster. See en Indberetning fra ham af 7. Aug. 1817 til Commissionen for Oldsagers Opbevaring i det Kgl. Oldnord. Museums Antiqvarisk-topographiske Archiv. I en Indberetning til samme Commission om Alderdommens Mindesmærker i Ringsted Kirke, samt om Kirkens Tilstand (ved Huusker og Schrøder) af Aar 1808 hedder det: „Forrige Aar i September, da de Engelske hærjede Ringsted og toge Kirken til Hø- og Brød-Magazin, borede de Hullet i Pillen til Erik Plovpennings Kiste større og med et Stykke Jern sønderbrød Kisten." 4 Kong Christopher I. havde med sin Dronning Margrethe Sambiria eller Sprænghest, foruden Sønnen Erik, der blev Konge efter ham, endnu to Sønner: „Woldemar oc Niels, som udi deris Vngdom hendöde, Begraffven til Ringsted." Hvitfeld, Fol. Udg. I. 235. Suhm Hist, af Danm. X. 386. Werlauff: „De hellige Tre Kongers Capel", Side 46, Anm. c., antager dog, at Sætningen „Begraffven til Ringsted" alene gjclder Woldemar.