ForsideBøgerKongegravene I Ringsted K…ong Frederik Den Syvende

Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Forfatter: I. I. A. Worsaae

År: 1858

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 75

UDK: St. F. 726.82

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 125 Forrige Næste
42 paa Frederiksborg den 6te Juni 1571 udstedte Forordning, »att efftherthj ther findes mange wore Forfedre, Kon- ningcr saa oc Drottninger, som haffue regeritt her vdi Danmarck, att were begrafluit vdj Ringsted Glosters Kircke, tha paa thett theris Leggersted maa bliffue hederlig holdett, thennom til en evig Ihukommelsse, oc same Closter Kircke saa møggit thessbedre kand bliffue byggitt, oc altid wed god Heffd oc Macht ferdig holdes, haffue wij vndt oc tilladt, oc nu mett thette wort obne Breff vnde oc tillade, att Sogne-Folckitt vdi Sanctj Hans Sogen vdj Ringsted her effther mue oc schulle søge til Ringsted Glosters Kircke, oc then holde for theris rette Sogne Kircke, oc lives Tiinde oc Rettighet som gaffs til forskreffne Sancti Hans Kircke, skal her effther giffuis til Ringsted Glosters Kircke, oc Kircke-Wergerne thet att skulle vpbere, oc forwende thil Kirckens Bygning oc Forbedring. Skall oc Abbeden og Forstanderen vdj Ringsted Closter, then ther nu er, oc her effther kommendis worder, haffue fliitig Tilsiun mett, att all Kirckens Indkomst, Tinde oc anden Rettighed kommer alene til Kirckens beste, oc brugis til thendz Bygning oc Forbedring, oc til inthett andett. Skall oc Kircke-Wergerne til forskrevne Ringsted Glosters Kircke mue nyde, til same Kirckes behoff, alle the Ornamenter ther findis vdj Sanctj Hans Kircke, oc hues Stole ther vdj ere, mue the lade vdtage oc vpsette vdj Glosters Kircke. Sammeledis skall Abbeden eller Forstanderen ther samestedz mue vpbere all wor oc Kronens Partt aff Tiinden aff forskreffne Sogen, oc thet nyde til Glosters behoff, oc aarligen indføre thet til Regenskaff, som anden Closters Rente oc Indkomst. Tiill Vidnissbyrd haffue wij etc. k I en anden, samme Dag og paa samme Sted udstædt Forordning, hedder det endvidere: Til Mester Iffuer Bertelsøn Abbet vdi Ringsted Closter. Frederich then Anden etc. Wiider, at effthcrtij wij haffue forordineritt, att Sancti Hans Søgen vdi Ringsted skal her effther ligge oc bliffue til Ringsted Closters Kircke, oc Sogne Folckit att skulle besøge same Closter Kircke, oc then holde for theris Sogne Kircke, tha paa thett Folckitt thess bedre kunde fange Platz oc Rom wdi Kircken, bede wij ether og wille, atj lader vdbryde the gemeene Althar, ther findis nedre i Kircken, som ingen aff framfarne Roninger, eller Drottninger haffue stifftett, oc egien lader ordenlige bygge oc vpsette Stole, som Almuen oc Sognefolckitt kunde stande oc høre Predicken oc Gudz Ord, oc I ther met bestiller alting, som thet best oc skickcligst kand were. — Ther mett skeer wor Wilge etc.1 2 De nærmeste Følger af disse kongelige Forordninger vare, at Ringsted Byes gamle, til Set. Johannes indviede Sognekirke blev nedbrudt, og at der i den nye Sognekirkes, den forrige Klosterkirkes Skib blev indrettet Stole til Menigheden. Den sidstnævnte Forordning omtaler nemlig aabenbart alene Skibet, idet den fremhæver Nedbrydningen af »the gemeene Althar, ther findis nedre i Kirken«, hvilket jo ogsaa var meest nødvendigt for at skaffe Plads til Sognefolket. Kirkens Chor, hvor især Kongegravene fandtes, berører den kongelige Forordning aldeles ikke. Det kan dog neppe feile, at Abbeden Mester Iver Bertelsøn, som selv skyldte den kongelige Naade Saameget, har benyttet denne Ledighed til at vise sin Hengivenhed for Kongehuset ved at bidrage Sit til, at Kong Frederik den Andens bestemt udtalte Ønske, at hans Forfædres »Leiersted maatte blive hæderlig holdet, dennem til en evig Ihukommelse«, kunde blive fyldestgjort. Ved en Hovedreparation Kirken fik 1582 er det derfor ogsaa rimeligviis, at de med korte Indskrifter forsynede, simple og eensformige Liigstene, som til vore Dage have be- tegnet de allerfleste af Kongegravene, ere bievne lagte3. 1 Danske Magazin VI, S. 3G7—368- 2 Danske Magazin VI, S. 368. 3 Kong Frederik den Andens og Dronning Sophias Vaahner og Titler tilligemed Aarstallet 1582 fandtes afmalede paa to af Pillerne paa den østre Gavl bag det gamle Altar, som et Minde om Kirkens Reparation paa den Tid. Om de kongelige Liigstenes Henlæggelse omtrent paa samme Tid. See Thottske Mscrpt. Nr. 1411. S. 11—12. Anm. Reyersen om Set. Bendts Kirke S. 12. Werlauff: „Om de hellige tre Kongers Capel“. S. 45. Anm. ø.