Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
I Aaret 1317 skjænkede Fru Christine, Enke efter Kong Erik Menveds Kammermester, Hr. Knud Mule,
al sin afdøde Mands Eiendom i Sprakløse til Abbeden og Conventet i Ringsted. Dette stod sikkert ikke alene i
Forbindelse med den Yndest, Kong Erik viste Klostret, men ogsaa med den Forkjærlighed, Datidens Adelsslægter
i det Hele nærede for Ringsted Kirke. Baade dengang og senere bleve mangfoldige Adelige begravede der, hvad
de talrige, langs Murene i Kors og Skib malede adelige Vaabner noksom godtgjøre.1 Det blev nemlig Skik, om
end først i en noget senere Tid, at man i flere af de større Kirker paa Murene malede de i Kirkerne begravede
adelige Folks Vaabner. At Datidens Adelige fornemmelig kunde attraae at komme til at hvile i den ved Sanct
Knud Hertugs Helgenskriin og ved Valdemarernes Grave saa berømte Ringsted Kirke, var saare naturligt.
Da Kong Erik Menveds Dronning Ingeborg, en Datter af Kong Magnus Ladulaas af Sverige, afgik ved
Døden i August 1319, lod Erik hende begrave i Ringsted ligeoverfor sin Moder Agnes og tilhøire for den Grav,
han selv havde valgt sig.
Et Beviis paa, at Kong Erik virkelig selv før sin Død havde valgt dette sit Gravsted, afgiver hans
Testament, udstædt paa hans Dødsdag den 13de November 1319, hvorved han for sit Leiersted i Ringsted Kloster-
kirke tilskjøder Klostret en heel Deel Gods. Kort efter Kong Erik døde hans Svoger Kong Birger Magnusen af
Sverige, som fordrevet fra sit Rige havde søgt et Tilflugtsted i Danmark. Han døde i Sjælland (1321) og blev
begravet i Ringsted Kirke i Høichoret sønden for Dronning Ingeborg; ved hans Side begravedes tyve Aar efter
(1341) hans Dronning Margrethe, Kong Eriks Søster, som havde deelt hans Landflygtighed, og som havde henlevet
sin sidste Tid i St. Peders Klostret i Nestved.
For Øieblikket henligger i Ringsted Kirke umiddelbart foran Alteret en Liigsteen over Kong Birger og
Margrethe (Tavle IX. k.), og i Linie med den bag Alteret (Tavle IX. 1.) sees en simpel, omtrent en Alen over
Gulvet ophøiet, fiirkantet Muur med en Mindeplade over Kong Erik og Ingeborg (Tavle IX. L.). Men begge disse
Gravminder ere aabenbart i senere Tider omflyttede, saa de ikke mere dække de oprindelige Grave. De nyeste
Undersøgelser lige under Kong Erik Menveds og Ingeborgs Mindeplade (Tavle IX. L.) ledte derfor heller ikke til
Opdagelsen af Kongeparrets Grave.
Oprindelig stod Høialteret, som før berørt, en heel Deel længere tilbage mod Øst i Choret. Naar det
nu erindres, at de regjerende Kongers Grave alle laae omtrent i en Linie fra Sanct Knud Hertugs gamle Grav i
Skibet henimod Høialteret, og at Kong Erik Menved udtrykkelig siges at være gravlagt ved Fodenden af Farbroderen
Erik Plovpennings (Tavle IX. h-i.) senere forstyrrede Grav, vil man neppe feile ved at antage, at Kong Erik
Menveds Grav maa findes lige under det nuværende Alter (Tavle IX. k-1.), at hans Moder Agnes følgelig ligger
tilvenstre for ham, og tilhøire for ham Dronning Ingeborg samt hans Søster Margrethe med hendes Mand Kong Birger
Magnusen. Alle disse Grave maae saaledes oprindelig have ligget foran det gamle Høialter, men da dette ned-
toges og det nuværende Alter Aar 1699 opstilledes længere mod Vest, blev man nødt til at anrette Forstyrrelse
paa de nævnte Kongegrave, hvorfor det ogsaa udtrykkelig hedder, at man dengang maatte sløife Kong Birgers og
Margrethes Grav. Paa den Tid er da ikke alene Birgers Liigsteen flyttet frem foran Altret, men Kong Erik Menveds
og hans Dronnings Gravminde ogsaa aabenbart rykket tilbage bag Altret, for at give Plads til dette. Det er imid-
lertid at beklage, at man ikke er kommet til Kundskab om Formen og Indholdet af disse Grave, saavelsom i det
Hele af de Grave, der med Hensyn til Tidsfølgen ligge mellem dem og Kong Valdemar den Tredies eller den Unges
1 Colorerede Afbildninger af Vaabnerne i Ringsted Kirke findes blandt de Abildgaardske Tegninger i det kgl. oldnord. Museums Antiqv.-topogr. Archiv. Blandt
Underskrifterne findes flere Fruer „Christine", og det er meget sandsynligt, at den ommeldte Fru Christine Mules er indbefattet blandt dem. Tid-
ligere skal der ogsaa paa Muren i Ringsted Kirke have været malede Billeder af de der begravede 8 Konger og Dronninger. See Hr. Peder Syvs
haandskrevne Samlinger blandt de af Conference Raad Rostgaard til Academiets Bibliothek forærede Haandskrifter, under Nr. 55. en tyk Qvart,
hvori 2) „Gravskrifter og andet mærkeligt i Sorø, Ringsted, Roeskild, Anderskov."