Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 93
Brevet omtalte Tegninger, derimod findes Beregninger-
ne for de nævnte Eksempler, som her skal gengives.
Den benyttede Formel til Beregning af Dæmp-
ningskoefficienten er
« =• ]/G~( — mS + V (mS)2 + R* *),
hvor m er Vinkelhastigheden (2^ X Periodetallet); R,
S og C er henholdsvis Modstand, Selvinduktion og Ka-
pacitet pr. Længdeenhed — altsaa den sædvanlig benyt-
tede Formel til Beregning af Dæmpningen, naar der
ses bort fra Afledningen.
Formlerne til Beregning af Selvinduktion og Kapa-
citet er
S = 4 ^Jogn abs. Enh.
C =-----------—-— abs. Enh.
4 • M • logn <()
I) = Afstanden mellem Dobbcllledningens to Grene
i cm.
d = Traadens Diameter i cm.
= 9.1020.
Som det ses, er der ved Beregning af Selvinduktio-
nen taget Hensyn til Selvinduktionen i det indre af
Traaden, og for Kapacitetens Vedkommende er det lige-
ledes den sædvanlige Formel, naar Afstanden mellem
Dobbeltledningens to Grene er stor i Forhold til Traad-
diameteren.
For en 2 mm Kobbertraad med D = 20 cm angiver
Lorenz Tallene*)
“=ii’i°'m+yii’io’mY+ 648o°’)
= 0,9266 10 " pr. cm for ni = 7000.
Modstand, Selvinduktion og Kapacitet er angivet i det
absolute System; benyttes i Stedet det praktiske System
og angives Konstanterne pr. km Dobbeltledning, bliver
Tallene.
|/nL±2ll10^_(__2,22 • 10~3 • m+]/(2,22 • 10“3
m)a+12,96s)
= 0,9266 «IO-2 pr. Km for m = 7000.
Til R = 12,96 Ohm pr, km Dobbeltledning svarer
en Modstandsfylde paa 0,02035, altsaa en betydelig høj-
ere Værdi end for det nu benyttede Kobber.
For en 2 mm »armeret« Ledning med et Jærnlag
paa 0,1 mm angives Tallene
a
} 2^-10,60
( — 36,7 ni + ]/36,72-m2 + 830002)
= 0,6927-10~7 pr. cm for m = 7000;
paa
samme Maade som ovenfor kan dette omskrives til
m • 5,24 • 10 9 , , . -------x
----2------(—7,34 • 10 3-m+ | (7,34 • lO“3- m)2+ 16,62)
= 0,6927-10“2 pr. Km for m = 7000.
*) Naar R, S og C betyder Værdierne for Dobbeltledningen pr.
R S
Længdeenhed svarer de i Formlen indsatte Tal til --, 9 og 2C.
Jærnets Bidrag til Selvinduktionen er følgelig 7,34 — 2,22
— 5,12 Millihenry pr. km Dobbeltledning, hvilket svarer
til en Permeabilitet paa ca. 120.
For den med den »armerede« Traad lige virknings-
fulde Kobberledning med Traaddiameter 2,4 mm angi-
ves et = 0,6880 x 10—2 pr. km for m -- 7 000.
Som det fremgaar af Brevet regnede Lorenz med en
tilladelig Dæmpningseksponent paa ca. 3 (en 20-foldig
Svækkelse), hvilket giver de af ham nævnte Tal: 324 km
som 1 alegrænse for en 2 mm Kobberdobbeltledning og
432 km for en Dobbeltledning af den »armerede« Traad
med 2 mm ydre Diameter. Man ser heraf, at Lorenz
allerede i 1886 meget vel forstod at dimensionere Tele-
fonledninger.
Af de efterladte Papirer fremgaar det, at Lorenz
ogsaa ved sine Beregninger har benyttet den fuldstæn-
dige Formel for Vandringskonstanten (hvor Aflednin-
gen er medtaget):
n = ]/(b + imc)(r + i ni s) =
F — csm2 -j- Y(br —■ csm2)2 -|- (bs -J- cr)2m2)
+ i — br 4~ csm2 V (br — csm2)2 (bs + cr)2m2),
hvor r, s og c som før betyder Modstand, Selvinduktion
°g Kapacitet, medens b er Afledningen pr. Længde-
enhed.
Den reelle Del af dette Udtryk er kaldt N, og paa
Grundlag af 2N2 = rb — scm2 4 ]/('rr + sWjjb’+'cW)
er Ledningens Konstanter diskuteret, og hvoraf jeg skal
citere følgende:
»Ved Variation af de forskellige heri indgaaende
Konstanter for Ledningen ses det, at N altid vokser
med voksende r og b, ligeledes med voksende m med
Undtagelse af Tilfældet bs = er, som gør N = |b- r uaf-
hængig af ni. Det ses saaledes, at med aftagende Isola-
tion af Ledningen, aftager ogsaa Strømstyrken for alle
Tonehøjder, men mest for de dybere Toner, saaledes at
der kommer et Punkt, hvor Strømstyrken er ens for
alle Toner, men den vil da ogsaa være saa stærkt aftaget,
at dette Tilfælde ingen praktisk Betydning kan faa. I
Almindelighed kan det siges, at Mangel paa Isolation ved
lange Ledninger forbedrer Klangen men svækker Styr-
ken af Lyden.
N vokser med voksende c fra cr — sb, altsaa altid ved
fuldstændig Isolation (b = 0). Tillige kan det bemær-
, dN „
kes, at for b = 0 er proportional med c, hvoraf ses
dm
at ikke alene Lydstyrken men ogsaa Klangen aftager
med voksende Kapacitet. Denne Fejl hæfter som be-
kendt ved alle Kabler, hvis Kapacitet nødvendigvis maa
være stor i Forhold til Luftledningernes Kapacitet, og
det vil derfor være af Vigtighed at undersøge, hvorvidt
Konstanten s, den eneste som staar tilbage, praktisk la-
cier sig forandre, og hvorvidt en saadan Forandring kan
være i Stand til at forbedre Ledningen.
Som bekendt er Selvinduktionen s betydelig forøget
i Jærntraade, men samtidig er her Modstanden r af-
hængig af m, saaledes at den vokser stærkt med voksende
Svingningstal, hvormed følger en betydelig Svækkelse
af de højere Toner. Man er imidlertid i Stand til ogsaa