Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 92 —
ter til Breve fra en Korrespondance, han har ført med
Kabelfabrikken Felten & Guilleaume, Mülheim, Köln, an-
gaaende Konstruktion af Ledninger med forhøjet Selv-
induktion. — Jeg har søgt ved Henvendelse til Fabrikken
at faa Originalbrevene til Gennemsyn eventuelt til Of-
fentliggørelse, men Fabrikken har svaret, at den ikke
længere er i Besiddelse af vedkommende Korrespon-
dance. I et Brev dateret 11. December 1886 til nævnte
Firma, skriver Lorenz, at han ad teoretisk Vej har fun-
det, at en Kobbertraads telefoniske Ledningsevne kan
forhøjes betydeligt ved, at Traaden beklædes med et
tyndt Lag Jærn. Jeg citerer videre af Brevet oversat
fra Tysk: »Allerede for flere Aar siden er jeg kommet
til dette Resultat, men har ikke villet offentliggøre mine
Undersøgelser, fordi jeg først vilde afvente tilforlade-
lige Forsøg angaaende Telefoneringen over større Af-
stande. Siden er van Rysselberghes Beretning (Télé-
phonie internationale Bruxelles 1886) kommet mig i
Hænde; hans Forsøg er udført saavel med Kobber- som
med Jærntraad og er temmelig udførlig beskrevet. Re-
sultaterne var i fuld Overensstemmelse med mine Be-
regninger. Rysselberghe har foruden med Jærn- og
Kobbertraad ogsaa anstillet Telefonforsøg med Kom-
poundtraad. Denne Traad havde en 3 mm tyk Kerne
af Staal og var beklædt med en iy2 mm tyk Kappe af
Kobber. Staalkernen er her ganske virkningsløs, hvad
ogsaa Rysselberghe rigtigt har antaget, idet Magnetis-
men ingen Virkning udøver paa den gennem Kobberet
gaaende Strøm og virker skadelig paa den gennem Ker-
nen selv gaaende svage Strøm. En Bemærkning over
Virkningen af et ydre Jærnlag, har jeg fornylig fundet
hos Mr. Eric Gérand (Bulletin de la société Belges
d’électriciens 1886, S. 155), hvor han omtaler Sagen
med et Par Ord, men fraraader en saadan Belægning,
fordi Selvinduktionen derved forhøjes. Dette er netop
Teoretikernes sædvanlige Fejlslutning, at Selvinduktio-
nen virker skadelig for Telefonstrømmenes Forplant-
ning og denne Misforstaaelse vil, hvis den ikke bliver
berigtiget, længe kunne afholde Teknikerne fra at an-
stille Forsøg med jærnbeklædt Kobbertraad. Den af
mig fuldstændig gennemførte Teori for Telefonstrøm-
mene viser netop, at Selvinduktionen, hvilken paa
Grund af Jærnets Magnetisme bliver betydelig forhøjet,
er gavnlig for Telefonstrømmenes Forplantning, og at
først naar Traadens Modstand, hvilken paa Grund af
Telefonstrømmenes hurtige Svingninger forstørres ved
Selvinduktionen, overstiger en vis Grænse, vil der ind-
træde en Reaktion. Det er af denne Grund, at Jærn-
og Staaltraade ikke egner sig til Telefonering paa store
Afstande, international Telefonering.
Af de medfølgende Tegninger, hvilke eksempelvis
giver Resultatet af mine Beregninger, vil De se For-
delen ved at beklæde Traaden med Jærn. Begge
Traade har samme ydre Diameter (2 mm); den med
Jærn beklædte Traad, der kunde kaldes den »armere-
de«, har en 1,8 mm tyk Kobberkerne og et 1/i0 mm tykt
Lag Jærn. Kurveordinaterne giver Strømintensiteten,
Abscisserne svarer til Afstanden fra Afsendertelefonen
i km. Som Grænse for den praktiske, kommercielle
Telefonering er i Overensstemmelse med Rysselberghe
sat en 20foldig Svækkelse af de højere Toner.
Naar flere Telefontraade er anbragt paa den sam-
me Stangrække paa en længere Strækning (over 100
km), saa vil det være nødvendigt for at forhindre Over-
føring af Talen fra en Traad til en anden at fremføre
Traadene parvis og forbinde begge Traadene med Af-
sendermikrofonens Klemskruer. Dette er forudsat for
Fig. 1 og 2. Betragter vi nærmere det Tilfælde, hvor
Afstanden mellem de to parallele Traade er 20 cm
(Fig. 2), saa bliver Telefoneringsgrænsen for Kobber-
traadene 324 km, for de armerede Traade 432 km. For
med Kobbertraade at opnaa den samme Afstand som
med den 2 mm tykke armerede Traad maatte Kobber-
traadene have en Diameter paa 2,4 mm; d. v. s. pr. km
Traad indeholder den armerede Traad 22,4 kg Kobber
og 4,6 kg Jærn, den dermed lige virkningsfulde Kob-
bertraad 39,8 kg Kobber. For tyndere Traade maa
Jærnlaget gøres endnu tyndere, saaledes vil et Jærn-
la§ 713 mm tykt være passende for en 1 mm tyk Traad.
Jeg har i mine Beregninger forudsat, at Jærnet er
blødt, idet mine Talværdier for de for Telefonstrøm-
mene gældende Magnetiseringskonstanter er taget fra
mine egne Forsøg (Wiedemanns Annalen Bd. 7, 1879,
S. 161). Dog vil det ikke gøre nogen væsentlig For-
skel, om det ved Fabrikationen skulde blive foretruk-
ket at anvende haardtrukket Jærn uden Udglødning.
Kun vil det være at anbefale ved den endelige Fabri-
kation nøje at fastsætte den fordelagtigste Tykkelse af
Jærnlaget for de forskellige Traadtykkelser og forskel-
lige Anbringelsesmaader. Naar jeg er i Besiddelse af
nogle Meter jærnbelagt Traad af vilkaarlig Tykkelse, vil
jeg ved Telefonforsøg kunne bestemme Magnetiserings-
konstanten og dermed den fordelagtigste Tykkelse af
Jærnlaget i alle Tilfælde.
Spørgsmaalet om Fabrikationen af den armerede
Traad, vil De formentlig selv bedst kunne besvare. Det
vil forhaabentlig ikke volde Vanskeligheder at lægge et
Jærnbaand af passende Tykkelse og med en til Kobber-
traadens Omfang svarende Bredde omkring Kobber-
traaden, at trække dem sammen og derefter forzinke i
et Zinkbad.
Jeg bemærker udtrykkelig, at Fordelen ved min
Traad først vil komme frem ved meget store Stræknin-
ger (over 100 km). Forsøg paa mindre Afstande vil
ikke føre til fyldestgørende Resultater, idet tilfældige
Omstændigheder, navnlig Afsendermikrofonens Induk-
tionsrulles Dimensioner, da vil faa stor Indflydelse paa
Resultatet. Jeg har ved Konstruktionen kun haft de
store Afstande for Øje.«
Lorenz bebuder derefter en Offentliggørelse af
Teorien, og Brevet indeholder iøvrigt kun nogle Be-
mærkninger vedrørende den økonomiske Side af Sagen.
Forhandlingerne førte ikke til noget positivt Re-
sultat. Forslaget lod sig vel heller ikke praktisere —
for Luftledninger. (Senere vil det blive paavist, at Lo-
renz ogsaa har foreslaaet at forhøje Telefonkablernes
Selvinduktion ved at omgive Kobberlederen med et
Jærnlag). Men af Brevet ses det, at Lorenz i hvert
Fald allerede i 1886 udmærket forstod Selvinduktionens
Betydning for Telefoneringen.
Blandt Lorenz’ Papirer findes ikke Kopier af de i