Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

- tf — Gulstad’s Kabelrelais. Af Overingeniør Chr. Albertus. Mine Herrer! Hr. Gulstad’s Helbred er desværre ikke saa tilfredsstil- lende, at det tillader ham selv at holde Foredrag ved denne Lejlighed, hvorfor jeg paa Opfordring har paataget mig at være hans Stedfortræder. Inden jeg gaar over til mit Fore- drags egentlige Emne »Gulstad’s Kabelrelais«, skal jeg give nogle indledende Oplysninger om Telegrafrelaiser og om Udviklingen paa dette Omraade, idet jeg forudskikker den Bemærkning, at Gulstad’s Relais fortrinsvis er egnet for Arbejde gennem middellange Kabler med Wheatstones Dobbeltstrøms System, der er baseret paa det almindelige Morse-Alfabet, hvis Prikker og Streger i dette System frembringes ved positiv Strømretning, medens Mellem- rummene mellem Signalerne frembringes ved negativ Strømretning. Relaiset kan endvidere anvendes til Tele- grafsystemer baserede paa de saakaldte 5 Enheds Alfa- beter, i hvilke alle Telegraftegnene er lige lange og sam- mensatte af positive og negative Strømimpulser af forskel- lig Varighed, medens der ikke benyttes Mellemrum mel- lem Signalerne. Saadanne Alfabeter benyttes bl. a. i Bau- dot's, Murray’s og Western Electric’s Multiplex Systemer. Relaiset er derimod uanvendeligt til det saakaldte Kabel- Morse-Alfabet, i hvilket de til Prikker og Streger i det al- mindelige Morse-Alfabet svarende Signaler er lige lange, men karakteriseret ved forskellig Strømretning. De po- sitive Signaler svarer til Prikker og de negative til Streger, medens Mellemrummene mellem Signalerne er strømløse. I det efterfølgende refererer jeg derfor ikke til Relaiser, som er konstruerede specielt med Henblik paa dette sidste Alfabet, der i udstrakt Grad anvendes ved Telegrafering gennem undersøiske Kabler. Telegrafrelaiser indeholder i Reglen Elektromagneter, gennem hvilke den fra Ledningerne indkommende Strøm ledes, samt et Anker, der kan bevæge sig i Forhold til Elektromagnetpolerne, og som er forsynet med en saakaldt Kontakttunge, der kan bevæge sig imellem to faste Kon- taktskruer, hvoraf een eller begge er i Forbindelse med et Batteri, fra hvilket der er een Forbindelse til Jord. Strøm- men fra Batteriet vil derfor kunne ledes enten til et Mod- tageapparat paa samme Station eller gennem en anden Linie til en anden Telegrafstation, i hvilket sidste Til- fælde Relaiset benævnes et Overdragerelais. I principiel Henseende er Telegrafrelaiser altsaa konstruerede paa samme Maade som de tilsvarende Modtageapparater, men Konstruktionen er finere og Ankerets Bevægelser mindre. Telegrafrelaiser kan ligesom Modtageapparater være en- ten upolariserede Blødtjærnsapparater for Telegrafering med Enkeltstrøm, der dog ingen Interesse har i denne Forbindelse, eller polariserede Apparater egnede til Tele- grafering med Dobbeltstrøm. Et typisk polariseret Relais for Hurtigtelegrafi er det af det engelske Telegrafvæsen og andre Telegraf administrationer i udstrakt Grad be- nyttede saakaldte Post Office Relais, hvis Princip frem- gaar af Fig. 1 og 2. Relaiset har en lodret Aksel med to Ankerflige af blødt Jærn, som polariseres af den hestesko- formede permanente Magnet, hvis Poler er anbragt tæt ved Enderne af Ankerfligene. Paa hver Side af disse findes en Elektromagnet, og til Ankerakslen er fastgjort en Tunge, der ender i et lille Kontaktstykke af Platin- iridium, som kan danne Kontakt med de to fastsiddende Kontaktskruer, der ligeledes er forsynede med Kontakt- dupper af Platiniridium. Med et saadant Relais kan der gennem gode ikke for lange Luftledninger arbejdes paa indtil 400 Normalord O: Ordet »Paris« pr. Minut, hvilket svarer til ca. 160 Vekselstrømsperioder pr. Sekund. For at opnaa saa høje Hastigheder maa Relaiset naturligvis være meget fint indstillet, og der maa for at ophæve Virk- ningen af dets Selvinduktion benyttes enten en shuntet Kondensator i Serie med Relaisvindingerne, eller ogsaa maa disse shuntes med en lille Kondensator eventuelt i Serie med en Modstand. En nødvendig Betingelse for, at et almindeligt polariseret Relais kan gengive de fra den fjerne Station afsendte Dobbeltstrømssignaler paa korrekt Maade, er, at Signalerne ogsaa modtages som Dobbelt- strømssignaler som vist i Fig. 3 9: med alle Prik- og Streg- signaler liggende paa den positive Side af en uforanderlig tænkt Nullinie og alle Mellemrumssignaler paa den ne- gative Side af denne og endvidere, at Signalerne med begge Strømretninger opnaar den nødvendige Styrke til at over- vinde den forholdsvis betydelige Tiltrækning mellem An- keret og de nærmeste Elektromagnetpoler, hvilken jeg i det følgende vil betegne som den naturlige Tiltrækning.