Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

38 sammen var der i Kirken begravet tyve eller een og tyve kongelige Liig, nemlig, foruden den svenske Konge Birger og to svenske Enkedronninger1, fem regjerende og een udvalgt dansk Konge, sex danske Dronninger, og endelig fem eller sex Hertuger og Prindser. Allerede i Kong Erik Menveds levende Live havde det nærliggende Sorø Kloster, der udmærkede sig ved Rigdom og stor Anseelse begyndt at gjøre Ringsted Kloster, som Gravsted for Kongeslægten, Rangen stridig, idet Sorø Klosters Kirke Aar 1304 havde optaget Liget af Erik Menveds og Christopher den Andens Broder Valdemar, og Aar 1312 Liget af Christopher den Andens Datter Agnes. Om dette Forhold havde sin Grund i den Uenighed, der herskede mellem Kong Erik Menved og Christopher, at saaledes muligen Christopher ikke har villet be- nytte eller begunstige den samme Kirke, som Broderen Kong Erik, er ikke klart. Men efter Christopher den Andens Thronbestigelse synes i al Fald Ringstedkloster at have indtaget en fjendtlig Stilling imod ham. Da nemlig et oprørsk Parti havde afsat Christopher og valgt den slesvigske Hertug Valdemar, af Abels Slægt, til Konge, blev Valdemar ikke alene anerkjendt af Ringstedkloster, men dets Abbed synes endogsaa at have siddet i hans Raad og i denne Egenskab undertegnet de af ham udstædte Kongebreve2. Sligt kunde under ingen Omstændigheder opmuntre Kong Christopher til at foretrække Ringstedkloster fremfor det af ham til Gravsted for sin Slægt tidligere udvalgte Sorø. I Klostrets Kirke her begravedes derfor ogsaa senere hans Datter Helvig, hans Dronning Eufemia af Pommern (f 1330), hans Søn, den til Konge udvalgte Erik (f 1332), og endelig han selv (f 1332). Hans Søn Kong Valdemar Atterdag deelte neppe Faderens For- kjærlighed for Sorø. Idetmindste lod han sin Søn den til Thronfølger udvalgte Christopher (f 1363) begrave i Roes- kilde Domkirke, selv blev han begravet i Vordingborg og desuden skjænkede han ved sit Testament halvtredsinds- tyve Mark i hvid Mynt (Sølv) til Ringstedkloster, imod at der hver Dag skulde læses en Messe og hvert Aar holdes en Fest for ham, ved hvilken Ledighed Abbeden skulde gjøre Brødrene i Klostret tilgode med en Tønde tydsk 01 og tre kraftige Retter. Kong Valdemar synes saaledes ikke ganske at have glemt sine Forfædres gamle, ærværdige Hvilested. Ogsaa hans Datter Margrethe betænkte Klostret. Men ulige mere, som sin Farfader Christopher, yndede hun dog Sorø Kloster. Hun lod sin Faders Liig flytte fra Vordingborg til Sorø Kirke, hvor hun ogsaa begravede sin Søn Kong Olaf Hakonsøn (f 1387), og hvor hun selv senere (f 1412) kom til at hvile ved sin Faders Side, i den samme store Marmor-Sarcophag, som hun havde ladet opreise, prydet blandt mange andre Figurer med Valdemars i Marmor udhuggede Billede. Tidens Smag begyndte nu i det Hele at kræve pragtfuldere Begravelser over Jorden, istedetfor som sædvanlig forhen under Jorden. Men Aaret efter Margrethes Gravlægning i Sorø lod den roeskildske Biskop Peder Jensen hendes Liig med Magt bortføre til Roeskilde og hensætte i en prægtig, med hendes udhuggede Billede prydet Sarcophag, i Høichoret i Domkirken. Hendes og hendes Broder Christophers tidligere Begravelse i Domkirken var den første Begyndelse til, at Roeskilde Domkirke igjen skulde blive, hvad den vistnok oprindelig var udseet til, det vigtigste Gravsted for det danske Kongehuus, ja navnlig at Domkirken til vore Dage skulde vedblive at være et ligesaa bestemt Hvilested for de yngre Linier af Kongehuset, som Ringsted Kirke gjennem Aarhundreder havde været for den ældre, fra Sanct Knud Hertug stammende Kongeslægt. 1 Et upaalideligt Sagn vil, at endnu den svenske Enkedronning Blanka, død i Kiøbenhavn 1363, skulde være begravet i Ringsted. See Werlauff om de hellige tre Kongers Capel Sid. 46 Anm. d. 2 Suhm Danm. Hist. XII. 128. Daugaard om de danske Klostre, Side 203—204.