Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

31 Saameget er vist, at Valdemar, en Broder til Niels, blev begravet ligeoverfor denne Barnegrav paa den anden Side af Kong Erik Plovpennings ommeldte første Grav i Choret. Valdemar døde ogsaa meget ung, skjøndt han noget, om end kun kort, overlevede sin Fader Kong Christopher. Valdemar antages at være død den Ilte December 1260. Faa Maaneder i Forveien (i October) var en Halvbroder til hans Fader, Kong Valdemar Seirs Slegfredsøn Knud, Hertug af Lolland, afgaaet ved Døden og begravet i Ringsted, som det synes ved Fodenden af Dronning Dagmars og tilvenstre for Halvbroderen Kong Valdemar den Unges Grav. Ved Fodenden af Hertug Knuds Grav kom derfor Valdemar nu til at hvile. Noget længere ned i Tiden blev igjen en Søn af Hertug Knud, Erik, Hertug i Sønder-Halland (f 1304), begravet ved venstre Side af Faderen. Men alle disse Grave ere senere ødelagte ved Opførelsen af en muret Hvælving (Tavle IX. g.). Deres Form kjendes derfor ikke mere. Det er ikke usandsynligt, at Christopher I. selv havde ønsket at komme til at hvile hos sine Fædre i Ringsted Kirke. Men Døden overraskede ham i Ribe (1259), hvor han skal være bleven forgivet. Hans Søn og Efterfølger Kong Erik Glipping var ikkun ti Aar gammel og hele Riget var i Opløsningstilstand, som Følge af heftige Kampe med Geistligheden, de sønderjydske Hertuger og Venderne. Disse sidste vare under Anførsel af Jarimar endog faldne ind i Sjælland, hvor de fore frem med Ild og Sværd. Under saadanne Omstændigheder kunde der ikke være Tale om at bringe Kong Christophers Liig til Ringsted. Det blev nedlagt i Ribe Domkirke i Choret, hvor en simpel glat Steen uden nogensomhelst Indskrift udgives for at dække Kongegraven. Ulykken vedblev i rigeligt Maal at hjemsøge den danske Kongeslægt. Kong Erik blev først fangen af sine Fjender i Slaget paa Lohede og senere, efter Udfrielsen af dette Fangenskab, maatte han uafbrudt kæmpe med indre og ydre Uroligheder. Han synes saa meget mindre at have tænkt paa at overføre sin Faders Liig fra Ribe til Ringsted, som han selv skal have havt i Sinde at lade sig begrave foran Høialteret i det af ham stiftede Minoriterkloster i Odense, i hvis Chor han jordede sine to i Aaret 1283 afdøde Døttre Katharina og Elisabeth. Men ogsaa ham overraskede en pludselig og voldsom Død i Finderup ved Viborg (1286). Hans Liig førtes under den derved opstaaede Forvirring til det nærmeste passende Sted, til Høichoret i Viborg Domkirke, hvorfra det aldrig senere blev flyttet. I hele det stærkt bevægede trettende Aarhundrede synes Ringstedkloster ikke at have faaet synderlig Tilvæxt af Gods ved Gaver fra Kongerne eller Bisperne. Ikkun Aar 1225 stadfæstede Erkebiskop Peder af Lund Brødrene i Ringsted Besiddelsen af Bispeticndcn for Byllose og af Set. Johanneskirken i Ringsted, som ved hans Formænds Gavmildhed var kommet til Klostret. Den ulykkelige Ildebrand i 1241 maatte vel særligt have opfordret Klostrets Velyndere, især Kongerne, til at komme det til Hjælp. Men Ulykken indtraf paa en Tid, da Kongerne havde fuldtop at gjøre med de indre Uroligheder i Riget, og da de tilmed begyndte at stille sig fjendtlige ligeoverfor Geistligheden. Aar 1300 hedder det, at Klostret atter blev hjemsøgt af Ildebrand, uden at det dog vides, hvor stor Udstrækning Ilden fik.1 Muligen var det en Følge af de ved denne Ledighed fremkaldte større Udgifter for Klostret, at Biskop Oluf af Roeskilde Aar 1309 skjænkede Brødrene Qværkeby Kirke paa den Betingelse, at de skulde synge Messer for hans, hans Formænds og Efterkommeres Sjæle. Til Hjælp fra Kongernes Side ved denne Ledighed hører man Intet. Alligevel synes Kong Erik Clippings Søn og Efterfølger Kong Erik Menved at have arvet Kongeslægtens gamle Forkjærlighed for Klostret. Hans Moder, Agnes af Brandenborg, giftede sig efter hans Faders Mord anden Gang (1293) med Grev Gerhard II. af Holsteen. Men da hun døde (d. 29de Septbr. 1304) lod Kong Erik hende ikke desto mindre begrave i Ringsted tilvenstre for det Gravsted, han vistnok selv havde forbeholdt sig ved Fød- derne af sin Farbroder, den som Helgen anseete Kong Erik Plovpenning. ♦ 1 Chron. Dan. præcip. Sialandiæ: „MCCC Claustrum Ringstath incenditur." Langcb. Script, rer. Dan. IL pag. 636.