Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

41 tilbørlig holdte i Ære af Sjællænderne, og at Abbeden og Munkene i Ringstedkloster derfor have været mere villige til at lade nogle af dem komme til et Sted som Slesvig, hvor der, efter Biskoppens Iver at dømme, var Udsigt til at man vilde skjønne mere paa dem1. Men forresten skulde Helgenen Hertug Knuds Tid snart være forbi overalt i Danmark. Reformationen og med den en større baade religiøs og politisk Frihed begyndte at gjøre sig gjeldende. Under den indre Kamp, som i den Anledning søndersplittede Riget, var i Januar 1535 Landstinget i den formeentlig af Knud særligt beskyttede By Ringsted Skuepladsen for skrækkelige Voldsomheder. En af Forsvarerne for Adelens Rettigheder og vel i det Hele for den gamle Tingenes Orden Fru Anna Meinstrup til Valsø2 sønderreves af det rasende Folk. Aaret i Forveien havde den Luthers nye Lære hengivne Grev Christopher af Oldenborg ligeledes paa Ringsted Landsting modtaget Hylding af Almuen i den fordrevne Konge, Christian den Andens Navn. Ikkun kort efter var ogsaa den lutherske Lære indført over hele Landet. Sanct Knuds Reliqvier bleve ikke mere Gjenstand for Tilbedelse; i det Høieste bleve de betragtede som Curiosa. Over halvtredsindstyve Aar efter Reformationens Indførelse opbevaredes og forevistes i Ringstedkloster Sanct Knuds Hovedskal med et kjendeligt Hug i3, ja næsten hundrede Aar senere viste man endnu der et Ærme af hans Kjole, hvorimod hans Hovedskal siges at være kommen til Abbediet St. Denis i Frankrige4, hvis det ikke er gaaet med Sanct Knud, som med St. Lucius og andre berømte Helgene, at deres Hovedskaller forevistes paa eengang paa flere forskjellige Steder. Som eet af de saakaldte Herreklostre blev Klostret i Ringsted ikke umiddelbart efter Reformationens Indførelse (1536) fuldkommen ophævet. Det inddroges under Kronen, men vedblev at underholde en heel Deel af de endnu levende Munke og tillige lutherske Geistlige, som stode under en Abbed, der paa Kongens eller Kronens Vegne styrede Klostret. Saadanne Abbeder forestode Klostret omtrent saalænge, som der endnu vare Munke i Live, .og i den Tid synes Kongerne stundom at have udskrevet Penge af Klostret som af andet Krongods. I Aaret 1560 fik t. Ex. Abbederne af Ringsted og Sorø Kloster Ordre af Kong Frederik den Anden til at udbetale aarlig 400 uforfalskede Dalere til et kongeligt Reisestipendium for fattige Studenter. Den sidste Abbed efter Reformationen var Mester Iver Bertelsen (Magister Ivarus Bartholinus), en overordentlig lærd og indsigtsfuld Mand, som først for formeentlige vrange Meningers Skyld var bleven dømt til Døden og derefter benaadet med livsvarigt Fængsel, men som af Kong Frederik den Anden omsider blev forlehnet med Ringsted og Sorø Klostre, hvorfor han ogsaa kaldes baade Abbed og kongelig Befalingsmand. Da han ved Aar 1580 endelig forlehnedes med Ring- stedkloster, blev det ham paalagt, af Klostret at underholde tolv Skoledisciple. Disse Disciple søgte sandsynligen til den Sanct Bendts Skole i Klostret, som holdtes i Capellet ved den søndre Korsfløi indtil Skolens Ophør 1739. Henimod ti Aar før Klostret gik over til at blive en heel verdslig Forlehning, havde Kong Frederik den Anden taget Bestemmelse med Hensyn til den prægtige Klosterkirke, som, i Særdeleshed da Byen Ringsted havde sin egen gamle, til Set. Johannes indviede Sognekirke, nu længe havde henstaaet næsten ganske ubenyttet. Ligesom det i sin Tid havde været Knud Lavards Begravelse i Kirken, der i Forening med Sønnen Valdemars Plan at gjøre den til Gravsted for Kongeslægten, havde været Aarsag i, at Kirken i Valdemar den Stores Tid blev udvidet og ombygget i en anseelig Grad, saaledes var det nu igjen Kongegravene, der væsentlig foranledigede, at Kirken ikke alene blev holdt i Hævd, medens mange andre mærkelige Klosterkirker gik til Grunde, men at den endogsaa bevarede en stor Deel af sit tilliggende Gods. Kong Frederik den Anden siger i den Anledning udtrykkelig i sin 1 Af Sanct Knuds Been vides ingen tidligere at være komne fra Ringsted. Af hans Kappe, Svededug og Kjortel opbevaredes derimod Stykker i Franciskanernes eller Graabrødrenes Kirke i Roeskilde. Daugaard: om de Danske Klostre S. 189. 2 Af denne Gaard sees endnu Voldstedet ved Valsølille Sø, ikke langt fra Ringsted. 3 Af en Ubenævnts Beskrivelse over Danmark, forfattet 1591, i den Arna-Magnæanske Haandskrift-Samling Nr. 852. 4to. S. 88: „Adservatur in hoc monasterio caput ducis Canuti, in cujus cranio vulnus, inflictum a patruele videre licet“. Suhms Samlinger II. Side 117. 4 Corfitz Braems Reisebog. Kgl. Biblioth. Thottske Saml. Nr. 1926. 4to. 1668. Mai: „I Ringsted Kirke vises et Ærme af St. Canuti Kjole, og en Potteskaal for hans Hovedpande, som er til St. Denis i Frankrige." 6