Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 96 — Apparatet bestaar af 2 ens Maaletraade; til den ene er der ved hver Ende sluttet en Selvinduktionsnormal, til den anden Modstande svarende til de ohmske Mod- stande i Normalerne. Strømmene i de to Maaletraade er faseforskudt en Vinkel a i Forhold til hinanden og deres Størrelser forholder sig som cos a (Kaldes den samlede Modstand af en Maaletraad og de tilføjede Mod- stande ved Enderne R og Selvinduktionen i de 2 Nor- , . o coL\ maler tilsammen L faas tg a =■ . r y Erlang har samtidig beskrevet Metoder, hvorved man kan konstruere sig til Dæmpningskoefficient og Bølgelængdekonstant for en homogen Ledning. Fig. 5 viser en Konstruktion. A og K betegner Ledningens Isolations- og Kortslut- ningsimpedanser; af cosh 2al — — — bestemmes Dæmp- \___K ningskoefficicnten a og af cos 2|31 = —-- bestemmes Bølgelængdekonstanten ß; 1 er Ledningens Længde. Fig. 6 viser en anden Konstruktion. I »Electrician« 1919 har P. O. Pedersen beskrevet et nyt Kompensationsapparat »A new Alternate-Current Potentiometer for Measurements on Telephone Circuits«. Fig. 7 viser Strømskemaet. Det bestaar ligesom Erlang's af 2 ens Maaletraade, den ene har ved hver Ende tilsluttet en Selvinduktions- normal, den anden en Kondensator foruden Modstande svarende til de ohmske Modstande i Normalerne. Ved Enderne af hver af Maaletraadene er der desuden ind- skudt smaa Modstande med Glidekontakter, hvorved Telefonen kan bringes til Tavshed i »Nulstillingen«. Ved passende Valg af Selvinduktionsspoler og Kon- densatorer i Forhold til Maaletraadens Modstand, kan Strømmene i de to Maaletraade bringes til at staa vin- i j~E kelret paa hinanden (naar R— |/ ^r’ ^vor betegner den samlede Modstand i en Maaletraad inklusive Mod- standen ved Enderne, L den samlede Selvinduktion af de to Normaler og C den resulterende Kapacitet af de to Kondensatorer). For et bestemt Periodetal kan man yderligere faa de to Strømme ligestore (naarco-C-R— 1) F. Eks. co = 5000, R = 200 Ohm, hver af de 2 Nor- maler 0,02 Henry og hver af de 2 Kondensatorer 2 Mikrofarad. Aflæsningerne paa Maaletraadene kan derved be- nyttes direkte, uden Korrektion, til Bestemmelse af Im- pedanserne (enten ved Beregning eller ved Konstruk- tion i et retvinklet Koordinatsystem). Fig. 7. P og S betegner Spændingsforskellen henholdsvis ved Begyndelsen og Slutningen af Ledningen; af , , M 4- N , „ n M — N cosh al — — —-— bestemmes a og af cos pi — ——— bestemmes ß. Erlang angiver ogsaa her Formler, hvorved man kan bestemme den Strøm, der naar til Modtagerappara- tet, naar Sender- og Modtagerapparaternes Konstanter og Ledningens Karakteristik er kendte. Er Maaletraadene oprullede induktionsfri paa Val- ser, kan de gøres meget lange; man opnaar derved et meget stort Maaleomraade. — Jeg liaaber hermed at have faaet omtalt det væ- sentligste af hvad, der fra dansk Side er fremkommet vedrørende Telefonkablers Teori og Konstruktion og vedrørende Midler til Bestemmelse af Kablernes Kon- stanter.