Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 96 —
Apparatet bestaar af 2 ens Maaletraade; til den ene
er der ved hver Ende sluttet en Selvinduktionsnormal,
til den anden Modstande svarende til de ohmske Mod-
stande i Normalerne. Strømmene i de to Maaletraade er
faseforskudt en Vinkel a i Forhold til hinanden og
deres Størrelser forholder sig som cos a (Kaldes den
samlede Modstand af en Maaletraad og de tilføjede Mod-
stande ved Enderne R og Selvinduktionen i de 2 Nor-
, . o coL\
maler tilsammen L faas tg a =■ .
r y
Erlang har samtidig beskrevet Metoder, hvorved
man kan konstruere sig til Dæmpningskoefficient og
Bølgelængdekonstant for en homogen Ledning.
Fig. 5 viser en Konstruktion.
A og K betegner Ledningens Isolations- og Kortslut-
ningsimpedanser; af cosh 2al — — — bestemmes Dæmp-
\___K
ningskoefficicnten a og af cos 2|31 = —-- bestemmes
Bølgelængdekonstanten ß; 1 er Ledningens Længde.
Fig. 6 viser en anden Konstruktion.
I »Electrician« 1919 har P. O. Pedersen beskrevet
et nyt Kompensationsapparat »A new Alternate-Current
Potentiometer for Measurements on Telephone Circuits«.
Fig. 7 viser Strømskemaet.
Det bestaar ligesom Erlang's af 2 ens Maaletraade,
den ene har ved hver Ende tilsluttet en Selvinduktions-
normal, den anden en Kondensator foruden Modstande
svarende til de ohmske Modstande i Normalerne. Ved
Enderne af hver af Maaletraadene er der desuden ind-
skudt smaa Modstande med Glidekontakter, hvorved
Telefonen kan bringes til Tavshed i »Nulstillingen«.
Ved passende Valg af Selvinduktionsspoler og Kon-
densatorer i Forhold til Maaletraadens Modstand, kan
Strømmene i de to Maaletraade bringes til at staa vin-
i j~E
kelret paa hinanden (naar R— |/ ^r’ ^vor betegner
den samlede Modstand i en Maaletraad inklusive Mod-
standen ved Enderne, L den samlede Selvinduktion af
de to Normaler og C den resulterende Kapacitet af de to
Kondensatorer). For et bestemt Periodetal kan man
yderligere faa de to Strømme ligestore (naarco-C-R— 1)
F. Eks. co = 5000, R = 200 Ohm, hver af de 2 Nor-
maler 0,02 Henry og hver af de 2 Kondensatorer 2
Mikrofarad.
Aflæsningerne paa Maaletraadene kan derved be-
nyttes direkte, uden Korrektion, til Bestemmelse af Im-
pedanserne (enten ved Beregning eller ved Konstruk-
tion i et retvinklet Koordinatsystem).
Fig. 7.
P og S betegner Spændingsforskellen henholdsvis
ved Begyndelsen og Slutningen af Ledningen; af
, , M 4- N , „ n M — N
cosh al — — —-— bestemmes a og af cos pi — ———
bestemmes ß.
Erlang angiver ogsaa her Formler, hvorved man
kan bestemme den Strøm, der naar til Modtagerappara-
tet, naar Sender- og Modtagerapparaternes Konstanter
og Ledningens Karakteristik er kendte.
Er Maaletraadene oprullede induktionsfri paa Val-
ser, kan de gøres meget lange; man opnaar derved et
meget stort Maaleomraade.
— Jeg liaaber hermed at have faaet omtalt det væ-
sentligste af hvad, der fra dansk Side er fremkommet
vedrørende Telefonkablers Teori og Konstruktion og
vedrørende Midler til Bestemmelse af Kablernes Kon-
stanter.