Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

33 Grav. Thi det vilde da have viist sig, om man ved denne yngste Række af Kongegravene kunde have skjelnet de smaae Forandringer, Tidens vexlende Smag førte med sig, lige saa klart, som ved de ældre Kongegrave. Det er maaskee neppe nogen dristig Paastand, at vi ved de forskjellige Underafdelinger af disse ældre Kongegrave (fra Valdemar I. til Valdemar III.) ville blive istand til, bedre end nogensinde før at skjelne mellem de forskjellige Tidsrum, hvortil andre her i Landet opdagede murede Grave fra den tidligere Middelalder kunne antages at henhøre. I een Henseende udmærker dog Erik Menveds og Ingeborgs Gravminde sig fremfor alle de øvrige ældre Kongegrave i Ringsted. Om disse Graves ydre Skikkelse og oprindelige Prydelse savnes nemlig alle Efter- retninger, saa man ikke engang tør sige, om de have været dækkede med flade, i Kirkegulvet liggende Liigstene eller med ophøiede Gravminder i Form af Sarcophager. Kong Erik Menveds og Dronning Ingeborgs Grav derimod maa allerede i det fjortende Aarhundrede utvivlsomt have været dækket med den bag Alteret i Ringsted Kirke endnu henliggende store sorte Marmorsteen, hvorpaa med Reeg og Nagler er fastgjort en smukt udarbeidet Grav- plade af Messing (see Tavle XVII.), der ikke alene, næst efter Runestenene i Jellinge over Kong Gorm og Thyra, er det ældste samtidige Mindesmærke over en dansk Konge, der kan opvises fra vor Middelalder, men som ogsaa nu i sin Art er fuldkommen enestaaende her i Landet.1 Paa Pladen, der er omtrent 4y2 Alen lang og 23/4 Alen bred, sees nemlig graveret, saagodtsom i fuld Legemsstørrelse, Kongens og Dronningens Rilieder. Kongen, som er forestilt tilhøire, medens han i Graven selv ligger tilvenstre for Dronningen, er her iført sin kongelige Kroningsdragt. I venstre Haand holder han Sværdet, hvis runde Knap er prydet med det danske Vaaben: de tre kronede Løver mellem Hjerter. Det samme Vaaben sees paa hans prægtige, lange og side Kaabe. Fødderne, som ere bedækkede med rudrede Sko, støtte sig paa to Løver. Ved Dronningens Fødder ligge ingen Løver, men derimod to smaae Hunde med Bjælder om Halsen. Løverne skulle maaskee være Sindbilleder paa Kraft, Hundene paa Troskab. Dronningens Fødder skjules ganske af hendes lange Dragt. I venstre Haand holder hun en Bog og i høirc et Scepter. Hendes Ansigt er nu ikke graveret i Messingpladen, men udarbeidet i et Stykke Alabast, paa hvilken Maade ogsaa Kongens Ansigt forhen har været fremstillet. Men det til Kongens Hoved saaledes fæstede Alabaststykke er desværre i Tidernes Løb forsvundet.2 Hvorvidt imidlertid disse Alabastansigter have været de oprindelige, er vistnok meget tvivlsomt. Ovenover Kongen og Dronningen sees paa Pladen en i Middelalderen almindelig barnlig Fremstilling af, hvorledes deres Sjæle blive baarne til Himlen af Engle, medens andre Engle svinge Røgelsekar og atter andre blæse i krumme Horn. Imellem Kongens og Dronningens Billeder, saavelsom paa Siderne af dem staae elleve smaae Figurer (en tolvte er forsvunden med det største, af Pladen borttagne Stykke), der sikkert skulle forestille de tolv Apostler. Den øverste tilvenstre er idetmindste umiskjendelig Set. Peder med Nøglen, den øverste i Midten Johannes med Kalken, den oprindelig næstøverste, men nu øverste tilhøire ved Dronningen, Andreas. Nedenunder dem sees igjen flere mindre Figurer.3 Udenfor Apostlerne, der alle have Helgenglorier, staae i den yderste Række syv (forhen otte) Figurer, der ikke have Helgenglorier, men Kroner paa Hovederne, med Undtagelse af den øverste Figur tilvenstre, der bærer en stor bred Hat. Det synes stundom at have været 1 En ufuldstændig og unøiagtig Tegning af Pladen ved Archivtegneren Abildgaard er udgivet med Text af E. C. Werlauff i Antiqvariske Annaler III. Tavle I. Sid. 1-18. 2 Det var allerede bortkommet 1779. See Reyersens Beskrivelse over Set. Bendts Kirke, S. 53. En neppe rimelig Formodning vil, at Ansigterne oprindelig have været af Sølv, ligesom ogsaa Sagnet fortæller, at Pladen i det Hele skal have været prydet med Sølvnagler. „Man finder ellers i denne Kaaberplade mangfoldige dybe og flade Ridser, som skattere Arbeidet, igjennemborede med adskillige smaae Huller, som efter en Tradition her paa Stædet skal have været belagte med Sølv, hvilket Svensken skal have borttaget." Sveistrup i Thottske Mscrpt. Nr. 1411, S. 13—17. Anliqv. Annal. HI. 5. 6. Det er dog ikke sandsynligt, at saadanne Sølvnagler nogensinde have været anbragte paa Pladen. 3 Flere af disse Apostler og andre smaae Figurer ere mindre kjendelige paa Tavle XVII, tildeels som Følge af, at de ere saa stærkt formindskede der. Tydeligere fremtræde de paa et i Oldn.-Museums Archiv opbevaret Gnidebillede af Pladen i fuld Størrelse. 5