Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

37 Domkirke k Medens dog saaledes disse Mindesmærker ere langt sjeldnere i Danmark, end i sydligere og vestligere Lande, ere de igjen sjeldnere høiere oppe mod Norden. I Sverige og det til samme forhen hørende Finland findes ikkun to saadanne2, men i Norge, saavidt vides, slet ingen. Hele den store Række af slige udgraverede, med Aarstal forsynede Gravplader, som vi fra Sverige og Danmark af kunne forfølge til andre Lande gjennem omtrent tre Aarhundreder, er af uskateerlig Værdi til Kundskab baade om de forskjellige Klædedragter og om den forskjellge Smag og Kunststiil, som lidt efter lidt fremtraadte. Det maa dog vel erindres, at disse herlige Gravplader, blandt hvilke den Ringstedske indtager en udmærket Plads, oprindelig vare bestemte til at ligge fladt i Kirkegul vene, ja at de netop synes at være komne i Brug paa en Tid, da de mange Begravelser i Kirkerne medførte Nødvendig- heden af, for Pladsens Skyld at indskrænke Antallet af de Mindesmærker, der kunde hæve sig op over Gulvene3. Herved bliver det end mere sandsynligt, at Kong Erik Menveds og Dronning Ingeborgs Gravplade i Ringsted Kirke, der hviler paa en omtrent en Alen over Chorgulvet ophøiet Muur, ingenlunde, hvad alt ovenfor (Sid. 32) er berørt, nu ligger paa sin oprindelige Plads, men at den fra først af har ligget fladt i Gulvet ligeover Kongeparrets Grave under det nuværende Altar. Først efter dette Altars Opstilling er da formeentlig Gravpladen optaget og anbragt længere tilbage bag Alteret paa det nuværende fiirkantede Muurunderlag4. Kong Erik Menveds høist mærkelige og her i Landet nu ganske enestaaende Gravminde danner ligesom en værdig Slutsteen for de kongelige Grave i Ringsted. Erik Menved var nemlig den sidste Konge og hans Søster Margrethe, den svenske Konge Birger Magnusons Dronning 1341), det sidste Led ikke alene af Hertug Knud Lavards Æt, men i det Hele af den danske Kongeslægt, der blev begravet i Ringsted Klosterkirke. Til- 1 Terpager Ripæ Cimbricæ p. 205. 2 En Messingplade i Åkers Kirke i Upland er afbildet i Kugler: Kleine Schriften IL S. 632. Den er lagt over Fru Ramborg af Wnk j- 1327. En noget yngre Messingplade, bekostet 1429 af Biskop Magnus Olai Tawast, er lagt over den upsalske Biskop Henriks Grav (j- 1158) i Nousis Kirke i Finland i Nærheden af Åbo. Den har mere Lighed med den Ringstedske Plade, end Fru Ramborgs, navnlig ogsaa med Hensyn til de to Rækker Figurer paa Siderne, af hvilke de yderste angives at forestille Biskoppens Slægtninge. See Afbildningen i Peringskjølds Monumenta Ullerakerensia pag. 128. 3 It is obvious, that as the practice of interring persons of distinction in churches became freqvent the use of table-tombs or effigies in relief, was necessarily found inconvenient, as occupying space in the area of the fabric, which was required for the services of the church. Ihe advantages therefore arising from the introduction of flat memorials, which formed part of the pavement and offered no obstruction must have quickly brought them into common use. A. Way. Journal of the Archæol Instit. Vol. I. p. 198-99. „About the commencement of the thirteenth century, the custom appears to have been adopted in this country (England) of affixing to slabs of marble or stone, portraitures of the deceased engraven on plates of metal, the slabs themselves being laid in the pavement of churches, or in some comparatively rare instances placed upon altar-tombs". „Altar-tombs, surmounted by brasses usually occupy a chantry or sepulchral chapel constructed expressly for their reception; or they commemoiate some personage having a claim to unusual distinction as the founder or benefactor of the edifice". Boutell: Monumental brasses pag. 4. Om Messingpladernes Haardhed til at modstaae Slid i Kirkegulvene see sammesteds pag. 4: „it is common to find a brass of the fourteenth century still as essentially perfect as when first laid down". 4 Ligesom den ved Hs. Majestæt Kongen foretagne Undersøgelse viste, at Muurværket under Gravpladen var temmelig nyt og raat opfort paa et Underlag af bart Sand, saaledes godtgjordes ogsaa, at det fiirkantede Muurværk slet ikke indeholdt Kongens og Dronningens Kister. Den urigtige Antagelse herom har været Skyld i den heel feilagtige Opfattelse af de Ringstedske Kongegraves Beskaffenhed, som er antydet i Antiqv. Annaler III. pag. 5. Anm., ifølge en Indberetning fra Amtsprovst Mønster af 9 Mai 1817 (i Oldsag-Museets Archiv). Amtsprovsten siger nemlig: „man kan ved at stige ned i en Kjælder, som fra Bagkoret kan aabnes, gaae omkring i den Hvælving under Gulvet, der har været indrettet til Begravelser, og man finder da overalt Kongegravene omgivne med stor og forsvarlig Muur, saaledes er Tilfældet med Erik Menveds og Ingeborgs, saaledes ogsaa med Valdemarernes og flere Grave"!! Ligesaa urigtige næsten Ord til andet ere følgende ældre Bemærkninger af Sveistrup (Thottske Mscpt 1411. S. 11-12 Anm.) „man har fremdeles Aarsag til at troe, at disse Kongl. Begravelser har staaet over Jorden, ligesom Kong Eric Menveds; thi i min sal. Faders Opvext blev først Kong Byrges Grav sløyfed med Jorden og den derpaa liggende Steen nedsænket for at give Plads til det nye opbyg te Alter". Den selvsamme Liigsteen over Kong Birger og Margrethe, som nu ligger i Ringsted, henlaa der allerede 1699 ved Alterets Flytning; der kan fornuftigviis ikke være Tale om, at den skulde have ligget anderledes, end nu, og anderledes end de øvrige samtidige kongelige Liigstene: fladt i Gulvet. Reyersen i sin Beskrivelse over St. Bendts Kirke tilføier endnu (S. 12), at det vist er som Følge af Forordningen af 6te Juni 1571, at „de kongelige Liig, hvilke have tilforn staaet oven for Jorden, ere bievne nedsenkede undtagen Kong Erich Menveds og hans Dronnings, der endnu staae oven for Jorden, og Kong Birgers og hans Dronnings, hvilke ikke bleve nedsenkede, førend udi Aaret 1699, da det nye Alter blev opsat". Forordningen indeholder imidlertid ikke et Ord herom. Reyersen gaaer ud fra den sædvanlige urigtige Forudsætning, at Kong Erik og Ingeborg endnu skulde ligge ovenfor Jorden. Var der overhovedet nogen Grund til at troe, at de kongelige Liig opiindelig havde staaet o^en foi Jorden, hvilket man efter alle Kjendsgjerninger ikke tør antage, vilde det ogsaa have været høist besynderligt, hvis Kong Birger og Margrethe skulde være vedblevne at ligge oven for Jorden meer end hundrede Aar efter at de andre kongelige Liig vare nedsænkede i Joiden.