Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

102 havde vi haabet at kunne paavise ved Hjælp af Oscillo- graph, men det lykkedes ikke, og jeg kan derfor kun ved nogle skitserede Kurver antyde, hvorledes vi antager, at Hjælpestrømskurven forløber, naar Svingningerne medvir- ker. I Fig. 16 forestiller Kurven A Indladningsstrømmen gennem m shuntet med n saaledes, som den kan tænkes at vokse med Tiden, dersom der ingen Selvinduktion er i Kredsløbet, i hvilket Fald Strømmen maa begynde med en vis Værdi og efterhaanden vokse til den ved p og n bestemte Værdi. Selvinduktionen bevirker imidlertid, at der opstaar en dæmpet Svingning B, som, naar Modstan- dene r og 1 er Nul, maa antages at have det viste Forløb, og som lejrer sig over Indladningsstrømmen, hvorved der fremkommer en resulterende Strøm A + B, der begynder ved 0 og naar et første Maksimum til omtrent samme Tid, som Svingningen naar sit første Maksimum. Efterhaan- den som Svingningen dør ud, hvilket antagelig i Regelen vil være Tilfældet efter en eller to Perioder, vil Kurven nærme sig den simple Indladningskurve, der alene er be- stemmende for de langsomme Vibrationer. Ved Grænsevær- dien for p maa Hjælpestrømmen antages at have en saa- dan Styrke, at Omkastningsværdien a naas paa det Tids- punkt tx, da Svingningen har sit første Maksimum, medens denne Værdi, naar Svingningen ikke medvirker, først vil naas til det meget senere Tidspunkt t2. Formindskes p under Grænseværdien vokser Vibrationstallet, idet Om- kastningsværdien paa Grund af Stigningen i Hjælpestrøm- mens Styrke naas, inden Svingningen naar sit første Maksi- mum. Gives p en konstant Værdi under Grænseværdien, vil Vibrationstallet forøges, naar a formindskes, hvilket er naturligt, idet Svingningernes Periodetal vokser; men Forøgelse af Vibrationstallet vil ogsaa indtræde, naar Kon- densator m forøges, hvad der synes at være i Modstrid med Svingningsteorien, men Uoverensstemmelsen forklares ved, at Svingningernes Styrke vokser forholdsvis hurtigt med tiltagende m, og at denne Virkning bliver den over- vejende. Under Grænseværdien af p spiller Modstanden r og under visse Forhold Modstanden 1 en betydelig Rolle, idet Indskydelse af r gør Vibrationerne langsommere, hvilket ikke beror saa meget paa Modstandens dæmpende Indflydelse som paa dens retarderende Virkning paa Ind- ladningen i m. Denne Retardation bevirker, at Svingnin- ' gen naar sit første Maksimum til et senere Tidspunkt efter Kontaktslutningen, hvilket Forhold er skiseret i Fig. 17. Omvendt virker Indskydelse af 1 til at gøre Vibrationerne hurtigere, idet Indladningen i a retarderes af 1, hvorved Svingningen naar sit Maksimum tidligere, hvilket er skit- seret i Fig. 18. r og 1 har med de Værdier, der anvendes i Praksis ingen væsentlig Indflydelse paa Hjælpestrøm- mens Styrke, men paavirker altsaa i høj Grad Strømfor- delingen gennem a og m. n har praktisk talt ingen Ind- flydelse paa Svingningernes Styrke og Frekvens og paavir- ker derfor kun i meget ringe Grad Vibrationshastigheden, naar p er under Grænseværdien, hvorimod den som nævnt har Betydning for de langsomme Vibrationer. Foruden gennem Kontaktforbedring, som jeg allerede har omtalt, medvirker Kondensator t ogsaa paa anden Maade til, at Relaiset giver paalidelige Signaler, idet dens Ladning ud- fylder smaa Afbrydelser i Signalerne, foraarsagede af me- kaniske Vibrationer i Tungen, som ved hurtigt Arbejde utvivlsomt opstaar, og som tydeligt kan ses i Oscillogram- met Fig. 19, der er taget uden Kondensator t, medens Virkningen af t fremgaar af Oscillogrammet Fig. 20. Som allerede omtalt øver Relaisets Liniekredsløb en betydelig Indflydelse paa Vibrationshastigheden, fordi Svingningerne i Hjælpestrømskredsløbet inducerer Sving- ninger i Liniekredsløbet, hvilke atter inducerer tilbage i