Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— Ö9 sigtede at lette Omkastning af Relaisankeret. I Fig. be- tyder E Elektromagneter, T Tungen, R15 R2 og R3 Mod- stande, c og t Kondensatorer. Med denne Opstilling op- naaedes en betydelig Forøgelse i Arbejdshastigheden, som nu steg til ca. 65 Normalord. Forbedringen skyldes vist- nok, at det blev muligt at variere Potentialforskellen mel- lem Enderne af Relaisets Vindinger paa passende Maade, hvorved Forvrængningen i nogen Grad kan ophæves. Paa dette Tidspunkt begyndte Hr. Gulstad sine Undersøgelser og Forsøg vedrørende det af ham opfundne Kabelrelais, og det lykkedes ham snart paa genial Maade at opfylde de Krav, som maa stilles til et virkeligt Kabelrelais. Det ejendommelige ved Gulstad's Relais ligger ikke i dets Kon- struktion, der i Princippet ikke er forskellig fra Post Office Relaisets, men i at den naturlige Tiltrækning ved det for Relaiset karakteristiske Hjælpestrømsarrangement ikke alene ophæves men overvindes saaledes, at Ankeret og dermed Tungen af Hjælpestrømmen stadig føres over fra den ene Kontaktskrue til den anden □: bringes til at vibrere. Herved opnaas, at Liniestrømmen ikke længere skal overvinde nævnte Tiltrækning, men tværimod Tun- gens Tilbøjelighed til at forlade en af Kontaktskruerne, hvilket kun kræver en meget ringe Strømstyrke, naar Hjælpestrømmen indreguleres paa passende Maade. Re- laisets Følsomhed forøges derfor betydeligt og kan regu- leres, og dette sker, som jeg nærmere skal forklare senere, uden at Kontaktslutningerne bliver mindre sikre, medens samtidig Forvrængningen i betydelig Grad kan ophæves. Da Relaisets Evne i saa Henseende er begrænset, maa For- vrængningen i de modtagne Signaler imidlertid formind- skes ved passende Formning af disse, hvorom jeg lige- ledes skal give Oplysninger senere. Princippet for Hjælpestrømsarrangementet er skit- seret i Fig. 10. Linievindingerne, der er tykt optrukne, staar ved den ene Ende i Forbindelse med Kablet og er ved den anden Ende stillet til Jord gennem en med Mod- standen s shuntet Kondensator c, medens Hjælpestrøms- vindingerne, der er svagt optrukne, dels gennem Modstan- den p er sat i Forbindelse med Tungen T og dels er for- bundet til Jord gennem et System af Kondensatorer a, m og Modstande r, n og 1. I det saaledes dannede Hjælpe- strømskredsløb gaar Strømmen, naar Tungen danner Kon- takt, fra Relaisbatteriets ene Pol over Tungen og p, hvor- efter den deler sig, idet den søger tilbage til Batteriets Jord, dels gennem Hjælpestrømsvindingerne, r, m og n og dels gennem 1 og a. Fra Relaistungen udgaar desuden Forbindelser til Sendelinien S L, idet der dog i Regelen mellem denne og Tungen for at aflaste Gulstad Relaisets Kontakter indskydes et særligt Senderelais, endvidere til Medlæsningsundulatoren U gennem Modstanden d, samt en Forbindelse til en mindre Kondensator t (Tungekonden- satoren) med Forlagsmodstanden u. Inden jeg nu gaar over til at beskrive Relaisets Virke- maade og at give nogle Oplysninger om dets Teori, vil jeg gøre opmærksom paa, at Forholdene paa Grund af den gensidige Induktion imellem de to Sæt Vindinger er meget komplicerede, og at det hidtil ikke er lykkedes at komme fuldstændig til Bunds i alle Enkeltheder, skønt Hr. Gul- stad og Ingeniør Arnold Poulsen har nedlagt et meget be- tydeligt Arbejde derpaa. Vi havde haabet, at det skulde være lykkedes at opnaa fuld Klarhed ved Hjælp af en Siemens & Halske's Oscillograph, men desværre viste det sig, at Maalesløjfernes Følsomhed var utilstrækkelig til det paa- gældende Brug, og Resultatet af en Del Undersøgelser sva- rede derfor ikke til Forventningerne. I Betragtning af, at de hidtil udarbejdede Teorier har vist sig fyldestgørende til at opnaa udmærkede Resultater ved Arbejde med Re- laiset i Praksis, haaber jeg imidlertid, at de Oplysninger, som jeg er i Stand til at give, kan paaregne Interesse. Til en Begyndelse vil vi tænke os Liniekredsløbet strømløst (Fig. 10) og føre Tungen over imod Kontakt- skruen Zn. Kondensatorerne t, a og m vil da oplades, og der vil efterhaanden udvikle sig en Strøm af endelig Styrke i Hjælpestrømsvindingerne, hvis Retning er saadan, at dens magnetiske Virkning søger at bryde Kontaktslut- ningen, idet den viste Ankerflig F er den øverste og har en Sydpol imellem de viste øverste Elektromagnetpoler. Afbrydelsen vil finde Sted, hvis den nødvendige Strømstyrke, som jeg herefter vil benævne Omkastnings- værdien, naas. Saa snart Afbrydelsen sker, ophører Batte- riet at arbejde, og hvis ingen anden Kraft virkede paa An- keret, vilde det rimeligvis svippe tilbage mod den Pol, det lige har forladt, og derefter vibrere hurtigt i Nærheden af denne Pol paa samme Maade som Ankeret i en selvafbry- dende Klokke. I bedste Fald vilde Kontaktdannelsen ved Kontaktskruen Cu foregaa under ringe Tryk og derfor blive upaalidelig. Imidlertid vil Kondensator a og delvis Kondensator t, saa snart Batterikredsløbet er afbrudt, straks begynde at udlade sig gennem Hjælpestrømsvindin- gerne, og da Udladningsimpulsen har samme Retning, som Hjælpestrømmen havde, vil den bevirke, at Ankeret bliver ført over med betydelig Kraft, hvorved Tungen kommer til at udøve et kraftigt Tryk imod Kontaktskruen Cu, og paalidelig Kontaktdannelse opnaas. Saa snart Kontakt- slutningen er sket, vil det samme gentage sig med modsat Strømretning, og Ankeret vil, indtil Hjælpestrømskreds- løbet afbrydes permanent, vedblive at vibrere med en vis Hastighed, som er afhængig dels af Størrelsen af Mod- standene p, n og r og dels af Kondensatorværdierne a, m og i nogen Grad c og t. Sidstnævnte Kondensator bidra- ger væsentligt til Forbedring af Kontaktslutningerne ved at optage en vis Elektricitetsmængde, som passerer over Tungekontakten og rimeligvis bevirker en svag Kontakt- klæbning; i hvert Fald sker der ofte, naar Batteriets Mod- stand er ringe, hvis Modstanden u kortsluttes, en virkelig I Sammenbrænding. Ved Indregulering af Hjælpestrømmen er det bl. a. Opgaven at ændre nævnte Modstande og Kondensatorer, indtil Vibrationshastigheden stemmer overens med de fra Afsendestationens Transmitter udsendte Prikker; men Værdierne har tillige Betydning for Stregdannelsen. For