ForsideBøgerKongegravene I Ringsted K…ong Frederik Den Syvende

Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

Forfatter: I. I. A. Worsaae

År: 1858

Forlag: Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 75

UDK: St. F. 726.82

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 125 Forrige Næste
o Kirken, for at opbevares paa det Sted, hvor den egentlig har hjemme«, samt at Tavlen tilbageleveres i bedre Stand end den modtoges, nemlig: i et nyt Egeskab med Dør og med Glas for Indskriften. Efterat Overdirectoratet for de Kgl. Kunstsamlinger under 8de næstefter havde bifaldet Indstillingen, blev der paa Bekostning og Foianstaltning af Inspectionen over de antiqvariske Mindesmærker anskaffet et passende, i gotisk Stiil udskaaret Egetræs-Skab til Tavlen, hvorpaa denne blev indsat heri under Glas, og derefter tilstillet Kirkeinspectionen i Ringsted, der ved Skrivelse af 3die December 1851 anerkjendte Modtagelsen af samme. Endnu senere er Skabet, som ikke var stærkt nok sammenføiet til at kunne modstaae Fugtigheden i Kirkem, efter Foranstaltning af Inspectionen over de antiqvariske Mindesmærker paany bleven efterseet og Pergamentsbladet indesluttet mellem Speilglasplader, saa Pergamentsbladet forhaabentlig for Fremtiden ikke vil være udsat for nogen Beskadigelse af Fugtighedens Ind- virkning. Skabet med Tavlen er nu ophængt paa den første søndre Pille i Choret i Ringsted Kirke, strax tilhøire for sammes Indgang, tilhøire for Kong Knud den Sjettes Grav, og lige overfor det Jernskab, som, ifølge Hans Majestæt Kongens Befaling, er indmuret i den første nordre Pille i Choret, og som gjemmer den i Kong Valdemar den Stores Grav for faa Aar siden fundne Blyplade (Tavle XI—XII). Den ved Langebek i sin Tid udgivne Afbildning af den Ringstedske Tavle er langtfra saa nøiagtig eller fuldstændig, som man kunde ønske. Da Tavlen imidlertid er det eneste, fra Middelalderen overleverede Aktstykke, som giver udførligere, samlede Oplysninger om de Kongelige Grave i Ringsted Kirke, og da disse Efterretninger i en høist mærkelig Grad ere bievne bekræftede ved den af Hans Majestæt Kongen foranstaltede Undersøgelse af de nævnte Grave, har man troet at burde her vedføie et omhyggeligt Facsimile af hele Tavlen i dens fulde Stør- relse (see Tavle VIII). Det vil ved en nøiere Betragtning af denne Afbildning vise sig, at den nuværende Ring- stedske Tavle, ifølge Skriftens hele Udseende, neppe kan være skrevet tidligere, end omtrent Aar 1500. Derimod er det vistnok meget sandsynligt, at der kan have existeret en ældre Tavle, fra Slutningen af det fjortende Aarhundrede, hvoraf denne da følgelig kun er en senere Afskrift. De mange Feil i Aarstal, Datoer og Slægtskabs- forhold kunne i saa Fald muligen hidrøre deels fra den senere Afskrivers Unøiagtighed, deels maaskee ogsaa fra den oprindelige Forfatters mangelfulde Kjendskab til Danmarks Historie; thi selv hos Datidens lærdeste Mænd, hos Munkene, fandtes endnu ikke, eller i al Fald kun yderst sjelden, nogen dyb, i Enkeltheder gaaende Kundskab om Fortidens Begivenheder. Tavlens latinske Indskrift, hvortil nu er føiet en Anno domini. M. C. XXX. VII0. Idus lanuarii Sanctus Kanutus dux dacie filius regis Erici egothæ in Cypro mortui martirisatus fuit a Magno filio Nicolai tunc regis Danorum in silua Hairlstæthæ et sepultus est Ringstadis ante summum altare qvod tune ibi erat in ecclesia beate Marie virginis quam edificauit Zweno Noricus episcopus roskildensis Sed anno domini. M. C. LXX dictus sanctus Kanutus ad aram est translatus. VII0 kal. lulii. Ad pedes istius preciosi martiris ad orientem se- pulchri sui iaeet gloriosus Cdius snus Waldemarus dansk Oversættelse, er følgende: Aar efter Guds Byrd 1130 1 den 7 de Januar blev Sanct Knud, Hertug af Danmark, en Søn af den paa Cypern afdøde Kong Erik Eiegod, gjort til Martyr af Magnus, en Søn af Niels, dengang Konge over de Danske, i Haraldsted Skov, og blev begravet i Ringsted foran Høialtret, der dengang stod der, i den hellige Jomfru Marias Kirke, som Svend Norbagge, Biskop af Roes- kilde, havde opbygget. Men Aar 1170 blev den nævnte hellige Knud flyttet til Altret (skriinlagt) d. 25de Junii. Ved Fødderne af denne kostelige Martyr, Øst for hans Grav ligger hans hæderkronede Søn Valdemar 1 Knud Lavard døde ikke d. 7de Januar 1130, men d. 7de Januar 1131. See Langebeks lærde Noter til den Ringstedske Tavle: Script, rei. Dan. IV. Pag. 278—281, saavelsom Kønigsfeldt: Genealogisk-Historiske Tabeller over de Nordiske Rigers Kongeslægter. Anden omarb. Udgave, bekostet af den Danske Historiske Forening i Kjøbenhavn 1856. 4to, hvortil her eengang for Alle henvises.