Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

36 Figurerne hvile, har fremkaldt den Formodning, at disse store Messingplader ere forarbeidede, ikke i England, men i det ligeoverfor liggende Flandern. Man har endogsaa fremhævet, at idetmindste syv af disse i England bevarede, alle fra det fjortende Aarhundrede stammende Messingplader maae være forarbeidede af een og samme Mester, der har været saa udmærket i sit Fag, at man i England ikke ganske uden Føie har kaldet ham: »det fjortende Aarhundredes Benvenuto Cellini« L Hoist mærkeligt er det imidlertid, at netop disse syv Messingplader frembyde overordentlig stor Lighed med den samtidige Ringstedske, ikke alene deri, at Pladen er sammensat eller sammenloddet af flere mindre Stykker, og at den derefter er fastgjort til en sortagtig Marmorsteen, men ogsaa i Henseende til Anordningen af Figurer og Ornamenter. Man træfler saaledes fuldkommen overeensstemmende Randornamenter, Indskrift- Bogstaver, gotiske Buer og Spidser; Hovedfigurerne ere stillede paa samme Maade: paa en rigt udziret Grund med Fødderne hvilende paa Løver og Hunde; ovenover Figurerne sees, hvorledes deres Sjæle føres til Himlen, og paa Siderne af dem staae enkelte eller dobbelte Rækker mindre Figurer af Apostler og verdslige, tildeels kronede Mænd. Liigheden er i det Hele saa overraskende, at man uvilkaarlig ledes til at troe, at de maae have havt fælles Oprindelse, og at de idetmindste maae være fra eet og samme Land: Flandern.* 2 Til yderligere Bestyrkelse paa Rigtigheden heraf maa det anføres, at de ikke faa i Nordtydskland opbe- varede Gravplader af Messing i det Hele taget ere af en meget lignende Art, og at man idetmindste om en enkelt af dem bestemt veed, at den er forarbeidet i Flandern.3 En mærkelig Kjendsgjerning er det, at man endnu ikke har fundet to Gravplader af denne Slags, som kunne siges at være en fuldstændig Gjentagelse af den selv- samme Tegning eller Form. De ere alle meer eller mindre forskjellige, om nu ogsaa mange i Hovedsagen have den største indbyrdes Lighed.4 Dette tyder hen paa en særdeles udviklet Duelighed og en paafaldende Omhygge- lighed i Forfærdigelsen af slige Messingplader. Ved derfor indtil Videre at ansee Erik Menveds og Dronning Ingeborgs Gravplade i Ringsted Kirke for at være forarbeidet i Udlandet, og høist sandsynligen i Flandern, bliver det ogsaa forklarligere, at to andre, omtrent samtidige, skjøndt noget yngre Gravplader af Messing, der bestemt vides forhen at have været her i Landet, begge i saa mange Henseender frembyde overraskende Lighed med Kong Erik Menveds Gravminde. Den ene fandtes i Ribe Domkirke, lagt over Borgemester Andreas Bondesen (f 1360) og hans Hustru (*j* 1363)5; den anden i Roeskilde Domkirke over Biskop Niels Ipsen eller Jacobsen (f 1395)6. Men de ere nu forsvundne ligesom den tredie, der i sin Tid skal have dækket Kong Erik Menveds Farfader, Kong Christopher den Førstes Grav i Ribe ' Boutell: Monumental brasses and slabs, pag. 8—9: „The difference between the continental and the English brasses may, in all probability, be accounted for, from the circumstance of the greater facility in obtaining large plates of metal on the continent wheie, as has aheady been observed, the latten-plate was manufactured.“ A. Way: Sepulchral brasses and incised slabs. Journal of the Archæol. Inst.it. Vol. I. Pag. 207 208. 2 A Series of monumental brasses by J. G. and L. A. B. Waller. Folio. London 1846. 16de Hefte. Boutell: Monumental bi asses and slabs, „Flemish brasses", Pag. 9—27, især de Pag. 12, 13 og 14 afbildede Ornamenter og Figurer. 3 Otte: Handbuch der kirklichen Kunst-Archæologie S. 195: „Diesen Guszwerken (aus Bronce) sind die in grozer Anzahl vorkommenden in Flandern heimischen Metallgrabplatten mit geschnittenen und gravirten Figuren anzureihen." Kugler: Kleine Schriften und Studien. Vol. I, S. 787. Vol. II, S. 605—607 og 631—635. See Sammes Handbuch der Kunstgeschichte. Zweite Aufl. S. 622 ff. Lisch: Kunstblatt 1851, S. 21. 1852, S. 366 Hertel: Kunstblatt 1853, S. 361. 4 „Although a great general similarity will be found between several brasses of the same date, no two specimen have hitherto been noticed, which are precisely identical or may be regarded as reproductions of the same design." A. Way: Journal of the Archæol. Inst. Vol. I, Pag. 199 200- Boutell: Pag. 7. 5 Afbildet i Sulims Danm. Hist. XIII. S. 516. Mand og Kone ere her fremstillede under gotiske Buer, omgivne af Ornamenter og Helgenbilleder; ved Mandens Fødder ligge to Løver, og ved Konens en Hund med Bjældehalsbaand ligesom paa Ringsted Pladen. ° Afbildning af dette herlige Mindesmærke, som solgtes fra Domkirken ved Auction 1806, findes heldigviis blandt de Abildgaardske Tegninger i Oldsag-Museets Archiv. Bispen sees fremstillet i Legemsstørrelse imellem to Rækker Helgene, hvoriblandt idetmindste flere af Apostlerne, som paa Ringsted-Pladen. Ved hans Hoved sidder Roeskilde Domkirkes Skytspatron den hellige Lucius, hvilket maaskee turde styrke Formodningen om, at ogsaa Sanct Knud Hertug, som Ringsted Kirkes og Kongeslægtens Skytspatron, kunde være forestillet paa Erik Menveds Gravplade i Ringsted.