Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 95 — skyde Spolerne som Shunt paa Ledningen, er foreslaaet af Silvanus P. Thompson; en Beretning herom findes i »Electrician« 1893; der er hidtil ikke fabrikeret Kabler efter dette System. — En indgaaende Behandling af Ærarup-Kablerne saa- vel som af Pizpm-Kablerne findes i P. O. Pedersen’s Bog »Telefonledningernes Teori«, der udkom 1914; der er der foretaget en Sammenligning mellem de to Slags Kab- ler og omtalt Mulighederne for en Forbedring af Krarup- Kablerne (ved Anvendelse af legeret Jærn med højere Permeabilitet og større Modstandsfylde til Bespindin- gen). Af andre Afsnit i samme Bog, vigtige for Be- regninger og Maalinger Telefonkabler vedrørende, skal jeg henvise til Afsnittene om Reflektionstab og Ækviva- lentledninger samt til Tillæget om Hvirvelstrømstab, der er et Uddrag af en Afhandling i Jahrbuch der drahtl. Telegraphie 1911: »Wirbelstromverluste in und effek- tiver Widerstand von geraden, runden Metallzylindern«. Foruden af P. 0. Pedersen er Teorien for Telefon- kablerne i Almindelighed behandlet af A. K. Erlang i en Artikel i »Elektroteknikeren« 1911: »Hovedpunkterne af Teorien for Telefonkabler i elementær Fremstilling«. Det er en kortfattet matematisk Afhandling. Der udledes først Hovedformlerne for det uendelige, homogene Ka- bel; dernæst vises det, at et vilkaarligt Kabelstykke er karakteriseret ved 4 (egentlig 3) Hovedkonstanter, hvis Sammenhæng med Kablets øvrige Konstanter paavises; der gives Regler til Beregning af Hovedkonstanterne for sammensatte Ledninger og paa Grundlag heraf behand- les Pupinkablerne samt Valg af Apparater. Blandt de bedst kendte udenlandske Forfattere Tele- fonkablernes og Telefonledningernes Teori vedrørende skal jeg nævne: Breisig, Devaux-Charbonnel, Kennelly, Hill, Malcolm, Fleming, Pleijel. Jeg skal derefter kort omtale de Maaleapparater, der er fremkommet her i Landet til Brug ved Veksel- strømsmaalinger i Svagstrømsteknikken. Absalon Larsen’s »Komplekse Kompensator« er be- skrevet i »Elektroteknikeren« 1910, i »Elektrotechnische Zeitschrift« 1910 og i »Electrician« 1911. Fig. 1 viser Strømskemaet for en Opstilling til Maa- ling paa et Kabel. Som Navnet angiver benyttes Kompensationsmeto- den. Kompensationsspændingen bestaar af 2 paa hin- anden vinkelrette i Serie forbundne Spændinger, hvoraf den ene ligger paa en Maaletraad, den anden faas ved Hjælp af en variabel gensidig Induktionsspole (som i Virkeligheden bestaar af 4 faste og 2 bevægelige Spoler). Indskydes i Serie med Kablet en induktionsfri Modstand R og kompenseres Spændingerne dels over R og dels over Kablet, kan den søgte Impedans findes baade i Stør- relse og Retning. (Angaaende en fuldstændig Beskri- velse af saavel dette som de i det følgende nævnte Ap- parater henvises til Originalbeskrivelserne). Apparatet er meget bekvemt at anvende, man fin- der hurtigt Indstillingerne. I »Elektrotechnische Zeitschrift« 1911 og »Electri- cian« 1911 findes en Beskrivelse af Absalon Larsen’s akustiske Vekselstrømsgenerator. Fig. 2 viser Strøm- skemaet. Det bestaar af en Telefon, en Mikrofon, en Trans- formator og som Kraftkilde et Par Tørelementer. Ved Hjælp af et Par forskydelige Rør kan Periodetallet va- rieres. I »Elektroteknikeren« 1913 har A. K. Erlang be- skrevet en meget enkel Kompensator »Et nyt Kompen- sationsapparat til Vekselstrømsmaaling indenfor Tele- fonien«. Apparatet findes ogsaa beskrevet i »Institution of Electrical Engineers Journal« 1913. Fig. 3 viser Strømskemaet og Fig. 4 Diagrammet, hvorpaa Impedan- serne maales i Størrelse og Retning.