Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende
Forfatter: I. I. A. Worsaae
År: 1858
Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 75
UDK: St. F. 726.82
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
VI.
KLOSTRETS, KIRKENS OG KONGEGRAVENES SENERE SKJÆRNE. REFORMATIONEN. KIRKEN SOGNEKIRKE FOR BYEN. BRANDEN 1806. KIRKENS
, MISHANDLING OG NYESTE RESTAURATION.
RINGSTED
KLOSTEKWBEN
Malet paa en Pille i Choret ved den nordre Korsfløi i Ringsted Kirke.
Efterat Ringsted Klosterkirke, nærmest fra Erik Menveds Begravelse af (1319), var ophørt at være Gravsted
for den herskende Kongeslægt, maatte baade Klostret og Byen komme til at føle de mindre heldige Virkninger
heraf. Men disse Følger indtraadte neppe strax. Thi Klostret, hvis Friheder og Herligheder Paverne ved særegne
Buller af Aarene 1336 og 1404 stadfæstede, havde ved de allerede derværende Kongegrave, ved Sanct Knud
Hertugs Helgenskriin og ved sine Rigdomme for det Første Anseelse nok, og Byen vedblev endnu at være Sædet
for Sjællandsfarernes Landsting, hvor stadig Kongehyldingerne skete. Flere vigtige politiske Forhandlinger foregik
Tid efter anden i Ringsted. Saaledes sluttede Kong Christopher den Anden efter sin Hjemkomst fra sin Land-
flygtighed (i Aaret 1329) et Forlig i Ringsted med Grev Johan af Holsteen, hvorved bl. A. Sjælland oplodes
som Pant til Grev Johan, og tyve Aar efter (1349) holdt Kong Valdemar Atterdag et stort Danehof i Ringsted,
paa hvilket han aflagde Regnskab for Rigets oppebaarne Skatter.
Nogle Aar i Forveien (1345 eller 1346) skal imidlertid Ringsted By være bleven hærget og brændt af
den holsteenske Greve Johans Mænd1, og det er ikke usandsynligt, at Klostret ved denne Ledighed kan have lidt
betydelig Skade. Idetmindste trængte Ringsted Kloster og Kirken vistnok stærkt til Reparation i Begyndelsen af
det næste Aarhundrede, siden Dronning Margrethe (i Aaret 1411) skjænkede Klostret baade Sæby med dets Gods
i Løveherred og to tusinde lybske Mark, hvoraf de femtenhundrede Mark, som Abbed Peder og Conventet i Ringsted
erkjendte ved deres i Kallundborg udstædte Brev, skulde være til »wort Glosters i Ringstathe Bygningh oc til at
thæcke Kirken meth i thet samme wort Kloster«2. En Abbed Peder, som døde i Ringsted Kloster Aar 1425 paa
Sanct Knuds Skrinlægnings Dag (den 25de Juni), maa ifølge den over ham i Ringsted Kirke lagte Liigsteen med
Indskrift »restaurator hujus loci« have forbedret Klostrets Bygninger, hvilket rimeligviis er skeet ved Hjelp af den
nysnævnte, ved Dronning Margrethes Gavmildhed erhvervede Sum. Omtrent paa denne Tid har Kirken vistnok
ogsaa erholdt de af Egetræ udskaarne Chorstole, som endnu ere bevarede, og som fremstille Scener af det gamle
og nye Testamente. Disse Chorstoles Liighed og Samtidighed med Chorstolene i Roeskilde Domkirke kan neppe
1 Resenii Atlas Dan. p. 193. „Anno 1345 regnante Waldemaro 3tio Holsati, qvi partes fovebant Comitis Johannis, præter alia Selandiæ oppida et
vicos, Ringstadium ferro atqve incendio violenter foederunt."
2 Danske Magazin IV. 322—324. Nye Danske Mag. V. 3.