Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—- 168 —
Foruden de direkte Bestemmelser om, hvorledes Anlæ-
gene skal udføres og drives, som optages i Reglement med
tilhørende Forskrifter, hjemler Lov og Reglement nemlig
en vis yderligere Adgang til Kontrol med Anlægenes For-
svarlighed gennem Krav
1. om Anmeldelse af alle Anlæg;
2. om Tilsyn med visse Anlæg og
3. om visse Kvalifikationer hos Installa-
tører af Stærkstrømsanlæg.
1. Anmeldelse. Alle Stærkstrømsanlæg skal an-
meldes for Elektricftetskommissionen. Ved Lovens Ikraft-
træden i 1907 blev Anmeldelser af alle daværende Anlæg
indkaldte, og senere maa intet nyt Anlæg aabnes for Drift
uden at være anmeldt, og naar forhaabentlig om kort Tid
Stærkstrømsloven udvides til at gælde for de generhver-
vede sønderjyske Landsdele, vil ogsaa de derværende An-
læg blive foranlediget anmeldte. Anmeldelsens I n d h o Id
er forskelligt for Højspændings- og Lavspændingsanlæg;
for de sidste kræves kun Udfyldning af et Skema af ret
summarisk Indhold, medens Anmeldelsesskemaerne for
Højspændingsanlæg kræver indgaaende Oplysninger og
skal være ledsagede af detaillerede Planer. — Anmeldel-
sens F o r m a a 1 er selvfølgelig, at Elektricitetskommis-
sionen til enhver Tid kan have Rede paa, hvilke Anlæg
der findes, og benytte sin Adgang til at efterse Anlægene
og eventuelt sætte dem under Kommissionens Tilsyn.
2. Det er ikke alle Stærkstrømsanlæg, der sættes un-
der Kommissionens Tilsyn. Lovens § 1 c nævner en
Række Kategorier af Anlæg, som kan sættes under Til-
syn, men da deriblandt ogsaa er nævnt »Virksomheder,
der er undergivne Arbejds- og Fabrikstilsyn i Henhold til
Lov af 11. April 1901, og da dette gælder alle Elektricitets-
værker, vilde der i Virkeligheden ikke fra Lovens Side
være noget til Hinder for at sætte alle Stærkstrømsanlæg
under Tilsyn. — Saa vidt er man imidlertid langt fra gaaet,
fordi man ikke har fundet det nødvendigt. De Anlæg,
der sættes under Tilsyn, er saadanne, der medfører en
særlig Fare, enten Livsfare eller Brand- og Eksplosions-
fare. De særlig livsfarlige Anlæg, Højspændingsanlægene,
sættes altid under Tilsyn baade under Udførelsen og
Driften; detaillerede Planer skal indsendes til Elektrici-
tetskommissionens Godkendelse, og Aabning for Drift maa
ikke ske uden Kommissionens Tilladelse, der først gives,
efter at hele Anlæget, Værket, Ledningsnet og Transfor-
matorstationer er gennemgaaet af Kommissionen og fun-
det betryggende; under Driften paases det ved aarlige Ef-
tersyn, at Anlægene stadig holdes i god og forsvarlig
Stand, øg at der ikke uden Kommissionens Godkendelse
foretagés Udvidelser eller Ændringer. — Vanskeligere er
det at afgøre, hvilke Lavspændingsanlæg der som særlig
brandfarlige bør sættes under Tilsyn. Fra først af be-
grænsede man sig i det væsentlige til Anlæg i Teatre og i
Fabrikker med brand- eller eksplosionsfarlige Rum, men
da der i nogle Aar — omkring 1911 og 1912 — fandt et
forholdsvis stort Antal Brande Sted paa Landet, for hvis
Opstaaen de i Ejendommene værende Stærkstrømsanlæg
i hvert Fald fik Skylden, foretog man efter indtrængende
Anmodning af Forsikringsselskaberne et almindeligt Efter-
syn af alle nogenlunde betydelige Elektricitetsværker paa
Landet med det Resultat, at de Værker, ved hvis Centraler,
Ledningsnet og tilsluttede Installationer der fandtes Mang-
ler af Betydning, blev satte under Tilsyn. Saadanne Til-
syn hæves paa Begæring, naar Anlægene efter gentagne
Eftersyn har vist sig at være bragte i god Orden.
For Tilsynene med Anlægene erlægger hvert Anlæg
en Godtgørelse til Statskassen, der fastsættes efter derom
af Ministeriet for offentlige Arbejder godkendte Regler.
For en Ordens Skyld skal jeg nævne, at Lovens § 18,
2det Stykke, bestemmer, at de Statsmyndigheder, der raa-
der over Stærkstrømsanlæg, selv paaser, at disse er i Over-
ensstemmelse med Lov og Reglement, samt at samme §’s
1ste Stk. bemyndiger Ministeren til paa Elektricitetskom-
missionens Indstilling at overdrage Tilsynet med kommu-
nale Anlæg til de paagældende Kommuner selv.
3. Spørgsmaalet om at sikre sig, at elektriske
Installatører er i Besiddelse af de til deres Ger-
nings Udøvelse nødvendige Kvalifikationer, er oprindelig
af Lovgivningen behandlet som et kommunalt Spørgsmaal,
fælles for Vand-, Gas- og Elektricitetsværker samt Kloak-
og Spildevandsledninger, idet Lov Nr. 9 af 23. Januar
1903 § 1 bestemmer, at »Kommunalbestyrelsen i en Køb-
stad, Handelsplads eller Sognekommune skal være bemyn-
diget til at beslutte, at ingen maa paatage sig at udføre
noget Arbejde ved Vand-, Gas- eller Elektricitetsværker
samt Kloakledninger og indvendige Husspildevandslednin-
ger, .... uden at have faaet Bemyndigelse dertil af ved-
kommende Kommunalbestyrelse«. Dette vil altsaa sige,
at efter den daværende Lovgivning kunde enhver udøve
Installatørgerning, saalænge vedkommende Kommunalbe-
styrelse ikke ved et Dekret havde inddraget dette Spørgs-
maal under sit Myndighedsomraade; naar dette var sket,
var paa den anden Side Kommunalbestyrelsen ganske su-
veræn med Hensyn til, hvem den vilde autorisere som In-
stallatører. Disse Regler maatte, efterhaanden som Stærk-
strømsanlægene fik større Udbredelse, vise sig ganske
utilfredsstillende. Dels kunde det ikke ventes, at navnlig
de mindre Kommunalbestyrelser vilde vise Spørgsmaalet
den Interesse det fortjener, og ved Autorisationer holde sig
fri for en Række ganske uvedkommende Hensyn, dels
medførte den Omstændighed, at de betydningsfuldeste An-
læg kom til at strække sig over flere Kommuner, at den
enkelte Kommunalbestyrelse ikke kunde være ene om at
løse Spørgsmaalet for sit Omraades Vedkommende. Un-
der Hensyn hertil bestemmer Stærkstrømslovens § 4, at
det vel skal have sit Forblivende ved Loven af 1903, men
at dog kun Personer, der har bestaaet en af Ministeren
for offentlige Arbejder godkendt Prøve for elektriske In-
stallatører, skal være berettigede til at paatage sig Udfø-
relsen og Vedligeholdelsen af saadanne Stærkstrømsanlæg,
der ere satte under Kommissionens Tilsyn. Paa den anden
Side skal de, der har bestaaet en saadan Prøve, have Ret
til at paatage sig elektriske Installationer overalt i Landet.
Hermed er der — som De vil se — sket to Ting: Spørgs-
maalet om Installatørberettigelsen er, forsaavidt angaar
Anlæg under Tilsyn, blevet gjort til en Stats sag, ikke
længere en kommunal Sag, og der er ikke længere Tale
om en paa mer eller mindre vilkaarligt Grundlag hvilende
Autorisation, men Installatørberettigelsen er afhængig af,
at vedkommende har bestaaet en Prøve, for hvis Afhol-
delse og Indhold der er givet bestemte Regler.
Ifølge ministeriel Bekendtgørelse af 15. December
1917 er de Prøver, som Ministeren i Henhold til Loven
har godkendt, følgende: