Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

r“~ 34 Skik paa den Tid, at fremstille de Afdødes Slægtninger paa deres Gravminder.1 Det er vel derfor ikke utroligt, at man ved disse Konger kan have tænkt sig Kong Eriks Forgængere paa Thronen, ligefra Stamfaderen, den i samme Kirke begravede Sanct Knud Hertugs Tid. Foruden Knud (der muligen er fremstillet øverst tilvenstre, skjøndt i saa Fald mærkeligt nok ikke alene uden Krone, men ogsaa uden Helgenglorie), vilde nemlig Tallet syv netop passe til Kongerne fra Valdemar I. til Erik Menved. Men dette er dog meget usikkert, skjøndt ogsaa andre verdslige Forestillinger findes anbragte paa Pladen. En fiin Rand ved Fødderne af Kongeparret er saaledes prydet med forskjellige Scener af Jagt efter Vildsviin og Hjorte. I Kanten af Pladen staae mellem ti Skjolde med de tre kronede Løver og Hjerter følgende Indskrifter paa Latin: 1. Ved Kongens Billede: »Ego . Ericus . qvondam . rex . de . Dacia . regnans . XXXIII . ann os . rectus . iusticiarius . pauperum . ac . divitum . vbi . ius . habuerunt. rogo . omnes . illos . qvibus . aliqvid . forefeci. ut. mihi. per . suam . graciam . indulgeant. et. orent. pro . anima . (mea . qvi. obii. anno)2 . domini. MCCCXIX . in . die . beati. Brictii . episcopi . et . confessoris.« o: »Jeg Erik, fordum Konge i Danmark i tre og tredive Aar, en retfærdig Dommer for Fattige og Rige, hvor de have havt Ret, beder alle Dem, som jeg maatte have gjort Noget imod, at de velvilligen ville tilgive mig og bede for min Sjæl. Jeg døde i det Herrens Aar 1319 paa den hellige Biskop og Bekjender Brictii Dag (d. 13de Marts).« 2. Ved Dronningens Billede staaer: » Ego . Ingiburgh . nata . de . Svecia . (qvondam . regina . de . Dacia . rogo . omnes . si. aliqvid . eis . forefeci. qvod . invite . fecissem) . ut. mihi. per . suam . graciam . indulgeant . et. sint. memores . anime . mee . qve . obii. anno . domini . MCCC(XIX . in . die . assumption)is3. beate . Marie . virginis.« o: »Jeg Ingeborg, født i Sverige, fordum Dronning i Danmark, beder alle Dem, som jeg mod min Villie maatte have gjort Noget imod, at de velvilligen ville tilgive mig og mindes min Sjæl. Jeg døde i det Herrens Aar 1319 paa den hellige Jomfru Marias Himmel- fartsdag (den 15de August).« Disse smukke Gravskrifter gjenkalde paa en værdig Maade Erindringen om en Dronning, der i Kæmpe- visen har efterladt sig det Minde, at »hende prisede baade Qvinde og Mand; De takkede Gud saa mangefold, At hun var kommen til Land,« 2 I Peringskjölds Monumenta Ullerakerensia Pag. 89 er saaledes afbildet en Gravsteen i Upsala Domkirke over Birger Petersson (Familien Brahes Stamfader), f 1328 og hans Hustru Ingiborg (af Folkunga Slægten). Den har i flere Henseender en mærkelig Lighed med det ogsaa næsten sam- tidige Monument over Erik Menved og Ingeborg i Ringsted. Den er af „sort Probeersteen", sandsynligviis samme Steen, som den, der ligger under Messingpladen i Ringsted. Den er 434 Alen høi og 2y2 Alen bred; ved Birgers Fødder ligger en Løve og ved Ingeborgs en Hund, begge i lignende Stilling som paa Ringsted - Pladen, og Indskriftens Bogstaver og de gotiske Ornamenter over det i fuld Legemsstørrelse afbildede Par ere lignende. Over hver er ogsaa en Helgen, som holder deres Sjæle i et Klæde, og ved Siden deraf staae Engle, svingende Røgelsekar. Langs Kanterne af Stenen endelig ere smaae Nicher, hvori Birger Petersens tre Sønner og fire Døttre skulle være fremstillede. 3 De i Klammer her anførte Ord have upaatvivlelig staaet paa det af Pladen øverst tilvenstre afhuggede Stykke; Gravskriften over Dronningen har idetmindste en ganske lignende Vending. Paa den Abildgaardske Tegning „Antiqv. Annal. III., Tavle I. ere Indskriftens Ord „pro anima“ urigtig satte heelt ud til Hjørnet af Pladen, uagtet aabenbart, da Tegningens næste Ord er „domini“, det selvsamme Stykke af Pladen maa have manglet den- gang, som nu. See ogsaa Thottskc Mscrpt. Nr. 1411, S. 13—17 (fra Aar 1769). 4 De i denne Indskrift i Parenthes staaende Ord ere tagne efter den førommeldte Tegning af Abildgaard, paa hvis lid begge de nu manglende Stykker af Pladen tilvenstre for Dronningen maae have været tilstede. Det mindste af disse Stykker var imidlertid allerede borte faa Aar efter (1769). See Sveistrups Bemærkninger i Thottske Mscrpt. 1411, S. 13—17: „Anno domini MCCCXIX (her er et Stykke borte af Pladen):-----------------------is beate" o . s. v. Men ogsaa Aarstallet XIX efter MCCG er nu borte. Om et Tyveri i Ringsted Kirke i Aarene sytten Hundrede og nogle og tredsindstyve, hvorved et Stykke af Pladen borttoges og Pladen var i Fare, see Kofod Ankers samlede juridiske Skrifter, I., 554. Det største af de manglende Stykker (mellem Svecia og ut), synes derimod først at være blevet borttaget i dette Aarhundrede. „Ogsaa blev i den Engelske Overrumplings Tid bortstjaalet et Stykke Plade" (fra Erik Menveds og Ingeborgs Monument). See „Underdanig Indberetning om Alderdommens Mindesmærker i Ringsted Kirke o. s. v. af Huusker og Schrøder." I Oldsag-Museets Archiv. At Stykket fandtes endnu 1779, fremgaaer af Reyersens Beskrivelse over Set. Bendt’s Kirke, S. 54.