Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 94 — at forøge Selvinduktionen i umagnetiske Ledninger, navnlig ved at omvikle dem med Jærntraad, og lader man denne være isoleret fra Ledningen, vil dennes Modstand forblive ganske uforandret.« Lorenz viser derefter, at en Forøgelse af Selvinduk- tionen ikke alene vil forøge Styrken men ogsaa forbedre Klangen. Hvornaar Lorenz har udledt Formlerne for Dæmp- ningskoefficienten kan ikke siges med Bestemthed. Den første, der har offentliggjort disse Formler, er sikkert Oliver Heaviside i en Artikelrække »On Self-Induktion of Wires« i »Philosophical Magazine« 1886—87; den før- ste Formel, hvor Afledningen ikke er medtaget, fore- kommer i September Hæftet 1886 og den fuldstændige Formel i Januar Hæftet 1887. Naar Lorenz ikke har offentliggjort sine Arbejder vedrørende Telefonledningernes Teori eller de andre telefontekniske Spørgsmaal, han beskæftigede sig med i sine sidste Leveaar, da er én af Aarsagerne hertil sik- kert, som han selv har antydet det, at han ønskede at kunne bilægge Teorierne med Resultater af Forsøg, hvor- til han imidlertid savnede de nødvendige Maaleappara- ter; men selv om han saaledes ikke offentligt har bidra- get til Løsningen af Spørgsmaalet om Forøgelse af Tale- grænsen for Telefonledninger ved en Forhøjelse af deres Selvinduktion, saa har hans Arbejder dog uden Tvivl været af Betydning for Løsningen, hvad ogsaa vil fremgaa af det følgende. Paa »Nordiska Teknikermotet« i Stockholm i 1897 holdt J. L. V. W. Jensen et Foredrag om Lovene for Vekselstrømmes Bevægelse i lange Ledninger. Han næv- ner herunder, at Lorenz i Aaret 1885 henvendte sig til ham om Samarbejde paa ovennævnte Spørgsmaal og omtaler, at Lorenz da havde opstillet Formler for Tele- fonstrømmenes Bevægelse, og at det var gennem Lorenz, at han selv var kommet ind paa at arbejde paa dette Spørgsmaals Løsning. J. L. V. W. Jensen’s Forslag gik ud paa at omvikle den isolerede Leder (i et Telefonkabel med Papirisola- tion) med et tyndt Jærnbaand eller med tynde Jærn- traade. Han førte i 1895 Forhandlinger med »Felten & Guilleaume« om Konstruktion af et saadant Kabel, men det førte ikke til noget positivt Resultat. I Tyskland har bl. a. Breisig beskæftiget sig med det samme Spørgsmaal. I 1899 offentliggjorde han i »Elektrotechnische Zeitschrift« en Artikel: »Messungen über die Selbstinduktion verschiedener Muster für See- kabel«, hvori han omtaler Maalinger, han havde udført paa Opfordring af Kabelfabriken »Felten & Guilleaume« paa nogle Kabelkorer, der var fabrikerede for at faa undersøgt, om Selvinduktionen og dermed Telegra- feringshastigheden lod sig forhøje ved Indlæg af Jærn- traade sammen med Kobbertraadene i Lederen. Efter Breisig’s Forslag blev der ogsaa fabrikeret en Prøve- længde, hvor Kobberlederen var omviklet med et tyndt Jærnbaand i aabne Spiraler. Og for denne Prøvelængde fandtes en Forhøjelse af Selvinduktionen paa ca. 60 pCt, hvilket Breisig finder vilde svare til en 8 pCt.s For- højelse af Telegraferingshastigheden. I Slutningen af 1901 offentliggjorde Breisig i samme Tidsskrift Resultaterne af Maalinger, han havde fore- taget paa et Telefonkabel — »Messungen an einem Fern- sprechkabel mit Selbstinduktion« —, hvor der om Kob- berlederen var viklet en Jærntraad spiralforaiig. Ogsaa disse Maalinger viste en ret betydelig Forhøjelse al Selvinduktionen. I Foraaret 1901 tog C. E. Krarup Spørgsmaalet op. Han har selv givet en første Beretning herom i »Elek- trotechnische Zeitschrift« 1902: »Unterseeische Fern- sprechkabel mit erhöhter Selbstinduktion«. Han refe- rerer først til Breisig’s ovenfor omtalte Maaleresultater (1899) og nævner, at han paa Grundlag af nogle Maale- resultater, Hughes havde givet i 1886, følte sig over- bevist om, at man vilde kunne opnaa en større For- højelse af Selvinduktionen ved at omgive Lederen med en tynd Jærnkappe, hvorved man vilde faa sluttede magnetiske Kredsløb i Jærnet. Han nævner derefter, at paa Forslag af P. O. Pedersen blev dette praktiseret ved at vikle en tynd blød Jærntraad omkring Kobber- lederen i tæt til hinanden sluttende Vindinger. Krarup giver i samme Artikel Resultaterne af en Del Maalinger, han havde udført til Sammenligning af Virkningerne af de forskellige Maader, hvorpaa Beklæd- ningen med Jærnet kunde foretages. Forsøgene gjaldt saavel Enkeltledninger som Dobbeltledninger. Han hav- de Prøvelængder uden Jærnbeklædning, Prøver med en Bevikling af Jærnbaand i aabne Spiraler og i lukkede Spiraler samt Prøver med en Bevikling med Jærntraad i tæt til hinanden sluttende Vindinger. Med denne sid- ste, hvor Jærntraaden var 0,17 mm i Diameter, opnaa- edes en Forhøjelse af Dobbeltledningens Selvinduktion paa omtrent det 10-dobbelte. Det første Ærarup-Kabel — et Guttaperka-Kabel fa- brikeret af »Felten & Guilleaume« — blev i 1902 udlagt mellem Helsingør og Helsingborg. Bespindingen bestod af et Lag svensk Trækulsjærn 0,2 mm i Diameter. Dob- beltledningens Selvinduktion er ca. 5,3 Millihenry, hvil- ket svarer til en Forhøjelse paa det 6—7 dobbelte. I de i danske Farvande senere udlagte Krarup-Kabler — saavel Papir- som Guttaperka-Kabler — er der anvendt indtil 3 Lag Jærnbespinding og derved opnaaet en For- højelse paa indtil det 15-dobbelte. Krarup har i en Artikel i »Elektroteknikeren« 1904, Referatet af et Foredrag, han holdt i Elektroteknisk Forening om moderne Telefonkabler, omtalt en Del af disse Kabler og de Resultater, der er opnaaet. Teorien for Ærarup-Kablerne er givet af Absalon Larsen og offentliggjort i »Elektrotechnische Zeitschrift« 1908: »Beitrag zur Berechnung von Fernsprechkabeln mit Eisendrahtumspinnung«. Det vises her, hvorledes Selvinduktionen kan beregnes samt Modstandsforøgelsen hidrørende fra Hvirvelstrømme i Jærnbespindingen. Der gives samtidig, som Eksempler, en Del Resultater fra Maalinger paa Krarup-Kabler. — Teorien for den anden Slags Telefonkabler med forhøjet Selvinduktion, hvor Forhøjelsen er opnaaet ved at indskyde Spoler punktvis i Serie med Lederen frem- kom i 1899 og 1900 i »Transactions of the American In- stitute of Electrical Engineers« offentliggjort af M. 1. Pupin, efter hvem Kablerne bygget efter dette System har faaet Navn. Samtidig med Pupin løste G. A. Camp- bell den samme Opgave, hvorom han har berettet i »Phi- losophical Magazine« 1903. Metoden, at forhøje Selvinduktionen ved at ind-