Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

35 og om en Konge, som virkelig i Gjerning viste, at han elskede Lov og Ret, og som i det Hele uden Spørgsmaal maa ansees for een af Middelalderens dueligste Konger, navnlig for den bedste af vore Konger mellem Valdemar Seir og Valdemar Atterdag. Erik Menved skildres i Krøniken som en Ven af Pragt og fremmede Sæder. Det er derfor ganske eget, maaskee neppe tilfældigt, at just han har faaet et Gravminde, som ikke alene udmærker sig ved en høi Grad af Skjønhed i Forarbeidning, ja man kunde sige Pragt, men som igjen netop henleder Opmærk- somheden paa fremmede Lande og de i dem dengang gjeldende kirkelige Skikke. Fra det trettende Aarhundredes Begyndelse af blev det nemlig mere og mere Brug i Tydskland, Italien, Frankrige, Flandern og England at dække rige og udmærkede Folks Grave med flade Stene, hvorpaa udgraverede og ciselerede Messingplader vare fastgjorte.1 Sædvanlig fremstillede disse Plader Billeder, og hyppig i Legems- størrelse, af de Afdode, omgivne af allehaande gotiske Ornamenter, Helgenbilleder og Indskrifter. Denne Skik, som holdt sig gjennem tre Aarhundreder, har i England efterladt sig en Mængde udgraverede Messingplader, som i de senere Aar have været Gjenstand for særdeles Opmærksomhed og Undersøgelse. I Frankrige derimod ere de allerfleste af disse Mindesmærker ødelagte i Tidernes Løb. Flandern og Tydskland have endnu opbevaret adskillige. De synes alle i Hovedsagen at have været udgraverede og ciselerede paa samme Maade og flere af dem fremvise endnu i de dybere Furer Spor af den Emaille og de Farver, hvormed de ofte oprindelig have været prydede.2 Lignende Indlægning af Farver kan endog forfølges paa de samtidige Liigstene, der uden at have eller have havt paalagte Messingplader, ere graverede i samme Smag, som disse. Sammenligne vi nu Kong Erik Menveds og Dronning Ingeborgs Gravplade med tilsvarende Messingplader fra det fjortende Aarhundrede i andre Lande, bliver det hævet over al Tvivl, at den er forfærdiget paa en meget lignende Maade, maaskee ogsaa bestemt til Indlægning idetmindste af mørke Farver i Fordybningerne, ja at den neppe kan være forfærdiget lang Tid efter Kong Erik Menveds Død 1319, hvad enten den nu er lagt efter For- anstaltning af Broderen Kong Christopher den Anden eller af Brodersønnen Kong Valdemar Atterdag. Gravpladen, som ikke alene røber en høi Grad af Færdighed i Behandlingen af Metallet, men ogsaa en særdeles udviklet Smag og en ædel gotisk Stiil, er efter al Sandsynlighed ikke forfærdiget her, men snarere i Udlandet, hvor der den- gang sikkert nok fandtes Fabrikker for slige Arbeiders Udførelse. Særdeles oplysende er det i denne Henseende at betragte Forholdene i England, der af alle Lande i Europa er rigest paa saadanne Levninger fra Middelalderen. De allerfleste, med Messing belagte Gravstene eller saakaldte »brasses« i England bestaae nemlig af flade Stene, forsynede med Fordybninger til de enkelte Figurer og Ornamenter af Messing, hvilke følgelig ere saaledes indlagte, at Stenens naturlige Flade danner den egentlige Baggrund for dem. Disse »brasses« ere aabenbart forfærdigede i England og træffes heller ikke i denne bestemte Form i andre Lande, med Undtagelse af en enkelt i Kölin, der netop er lagt over en engelsk Biskop. Men der gives dog ogsaa i England, især paa Østkysten, enkelte »brasses«, der ikke bestaae af saadanne Stene med paa- lagte, fra hverandre adskilte Ornamenter og Figurer af Messing, men derimod af hele Messingplader, som fuldkommen dække Overfladen af de Stene, hvortil de ere fastgjorte. I Almindelighed ere disse store Messingplader sammensatte af flere Stykker, men saa nøiagtig, at man kun ved megen Opmærksomhed kan blive det vaer. Saavel denne Forskjel, som ogsaa hele Stilen i Arbeidet, navnlig den smukt udarbeidede Grund, hvorpaa 1 Den ældste bekjendte graverede Metalplade med Aarstal skal findes i Tydskland i Cathedralkirken i Verden i Hannover over Yso, Biskop af Verden, t 1231. Den ældste, endnu bevarede i England er fra Aar 1277. Meddelelse af A. Nesbitt ved „Meeting of the Archæological Institute of Great Britain and Ireland," 2. Novbr. 1855. See „the Gentlemans Magazine. Januar 1856," p. 60. Dog haves Efterretninger om nu forsvundne Metal- plader i England med Dødsaarene 1242 og 1246. See A. Way: „Sepulchral brasses and incised slabs", i „Journal of the Archæol. Institute." Vol. I., 197 ff. 2 „The surface of the plate was gilt and burnished; the outlines were filled-in with some tenacious substance of a glossy blackness: and the diapered field, the tracery, the tabernacle work, the armorial insignia, and the various decorations of rank or office, all glowed with enamel of diversified and vivid colours." Boutell Monumental Brasses and Slabs, London 1847. 8vo. Pag. 8. 5*