Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
—- 168 — Foruden de direkte Bestemmelser om, hvorledes Anlæ- gene skal udføres og drives, som optages i Reglement med tilhørende Forskrifter, hjemler Lov og Reglement nemlig en vis yderligere Adgang til Kontrol med Anlægenes For- svarlighed gennem Krav 1. om Anmeldelse af alle Anlæg; 2. om Tilsyn med visse Anlæg og 3. om visse Kvalifikationer hos Installa- tører af Stærkstrømsanlæg. 1. Anmeldelse. Alle Stærkstrømsanlæg skal an- meldes for Elektricftetskommissionen. Ved Lovens Ikraft- træden i 1907 blev Anmeldelser af alle daværende Anlæg indkaldte, og senere maa intet nyt Anlæg aabnes for Drift uden at være anmeldt, og naar forhaabentlig om kort Tid Stærkstrømsloven udvides til at gælde for de generhver- vede sønderjyske Landsdele, vil ogsaa de derværende An- læg blive foranlediget anmeldte. Anmeldelsens I n d h o Id er forskelligt for Højspændings- og Lavspændingsanlæg; for de sidste kræves kun Udfyldning af et Skema af ret summarisk Indhold, medens Anmeldelsesskemaerne for Højspændingsanlæg kræver indgaaende Oplysninger og skal være ledsagede af detaillerede Planer. — Anmeldel- sens F o r m a a 1 er selvfølgelig, at Elektricitetskommis- sionen til enhver Tid kan have Rede paa, hvilke Anlæg der findes, og benytte sin Adgang til at efterse Anlægene og eventuelt sætte dem under Kommissionens Tilsyn. 2. Det er ikke alle Stærkstrømsanlæg, der sættes un- der Kommissionens Tilsyn. Lovens § 1 c nævner en Række Kategorier af Anlæg, som kan sættes under Til- syn, men da deriblandt ogsaa er nævnt »Virksomheder, der er undergivne Arbejds- og Fabrikstilsyn i Henhold til Lov af 11. April 1901, og da dette gælder alle Elektricitets- værker, vilde der i Virkeligheden ikke fra Lovens Side være noget til Hinder for at sætte alle Stærkstrømsanlæg under Tilsyn. — Saa vidt er man imidlertid langt fra gaaet, fordi man ikke har fundet det nødvendigt. De Anlæg, der sættes under Tilsyn, er saadanne, der medfører en særlig Fare, enten Livsfare eller Brand- og Eksplosions- fare. De særlig livsfarlige Anlæg, Højspændingsanlægene, sættes altid under Tilsyn baade under Udførelsen og Driften; detaillerede Planer skal indsendes til Elektrici- tetskommissionens Godkendelse, og Aabning for Drift maa ikke ske uden Kommissionens Tilladelse, der først gives, efter at hele Anlæget, Værket, Ledningsnet og Transfor- matorstationer er gennemgaaet af Kommissionen og fun- det betryggende; under Driften paases det ved aarlige Ef- tersyn, at Anlægene stadig holdes i god og forsvarlig Stand, øg at der ikke uden Kommissionens Godkendelse foretagés Udvidelser eller Ændringer. — Vanskeligere er det at afgøre, hvilke Lavspændingsanlæg der som særlig brandfarlige bør sættes under Tilsyn. Fra først af be- grænsede man sig i det væsentlige til Anlæg i Teatre og i Fabrikker med brand- eller eksplosionsfarlige Rum, men da der i nogle Aar — omkring 1911 og 1912 — fandt et forholdsvis stort Antal Brande Sted paa Landet, for hvis Opstaaen de i Ejendommene værende Stærkstrømsanlæg i hvert Fald fik Skylden, foretog man efter indtrængende Anmodning af Forsikringsselskaberne et almindeligt Efter- syn af alle nogenlunde betydelige Elektricitetsværker paa Landet med det Resultat, at de Værker, ved hvis Centraler, Ledningsnet og tilsluttede Installationer der fandtes Mang- ler af Betydning, blev satte under Tilsyn. Saadanne Til- syn hæves paa Begæring, naar Anlægene efter gentagne Eftersyn har vist sig at være bragte i god Orden. For Tilsynene med Anlægene erlægger hvert Anlæg en Godtgørelse til Statskassen, der fastsættes efter derom af Ministeriet for offentlige Arbejder godkendte Regler. For en Ordens Skyld skal jeg nævne, at Lovens § 18, 2det Stykke, bestemmer, at de Statsmyndigheder, der raa- der over Stærkstrømsanlæg, selv paaser, at disse er i Over- ensstemmelse med Lov og Reglement, samt at samme §’s 1ste Stk. bemyndiger Ministeren til paa Elektricitetskom- missionens Indstilling at overdrage Tilsynet med kommu- nale Anlæg til de paagældende Kommuner selv. 3. Spørgsmaalet om at sikre sig, at elektriske Installatører er i Besiddelse af de til deres Ger- nings Udøvelse nødvendige Kvalifikationer, er oprindelig af Lovgivningen behandlet som et kommunalt Spørgsmaal, fælles for Vand-, Gas- og Elektricitetsværker samt Kloak- og Spildevandsledninger, idet Lov Nr. 9 af 23. Januar 1903 § 1 bestemmer, at »Kommunalbestyrelsen i en Køb- stad, Handelsplads eller Sognekommune skal være bemyn- diget til at beslutte, at ingen maa paatage sig at udføre noget Arbejde ved Vand-, Gas- eller Elektricitetsværker samt Kloakledninger og indvendige Husspildevandslednin- ger, .... uden at have faaet Bemyndigelse dertil af ved- kommende Kommunalbestyrelse«. Dette vil altsaa sige, at efter den daværende Lovgivning kunde enhver udøve Installatørgerning, saalænge vedkommende Kommunalbe- styrelse ikke ved et Dekret havde inddraget dette Spørgs- maal under sit Myndighedsomraade; naar dette var sket, var paa den anden Side Kommunalbestyrelsen ganske su- veræn med Hensyn til, hvem den vilde autorisere som In- stallatører. Disse Regler maatte, efterhaanden som Stærk- strømsanlægene fik større Udbredelse, vise sig ganske utilfredsstillende. Dels kunde det ikke ventes, at navnlig de mindre Kommunalbestyrelser vilde vise Spørgsmaalet den Interesse det fortjener, og ved Autorisationer holde sig fri for en Række ganske uvedkommende Hensyn, dels medførte den Omstændighed, at de betydningsfuldeste An- læg kom til at strække sig over flere Kommuner, at den enkelte Kommunalbestyrelse ikke kunde være ene om at løse Spørgsmaalet for sit Omraades Vedkommende. Un- der Hensyn hertil bestemmer Stærkstrømslovens § 4, at det vel skal have sit Forblivende ved Loven af 1903, men at dog kun Personer, der har bestaaet en af Ministeren for offentlige Arbejder godkendt Prøve for elektriske In- stallatører, skal være berettigede til at paatage sig Udfø- relsen og Vedligeholdelsen af saadanne Stærkstrømsanlæg, der ere satte under Kommissionens Tilsyn. Paa den anden Side skal de, der har bestaaet en saadan Prøve, have Ret til at paatage sig elektriske Installationer overalt i Landet. Hermed er der — som De vil se — sket to Ting: Spørgs- maalet om Installatørberettigelsen er, forsaavidt angaar Anlæg under Tilsyn, blevet gjort til en Stats sag, ikke længere en kommunal Sag, og der er ikke længere Tale om en paa mer eller mindre vilkaarligt Grundlag hvilende Autorisation, men Installatørberettigelsen er afhængig af, at vedkommende har bestaaet en Prøve, for hvis Afhol- delse og Indhold der er givet bestemte Regler. Ifølge ministeriel Bekendtgørelse af 15. December 1917 er de Prøver, som Ministeren i Henhold til Loven har godkendt, følgende: