Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 92 — ter til Breve fra en Korrespondance, han har ført med Kabelfabrikken Felten & Guilleaume, Mülheim, Köln, an- gaaende Konstruktion af Ledninger med forhøjet Selv- induktion. — Jeg har søgt ved Henvendelse til Fabrikken at faa Originalbrevene til Gennemsyn eventuelt til Of- fentliggørelse, men Fabrikken har svaret, at den ikke længere er i Besiddelse af vedkommende Korrespon- dance. I et Brev dateret 11. December 1886 til nævnte Firma, skriver Lorenz, at han ad teoretisk Vej har fun- det, at en Kobbertraads telefoniske Ledningsevne kan forhøjes betydeligt ved, at Traaden beklædes med et tyndt Lag Jærn. Jeg citerer videre af Brevet oversat fra Tysk: »Allerede for flere Aar siden er jeg kommet til dette Resultat, men har ikke villet offentliggøre mine Undersøgelser, fordi jeg først vilde afvente tilforlade- lige Forsøg angaaende Telefoneringen over større Af- stande. Siden er van Rysselberghes Beretning (Télé- phonie internationale Bruxelles 1886) kommet mig i Hænde; hans Forsøg er udført saavel med Kobber- som med Jærntraad og er temmelig udførlig beskrevet. Re- sultaterne var i fuld Overensstemmelse med mine Be- regninger. Rysselberghe har foruden med Jærn- og Kobbertraad ogsaa anstillet Telefonforsøg med Kom- poundtraad. Denne Traad havde en 3 mm tyk Kerne af Staal og var beklædt med en iy2 mm tyk Kappe af Kobber. Staalkernen er her ganske virkningsløs, hvad ogsaa Rysselberghe rigtigt har antaget, idet Magnetis- men ingen Virkning udøver paa den gennem Kobberet gaaende Strøm og virker skadelig paa den gennem Ker- nen selv gaaende svage Strøm. En Bemærkning over Virkningen af et ydre Jærnlag, har jeg fornylig fundet hos Mr. Eric Gérand (Bulletin de la société Belges d’électriciens 1886, S. 155), hvor han omtaler Sagen med et Par Ord, men fraraader en saadan Belægning, fordi Selvinduktionen derved forhøjes. Dette er netop Teoretikernes sædvanlige Fejlslutning, at Selvinduktio- nen virker skadelig for Telefonstrømmenes Forplant- ning og denne Misforstaaelse vil, hvis den ikke bliver berigtiget, længe kunne afholde Teknikerne fra at an- stille Forsøg med jærnbeklædt Kobbertraad. Den af mig fuldstændig gennemførte Teori for Telefonstrøm- mene viser netop, at Selvinduktionen, hvilken paa Grund af Jærnets Magnetisme bliver betydelig forhøjet, er gavnlig for Telefonstrømmenes Forplantning, og at først naar Traadens Modstand, hvilken paa Grund af Telefonstrømmenes hurtige Svingninger forstørres ved Selvinduktionen, overstiger en vis Grænse, vil der ind- træde en Reaktion. Det er af denne Grund, at Jærn- og Staaltraade ikke egner sig til Telefonering paa store Afstande, international Telefonering. Af de medfølgende Tegninger, hvilke eksempelvis giver Resultatet af mine Beregninger, vil De se For- delen ved at beklæde Traaden med Jærn. Begge Traade har samme ydre Diameter (2 mm); den med Jærn beklædte Traad, der kunde kaldes den »armere- de«, har en 1,8 mm tyk Kobberkerne og et 1/i0 mm tykt Lag Jærn. Kurveordinaterne giver Strømintensiteten, Abscisserne svarer til Afstanden fra Afsendertelefonen i km. Som Grænse for den praktiske, kommercielle Telefonering er i Overensstemmelse med Rysselberghe sat en 20foldig Svækkelse af de højere Toner. Naar flere Telefontraade er anbragt paa den sam- me Stangrække paa en længere Strækning (over 100 km), saa vil det være nødvendigt for at forhindre Over- føring af Talen fra en Traad til en anden at fremføre Traadene parvis og forbinde begge Traadene med Af- sendermikrofonens Klemskruer. Dette er forudsat for Fig. 1 og 2. Betragter vi nærmere det Tilfælde, hvor Afstanden mellem de to parallele Traade er 20 cm (Fig. 2), saa bliver Telefoneringsgrænsen for Kobber- traadene 324 km, for de armerede Traade 432 km. For med Kobbertraade at opnaa den samme Afstand som med den 2 mm tykke armerede Traad maatte Kobber- traadene have en Diameter paa 2,4 mm; d. v. s. pr. km Traad indeholder den armerede Traad 22,4 kg Kobber og 4,6 kg Jærn, den dermed lige virkningsfulde Kob- bertraad 39,8 kg Kobber. For tyndere Traade maa Jærnlaget gøres endnu tyndere, saaledes vil et Jærn- la§ 713 mm tykt være passende for en 1 mm tyk Traad. Jeg har i mine Beregninger forudsat, at Jærnet er blødt, idet mine Talværdier for de for Telefonstrøm- mene gældende Magnetiseringskonstanter er taget fra mine egne Forsøg (Wiedemanns Annalen Bd. 7, 1879, S. 161). Dog vil det ikke gøre nogen væsentlig For- skel, om det ved Fabrikationen skulde blive foretruk- ket at anvende haardtrukket Jærn uden Udglødning. Kun vil det være at anbefale ved den endelige Fabri- kation nøje at fastsætte den fordelagtigste Tykkelse af Jærnlaget for de forskellige Traadtykkelser og forskel- lige Anbringelsesmaader. Naar jeg er i Besiddelse af nogle Meter jærnbelagt Traad af vilkaarlig Tykkelse, vil jeg ved Telefonforsøg kunne bestemme Magnetiserings- konstanten og dermed den fordelagtigste Tykkelse af Jærnlaget i alle Tilfælde. Spørgsmaalet om Fabrikationen af den armerede Traad, vil De formentlig selv bedst kunne besvare. Det vil forhaabentlig ikke volde Vanskeligheder at lægge et Jærnbaand af passende Tykkelse og med en til Kobber- traadens Omfang svarende Bredde omkring Kobber- traaden, at trække dem sammen og derefter forzinke i et Zinkbad. Jeg bemærker udtrykkelig, at Fordelen ved min Traad først vil komme frem ved meget store Stræknin- ger (over 100 km). Forsøg paa mindre Afstande vil ikke føre til fyldestgørende Resultater, idet tilfældige Omstændigheder, navnlig Afsendermikrofonens Induk- tionsrulles Dimensioner, da vil faa stor Indflydelse paa Resultatet. Jeg har ved Konstruktionen kun haft de store Afstande for Øje.« Lorenz bebuder derefter en Offentliggørelse af Teorien, og Brevet indeholder iøvrigt kun nogle Be- mærkninger vedrørende den økonomiske Side af Sagen. Forhandlingerne førte ikke til noget positivt Re- sultat. Forslaget lod sig vel heller ikke praktisere — for Luftledninger. (Senere vil det blive paavist, at Lo- renz ogsaa har foreslaaet at forhøje Telefonkablernes Selvinduktion ved at omgive Kobberlederen med et Jærnlag). Men af Brevet ses det, at Lorenz i hvert Fald allerede i 1886 udmærket forstod Selvinduktionens Betydning for Telefoneringen. Blandt Lorenz’ Papirer findes ikke Kopier af de i