Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

40 miskjendes. En følgende Abbed Birger eller Byrge forskjønnede yderligere Klosterkirken ved (1475) at tilbygge et Taarn over Korset, som han lod opføre ved Matthias af Kjøge, Borger i Roeskilde. I Spirets Knap bleve for- skjellige Reliqvier indlagte, bl. A. Stykker af Sanct Knud Hertugs Kappe og Svededug, Noget af Aarons Stav og af Jomfru Marias Klædebon m. m. Ligesaa ualmindeligt som det synes at have været, at Klosterkirkerne her i Danmark vare prydede med Taarne, ligesaa ualmindelig var i det Hele Ringstedklosters Stilling endnu henimod Slutningen af det femtende Aarhundrede. Dets Abbeder vare mægtige og anseeteMænd, der deeltoge i vigtige Forhandlinger baade om Kirkens og Statens Anliggender. Abbeden Byrges Eftermand Jens eller Johannes vides bl. A. i Lund at have været medvirkende til at hylde og samtykke Hertug Christiern, Kong Hans’s ældste Søn til Konge efter Faderens Død. Men Taarnet paa Klosterkirken havde ikkun kneiset kort Tid, som et ydre Tegn paa Klostrets Betydning, før Reformationen kom og Klostret i al sin Herlighed og Vælde blev fuldkommen tilintetgjort. En gammel Beretning af et Øienvidne fortæller, at da Biskoppen af Slesvig Godskalk Ahlefeldt i Juli Maaned 1513 vendte tilbage til Slesvig fra et Møde i Kjøbenhavn, paa hvilket han med flere Udsendinge fra Stæn- derne i Slesvig og Holsteen havde anerkjendt den nye Konge, Christian den Anden, standsede han med sit Følge i Ringstedkloster. Efter hans Anmodning blev, i hans og hans Følges Nærværelse, Sanct Knud Hertugs »Begravelse i Chorets Midte« aabnet. Men formedelst Stedets Fugtighed fandtes hans Legeme næsten ganske fortæret og henfaldet i Støv, med Undtagelse af enkelte smaae Been, af hvilke Biskoppen tog endeel med sig til sin Kirke i Slesvig, navnlig »fordi Sanct Knud havde været Hertug i Slesvig« L Forsaavidt man ikke tør antage, at der ved den saaledes aabnede Knuds »Begravelse (sepultura) i Chorets Midte« menes hans Helgenskriin, som idetmindste tidligere maa have staaet ovenpaa eller maaskee endog indeni1 2 Alterbordet ved Vor Frues Høialter, bliver det unægtelig paafaldende, ja næsten uforklarligt, at den hellige Knuds Been allerede saa tidlig, som Aar 1513, skulde have været nedgravede i Jorden og tilmed nedgravede »midt i Choret«. Hvis Knuds Been, muligen som Følge af de nyere og friere religiøse Forestillinger, virkelig allerede havde maattet vige Pladsen paa eller i Høialteret, er det ulige mere troligt, at de have været begravede paa det Sted i Hovedskibet, hvor Knuds oprindelige Grav var, hvor han siges efter Reformationen at være bleven igjen begravet, og hvor derfor ogsaa senere en Liigsteen betegnede hans Hvilested3. Meddeleren af den ovenanførte Beretning, som nedskrev den nogen Tid, sandsynligviis flere Aar efterat Gravaabningen var skeet4, kan saare let have forvexlet Midten af Choret med Midten af Kirken, der jo tilmed stødte tæt op til Chorets Begyndelse. Mærkeligt bliver det under alle Omstændigheder og ret betegnende for Catholicismens Forfald, at Abbeden og Munkene i det Kloster, som fornemmelig havde hævet sig ved Sanct Knuds Helgenskriin, vilde tillade, at Graven nu blev aabnet, for at en Slesvigsk Biskop kunde bortføre Been af Klostrets og Sjællands Skytshelgen til en anden Deel af Riget. Man skulde fristes til at troe, at muligen Sanct Knuds Reliqvier ikke længere bleve 1 Danske Atlas Vil. Kbhvn. 1781. S. 609—10. „At ogsaa Hertug Knud den Helliges sidste Levninger her „(Slesvigs Domkirke)" have endelig fundet deres Begravelse, eller egentlig bievne hensatte for at dyrkes som hellige Reliqvier, sees af en Saxo ex edit. Paris. 1514. som tilhører B. C. Sandvig, hvorudi ved Fol. 127 er tilskrevet følgende Anmerkning med en gammel Haand: „Vidi ego in Rynstadio anno Dni 1513 mense Julii „presentibus & id petentibus R. p. d. Godschalco de Aluelt Episcopo Slesvicensi, d. Hinrico Broktop militi, Sifrido van der Wisk, Hennekone de „aluelt, Mauricio zesteden & Me Jo. Brandis lubicensis & hamburg. ecclesiarum canonico Nobis reuertentibus ex legacione ad d. Christiernum tune „electum nondum coronatum Danorum Regem nomine provincialium ducatuum holtsacie ac Slesuicensis, aperiri sepulturam Sancti Kanutj in medio „chorj & corpus ejusdem jam consumptum fuit ac redaetum in puluerem ob humiditatem loci paueulis ossibus exceptis, quorum partern memoratus „Dns Episcopus secum ad ecclesiam suam detulit Slesvicensem. Nam Kanutus dum vixit Slessuicensi ducatui prefuit". 2 En mærkelig Yttring, som synes at tyde paa, at Helgenskrinet stod inde i Altarbordet, findes, om end fra en sildigere Tid, i Resenii Atlas Danicus II. p. 178: „Ossa Divi hujus ipsi altari B. Virginis Mariæ inserta". 3 Holger Parsberg i sine Anmærkninger over Vedels Saxo fortæller, at Hertug Knud blev begravet, ventelig efter Reformationen, under den femte Østre Hvælving, omtrent 4 Skridt Vester for Chorsdøren, altsaa i Skibet, under hans derværende Gravsteen. Suhm Danm. Hist. VII. S. 327. Anm. 4 Bogen, hvori den findes, er nemlig først trykt i Paris 1514.