Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 98 - Disse Betingelser kan indenfor vide Grænser let opfyldes paa Luftledninger, som kun har ringe Kapacitet, og hvor man til en vis Grad er frit stillet med Hensyn til Læng- derne af de Ledningssektioner, gennem hvilke der skal arbejdes. Helt anderledes og meget væsentlig vanskeligere stiller Sagen sig, naar der skal modtages gennem Kabler med stor Modstand og Kapacitet, hvor man i Regelen vil være henvist til at arbejde gennem bestemte udelelige Sek- tioner. Sendes der paa blot nogenlunde høj Hastighed gennem et saadant Kabel, vil Dobbeltstrøms-Morsesignaler blive stærkt svækkede og forvrængede, og de modtagne Signaler vil derfor langt fra komme til at svare nøjagtigt til de af Sendeapparatet afgivne Signaler. I Virkeligheden bliver det kun Stregsignalerne, der fremkommer nogen- lunde tydeligt, medens Priksignaierne udviskes, og Signa- lerne kommer til at ligge paa en med Kablets Ladnings- tilstand varierende saakaldt Nullinie. Til Illustration af disse Forhold er i Fig. 4 vist en Række Dobbeltstrøms- Morsesignaler afsendt med en vis Hastighed gennem et Ka- bel, som paa Modtagestationen er stillet til Jord gennem en Undulator. Fig. 5 viser de samme Signaler afsendt med den dobbelte Hastighed og med uforandret Følsomhed af Undulatoren, medens Fig. 6 og 7 endelig viser samme Sig- naler afsendt paa de paagældende to Hastigheder gennem et Kredsløb, der har samme Modstand som Kablet, men ingen Kapacitet. Sidstnævnte to Prøver er tagne med væ- sentlig formindsket baade Undulator-Følsomhed og Sende- batteri-Styrke. Det vil herefter være klart, at et alminde- ligt polariseret Relais er meget daarligt egnet til Modtag- ning af Kabelsignaler; vel kan et saadant Relais’ Følsom- hed forøges indenfor visse Grænser ved at forøge Afstan- den mellem Ankerfligene og Elektromagnetpolerne, hvor- ved den naturlige Tiltrækning aftager forholdsvis stærkere end Strømmens elektromagnetiske Virkning, men samtidig formindskes Kontakttrykket med den Følge, at Kontaktslut- ningerne bliver upaalidelige, og der vindes derfor intet væ- sentligt i Praksis ved denne Foranstaltning. løvrigt vilde et almindeligt polariseret Relais, selv om det besad meget stor Følsomhed forbundet med Evnen til at give sikre Kontaktslutninger, aldrig kunne gengive stærkt forvræn- gede Signaler korrekt, fordi det ikke vilde være i Stand til at arbejde for Variationer indenfor en bestemt Strøm- retning (positiv eller negativ). Et virkeligt Kabelrelais maa altsaa foruden at besidde stor Følsomhed være i Stand til at gengive Signaler med variabel Nullinie kor- rekt og maa tillige give paalidelige Kontaktslutninger, hvilke Krav det er vanskeligt at faa opfyldt samtidig. Saa- vidt mig bekendt er Englænderne Brown & Allan de før- ste, der har givet en Løsning af Spørgsmaalet i Praksis. Brown & Allans Relais er et polariseret Relais, hvis Anker i en Form af Relaiset holdes i neutral Midtstilling ved Hjælp af svage Spiralfjedre, og hvis Tunge er, om jeg saa maa sige, i bøjelig Forbindelse med Ankeret, hvilket er det ejendommelige ved Relaiset Denne bøjelige Forbindelse bestaar i, at Anker og Tunge er forenede ved en meget svag regulerbar Friktionskobling, som, naar Tungen gør Kontakt med en af de fastsiddende Kontaktskruer, tillader Ankeret at fortsætte sin Bevægelse, saa længe Strømmen fra Linien vokser i en bestemt Retning. Ankeret kan alt- saa nogenlunde frit følge alle Forandringer i den mod- tagne Strøm, og Tungen kan altid bringes til at danne Kontakt med den af Kontaktskruerne, henimod hvilken Ankeret bevæger sig under Strømmens Paavirkning, lige- som Kontaktslutningen bevares, saalænge Strømmen vok- ser i den paagældende Retning. Saa snart Strømmen be- gynder at aftage, vil Tungen derimod straks under Paa- virkning af Spiralfjedrene blive ført mod Neutralstillingen og derefter af Strømmen over mod den anden Kontakt. Et saadant Relais er altsaa i Stand til i nogen Grad at op- hæve Forvrængningen, men paa Grund af de svage Strøm- styrker, Fjedrenes dirigerende Kraft og Friktionskoblin- gen bliver Kontakttrykket saa svagt og som Følge deraf Kontaktslutningerne saa upaalidelige, al Relaiset til Trods tor det ubestrideligt smukke Princip ikke er egnet til Hurtigtelegrafi, men det var dog i en Aarrække det eneste Relais, der med Rette kunde benævnes Kabelrelais. Da der for mange Aar siden paa Det Store Nordiske I elegraf-Selskabs Station i Gøteborg blev Brug for Over- dragning til Befordring af Trafik mellem England og Rus- land, viste det sig, at et almindeligt Post Office Relais og forskellige andre Typer af polariserede Relaiser med stiv Forbindelse mellem Tunge og Anker ikke kunde arbejde /■ paa mere end ca. 25 Ord pr. Minut gennem de paagæl- dende ca. 1000 km lange Nordsøkabler, og at Indførelse af Relaiser af Brown & Allan's Type vel medførte en For- bedring, men dog kun forøgede Arbejdshastigheden til ca. 40 Normalord pr. Minut, hvilket var utilstrækkeligt til Be- fordring af Trafikken, og det var derfor stadig meget øn- skeligt at opnaa yderligere Forbedring. Selskabets da- værende Stationsbestyrer i Gøteborg, Hr. A. L. Falck, ind- førte derefter i 1895—1896 i Forbindelse med et alminde- ligt polariseret Relais den i Fig. 91) viste Opstilling, der til- Fig. 8 er udgaaet.