Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

100 — at Kontakttungen under Indvirkning af et ankommende Stregsignal skal vedblive at ligge an mod Kontakten, er det nemlig nødvendigt, at Hjælpestrømmen, der som sagt søger at fjerne Tungen fra Kontakten, vokser paa lignende Maade som Liniestrømmen, saaledes at Forskellen mellem de to Strømmes magnetiske Virkninger ikke er i Stand til at overvinde den naturlige Tiltrækning, saa længe Streg- signalet vedvarer. Først naar dette ophører, og Linie- strømmen som Følge deraf begynder at aftage, skal Hjælpestrømmen faa Overhaand og føre Tungen over. Hjælpestrømmen skal med andre Ord vokse saaledes med Tiden, at omtalte Forskel holder sig omtrent konstant. At Gulstad Relaiset kan arbejde med Signaler, som har variabel Nullinie, og altsaa er i Stand til at eliminere den af et Kabels Kapacitet og Modstand skabte Forvræng- ning, forstaas vistnok lettest, hvis man tænker sig et Re- lais med ens Linie- og Hjælpestrømsvindinger og fri for naturlig Tiltrækning, Friktion og Kontaktklæbning — alt- saa et Relais med meget stor Følsomhed; endvidere at Kondensatorerne og Modstandene i Hjælpestrømsarrange- mentet er erstattet med et kunstigt Kabel (K K) med nøj- agtigt samme Konstanter som det virkelige Kabel, hvorved Opstillingen bliver som Fig. 11. paa Sluttes Batteriet Sendestationen og det lige saa store Relaisbatteri samtidig, saaledes at f. Eks. de positive Poler kommer i Forbindelse med henholdsvis det virkelige og det kunstige Kabels Ind- gang, vil Strømmene gennem Linievindingerne og Hjælpe- strømsvindingerne vokse nøjagtig paa samme Maade, og der vil ikke opstaa nogen magnetisk Virkning i Elektro- magnetkærnerne; Relaistungen vil derfor forblive mod den positive Kontakt, saa længe begge Strømme vokser, men saa snart Sendebatteriets Poler skiftes, og Liniestrømmen som Følge deraf begynder at aftage, vil Hjælpestrømmen faa Overhaand og føre Ankeret og Tungen over mod den negative Kontakt. Der vil med andre Ord kun komme Magnetisme i Elektromagnetkærnerne, hver Gang Batteri- polerne ombyttes paa Sendestationen, og et saadant ideelt Relais vilde altsaa gengive de fra Sendestationen udsendte Signaler korrekt uafhængig af, hvor stærk Forvrængnin- gen var. Forholdene i en saadan Relaisopstilling svarer, som det vil ses, i det væsentlige til Forholdet i en Differential Dupleksopstilling, og man søger en god Relaisbalance paa lignende Maade som en god Dupleksbalance. Det almindelige Arrangement (Fig. 10) kan betragtes som en Tilnærmelse til det ideelle Arrangement, idet Kon- densatorerne og Modstandene i Hjælpestrømskredsløbet træder i Stedet for det kunstige Kabel. I Fig. 12 er vist Princippet for Elimination af Forvrængningen. Den tykt optrukne Kurve, der viser Morsesignalet for Bogstavet W, fremstiller Liniestrømmen, som i dette Tilfælde ikke er formet, men har sit naturlige af Kablets Konstanter af- hængige Forløb, medens den tyndt optrukne Kurve frem- stiller Hjælpestrømmen, der dog altsaa maa tænkes at virke i modsat Retning af Liniestrømmen. Antages det for Simpelheds Skyld ogsaa her, at Linievindingerne og Hjælpestrømsvindingerne er ens, saa er den til Ankerets Omkastning virkende Kraft proportional med Højdefor- skellen imellem de to Kurver, og hver Gang denne vokser til Omkastningsværdien a, kastes Ankeret om, hvilket, naar den rette Relaisbalance er funden, vil ske i de med *2 °g *3 betegnede Tidspunkter svarende til Priksigna- ler, men derimod ikke i det efter samme Tidsinterval føl- gende Tidspunkt t4, fordi Liniestrømmen her stiger stær- kere svarende til det ankommende Stregsignal. Tungen bliver altsaa her liggende imod den positive Kontakt, og derfor følger Hjælpestrømmen ikke længere den sinus- formede Kurve (punkteret), men Kurven P—P, og først til Tiden t6, da Liniestrømmen begynder at aftage svarende til Stregsignalets Ophør paa Sendestationen, faar Hjælpe- strømmen Overhaand over Liniestrømmen og kaster Anke- ret og Tungen over. Derefter aftager ogsaa Hjælpestrøm- men saaledes, at den til Tiden t7 atter formaar at føre An- keret over. Dersom det efterfølgende Signal er en Prik, sker næste Omkastning til Tiden t8, men hvis det er en Streg ikke før til Tiden t9, og saaledes fremdeles. Resul- tatet af Hjælpestrømmens Virkning fremgaar tydelig ved Sammenligning af Signalerne A, B og C, af hvilke A viser de af Transmitteren paa Sendestationen afsendte Signaler, medens B viser det eneste positive Signal, som Relaiset vilde kunne præstere uden Hjælpestrøm, og C det af Relaiset afgivne positive Signal, naar Hjælpestrøm- men virker. Forskydningen af C i Forhold til A skyldes Retardationen i Kablet. Af Figuren fremgaar ogsaa, at det, som allerede omtalt, er nødvendigt, at Hjælpestrøm- men, naar Vibrationerne standses af et Stregsignal, vokser paa ganske bestemt Maade i Forhold til Liniestrømmen. Hvis Stigningen ved den første Streg i Fig. 12 paa Grund af mangelfuld Relaisbalance f. Eks. foregik efter Kurven Q— Q i Stedet for efter Kurven P—P, vilde Hjælpestrøm- men allerede kunne kaste Ankeret over til Tiden t5 med det Resultat, at Stregen blev for kort eller maaske snarere blev delt i to Dele. Hvorledes det er muligt at ændre denne Stigning i Hjælpestrømskurvens senere Forløb og dog samtidig holde den første Del af Kurven, som er be- stemmende for Vibrationshastigheden, uforandret, skal jeg forklare senere. I Praksis benyttes hyppigst for Hjælpestrømskredslø- bets Vedkommende den i Fig. 13 viste Modifikation, hvor