Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

43 De kongelige Befalingsmænd paa Ringstedkloster vare i den følgende Tid gjerne Landsdommerne i Sjæl- land, som førte Forsædet paa Landstinget, og som paa Datidens vanlige Viis fik Forlehningen af Klostret til deres Underhold. Aaret efter Iver Bertelsens Død, som indtraf den 18de September 1583, udstædte ogsaa Kong Frederik den Anden følgende Forordning: Mongi. Majsts obne Bref at den Norderste Cappel ved Ringsted Kircke skal hereffter være et Domhus. Fr. 2 Gjøre alle vitterligt at efftersom vi forfare at her til Dags icke haver været nogen vis Domhus udi vor Kjøbsted Ringsted, hvorudi Landsthing kunde holdes, tha hafve vi af synderlig Gunst oc Naade vore kjere tro Undersaatter herudi vort Land Sielland til gode for got anseet, bevilget oc tillat, oc nu met thette vort obne Bref bevilge og tillade, at then Norder Cappel ved Ringsted Kircke skal tilforordnes oc altid hereffter være oc bliffve et Domhus oc ther sammesteds at søges holdes oc forhandles Landsting af vore Undersattere her udi Sielland hvoreffter sig alle oc enhver kunde vide at forholde. Actum Hafniæ 22 Septbr. Ao. Dni MDLXXXIV L Det blev herved end lettere for de senere Landsdommere, der boede paa det gamle Kloster, at møde paa Landstinget, som saaledes holdtes ikke mere under aaben Himmel1 2, men i Klostrets gamle Kirke. Muligen er denne Forordning bleven fremkaldt ved, at nogle Maaneder iforveien (den 10de Juli) var Kong Frederik den Andens Søn Christian den Fjerde bleven hyldet som Thronfølger paa Landstinget i Ringsted. Dette var iøvrigt sidste Gang, at nogen Kongehylding foregik i Ringsted og paa de andre gamle Landsting i Danmark. Blandt de følgende Befalingsmænd paa Ringstedkloster maa mærkes Jørgen Seefeld, een af Frederik den Tredies Rigsraader og Landsdommer i Sjælland fra 1630—1661 (i hvilket sidste Aar han døde). Han havde samlet et udmærket og paa den Tid saare sjeldent Bibliothek, som den svenske Konge Carl Gustav ved sit Indfald paa Sjælland skjænkede Jørgen Seefelds Fjende Corfitz Ulfeldt, og som denne lod føre over til Sverige. Jørgen See- feld viste ogsaa sin Interesse for Klostrets gamle historiske Minder ved at pryde den hellige Hertug Knuds Grav med en endnu bevaret Steen, hvorpaa er udhugget en latinsk Indskrift og derunder tvende af Skyerne fremrakte Arme, holdende det Slesvigske Vaaben (2 Løver)3. De kongelige Befalingsmænd paa Ringstedkloster, som dog vare kaldede til at værne om de gamle ærværdige Kongegrave, synes længere ned i Tiden kun slet at have røgtet denne Pligt. Thi i Slutningen af det syttende Aarhundrede begyndte man med Anlæget af private Grave i Kirkens Chor at trænge forstyrrende ind paa de kongelige Begravelser, hvorved navnlig Dronningerne Richitzas og Dagmars Grave, saavelsom Kong Valdemar den Tredies og flere af de ved hans Side liggende Hertugers Grave bleve paa den skammeligste Maade aldeles ødelagte. Efter Enevældens Indførelse ophørte ogsaa Ringstedkloster snart at være en kongelig Forlehning. Kong Frederik den Fjerde solgte nemlig Gaard og Gods fra Kronen, naturligviis dog med Undtagelse af Klosterkirken, og siden den Tid har Ringstedkloster været i privat Eie. Af de gamle Klosterbygninger er der heller ikke nu mere nogen Levning tilbage. I Begyndelsen af dette Aarhundrede — omtrent samtidig med, at Ringsted ved Oprettelsen af Lands- overretten i Kjøbenhavn mistede sit ældgamle Landsting og derved en af de sidste Rester af sin gamle Herlighed — 1 Af Uldalske Msc, Samling i det Kgl. Bibliothek, fol. Nr. 184. 2 »Sjællandsfarernes Landsting", som det kaldtes, skal i ældre Tid have været holdt paa et Sted udenfor Byen, hvor der senere var en Skov „Kjærelund" kaldet. Nogle have troet i dette Navn at finde det gamle Ord „at kjære" o: klage, fordi man paa Landstinget klagede sin Nød. Men dette er dog meget tvivlsomt. • Danske Atlas III. 53. 3 Holger Parsbergs Anmærkninger til Saxo. Sulim VIL S. 327 Anm. Indskriften paa Stenen lyder saaledes: Canutus, filius Regis Danorum Erici Ejegod, Dux Slesvici, Slavonic, & Wandalie, nominatus & coronatus Obotritorum Rex ab Imperatore Lothario, ob suspicionem Regni Danici a Patruele suo Magno filio tum regnantis Danorum Regis Nicolai secreti amicique collegii ad insidias evocatus VII Januar. MCXXX nefarie trucidatus in vicina silva Haraldsted, inde translatus hic sepelitus, sed relatus est in numerum Sanctorum cultusqve et honores Divinos accepit Anno MCLXX, filio suo Waldemaro id petente a Pontifice Romano. 6*