Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

20 sider ere ab og ad, og Paralleler med dem gjennem Kraftpolygonens Pol ville da (§ 2) paa Kraftlinien af- skjære den til Belastningen svarende Transversalkraft yd' i Snittet B (x). Af A oyd A acd følger nu: cd — yd ■ eller 1 h idet yd = Qx, oy = h, ac — 1: cd — Qx-p Q x — cd • y. cd er Ordinaten mellem Tovpolygonen og dens for- længede første Side lodret under Snittet x i dets op- rindelige Beliggenhed, saa disse Ordinater ere proportionale med de søgte Transversalkræfter. Har man valgt Pol- distancen h lig 1, skulle Ordinaterne maales paa den almindelige Kraftmaalestok for at give Qx, er h ikke = 1. paa en Maalestok, hvis Enheder ere yy af Kraftmaale- stokkens. De negative Transversalkræfter faas, naar det første Hjul er stillet over Understøtningen tilhøjre, de positive, naar det staar over den tilvenstre. De fundne Transversal kræfters Angrebspunkt er selvfølgelig Under- støtningspunktet til den ubelastede Side af Snittet. Ovenstaaende Sætning- kan let ved aldeles det samme Bevis udvides til at gjælde uafhængig af Bjæl- kens Længde; naar man afsætter et tilstrækkelig langt Lokomotivtog med det første Hjul i B og tegner den tilsvarende Tovpolygon, saa ville Ordinaterne mellem denne og dens forlængede første Side fremstille (eller være proportionale med) Maximal-Transversalkræfterne i de tilsvarende Snit i alle Bjælker, naar disses Længde blot afsættes fra B hen mod A; man maa blot erindre, at den Konstant, hvormed Ordinaterne skulle multipli- ceres for at give Transversalkræfterne, varierer med Bjælkens Længde. Den benyttede Tovpolygon er jo en ganske almindelig, blot ere Kræfterne placerede paa en speciel Maade. Er Belastningen ensformig fordelt, vil alt det sagte blive ved at gjælde, men nu er der ikke mere nogen Sær-