ForsideBøgerKongegravene I Ringsted K…ong Frederik Den Syvende

Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Forfatter: I. I. A. Worsaae

År: 1858

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 75

UDK: St. F. 726.82

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 125 Forrige Næste
TILLÆG. TABULA RINGSTADIENSIS. DEN RINGSTEDSKE TAVLE. (Afbildet Tavle VIII.) Flere af vore gamle Kirker, t. Ex. Klosterkirken i Sorø og St. Peders Kirken i Slagelse, vare i Middel- alderen forsynede med skrevne Tavler, indeholdende Efterretninger om de i Kirkerne begravede mærkelige Liig. Paa »den tredie søndre Pille« 1 i det gamle Chor i Ringsted Klosterkirke fandtes saaledes ogsaa indti] Begyndelsen af dette Aarhundrede ophængt paa Muren i et lille Egeskab et gammelt Pergamentsblad, hvorpaa med Munkebogstaver var skrevet en kort Fortegnelse over samtlige de i Kirken begravede kongelige og fyrstelige Personer tilligemed en Beretning om Beliggenheden af hver Enkelts Grav. Da Oplysninger i denne Henseende forresten savnedes i vore gamle Krøniker, ansaa Langebek dette Blad for at være af en saadan Interesse, at han lod det afbilde og udgive under Navn af »Tabula Ringstadiensis« i sin store Samling af Kildeskrifter til Danmarks Historie: »Scriptores rerum Danicarum medii ævi« (IV. 278—281). Allerede tidligere havde flere Lærde ladet det aftrykke og gjort det til Gjenstand for nærmere Betragtninger. Tiltrods for de mange aabenbare Feil og Unøiagtigheder, Fortegnelsen indeholder, blev denne dog i Almindelighed antaget for at hidrøre fra Midten af det fjortende Aar- hundrede, altsaa fra en Tid, der laa temmelig nær ved Begravelsen af det sidste kongelige Liig i Kirken (1341), hvorimod navnlig Langebek ikke vovede at afgjøre, om det af ham afbildede, i Ringsted Kirke opbevarede Pergamentsblad var den oprindelige Fortegnelse eller en senere Afskrift. Pergamentsbladet vedblev imidlertid at hænge i det gamle Egeskab paa Chormuren i Ringsted Kirke indtil Branden i Aaret 1806. Ved denne Ledighed blev det formodentlig udtaget af den ved Ilden stærkt beskadigede Kirke og bragt til Kirkens Værge, hos hvem det idetmindste fandtes i Aaret 1808. Den Kongelige Commission til Oldsagernes Opbevaring anmodede nemlig dengang det Kongelige Danske Cancelli om, at det hos Kirkeværgen i Ringsted beroende mærkelige Pergamentsblad maatte »for at være i større Sikkerhed« overleveres til Commis- sionen til fremtidig Opbevaring i Museet for Nordiske Oldsager i Kjøbenhavn, hvilken Forestilling Cancelliet under 27de August 1808 bifaldt. Under 30te September næstefter indsendte Stiftsøvrigheden derfor Pergamentsbladet i sin Egetræs - Indfatning til Museet for Oldsager. I over fyrgetyve Aar henlaa den Ringstedske Tavle nu her under sikker Forvaring indtil Inspecteurerne for Museet for nordiske Oldsager og for de antiqvarisk-nationale Mindesmærker i Forening ved Skrivelse af 4de Februar 1851 indstillede til Overdirectoratet for de Kongelige Kunstsamlinger, at »Tabula Ringstadiensis, som af Frygt for Beskadigelse for mange Aar siden flyttedes fra Ringsted Kirke til Museet for Nordiske Oldsager, nu da Kirken bliver restaureret og afgiver et sikkert Gjemmested, igjen bringes tilbage til 1 Thottske Mscpt. Nr. 1411. S. 1.