Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 169 I. Den polytekniske Læreanstalts Eksamen for Elektro- ingeniører, forsaavidt den er bestaaet med 1. eller 2. Karakter. IL De af Københavns Belysningsvæsen i Aarene 1903— 1909 afholdte Installatørprøver. III. En af Ministeren i selve Bekendtgørelsen nærmere foreskreven Prøve, som for Tiden de tekniske Skoler i København, Aarhus og Helsingør er berettigede til at afholde. IV. Den Prøve for Elektrokonstruktører, som afholdes af »Det tekniske Selskab« i København og af Aarhus tek- niske Skole, forsaavidt den er bestaaet med en Gen- nemsnitskarakter af mindst 3 Points i de elektrotek- niske Fag. V. Den i Bekendtgørelse Nr. 349 af 5. December 1911 fra Ministeriet for Handel og Søfart omhandlede Til- lægsprøve for elektriske Installatører. VI. Den af Kommunalbestyrelserne i København, Frede- riksberg, Gentofte, Aarhus og Odense vedtagne kom- munale Elektroinstallatørprøve, men •— vel at mærke — denne sidste Prøve berettiger kun til at beskæftige sig med Lavspændingsanlæg. Der er altsaa forsaavidt et rigeligt Udvalg af Prøver, men desuagtet kan det jo hænde, at der er Folk, som maa erkendes at være i Besiddelse af de ved Prøverne kræ- vede Fagkundskaber, men som det dog t. Eks. paa Grund af deres Alder og maaske mangeaarige Virksomhed under den tidligere Ordning, vilde være urimeligt at tvinge til Eksamensbordet ved en af Skolerne. For saadannes Ved- kommende har Ministeriet for offentlige Arbejder ved Be- kendtgørelser af 6. Oktober 1909 og ovennævnte Bekendt- gørelse af 15. December 1917 § 9 bemyndiget Elektrici- tetskommissionen til som en Overgangsbestemmelse at af- holde en særlig Prøve, der efter Omstændighederne kan indskrænkes til en Undersøgelse af den paagældendes Kvalifikationer eventuelt i Forbindelse med en kort mundt- lig Prøve. Foruden den Sikkerhed for Installatørernes forsvar- lige Udførelse af deres Arbejder, som gerne skulde opnaas gennem Kravet om Prøver, giver Stærkstrømslovens § 4, 2det Stk., Elektricitetskommissionen Berettigelse til at un- dersøge, hvorvidt Installatører udfører de dem overdragne Arbejder paa tilfredsstillende Maade. Findes dette ikke at være Tilfældet, kan Kommissionen ikende den paagæl- dende en Bøde paa indtil 100 Kr. og i særlig grove eller Gentagelsestilfælde kan Kommissionen under Appel til Mi- nisteren erklære den ved en godkendt Prøve erhvervede Ret til at virke som Installatør for forbrudt. Denne sidste Beføjelse har Kommissionen endnu aldrig fundet Anled- ning til at gøre Brug af; derimod benyttes Bødestraf ikke helt sjældent overfor Installatører baade med og uden god- kendt Prøve, og denne Disciplinærmyndighed synes trods Bødernes Lidenhed at være et ikke uvirksomt Middel til at faa Installatørerne til at præstere forsvarligt Arbejde. Inden vi forlader Lovens Sikkerhedsbestemmelser maa endelig dens § 3 nævnes; den siger: »Elektriske Stærkstrømsanlæg maa ikke medføre Fare for anden Mands Ejendom eller udsætte Driften af andre allerede bestaaende Virksomheder for Forstyrrelse. Kan saadanne Forstyrrelser undgaas ved Iværksættelse af Sik- kerhedsforanstaltninger, bliver disse at udføre paa det nye Anlægs Bekostning, dog skal den ældre Virksomhed kunne tilpligtes at bære en passende Del af Bekostningen, hvis Foranstaltningernes Iværksættelse tillige medfører væsent- lige Fordele for dens fremtidige Udøvelse. Spørgsmaal om: a. hvorvidt et elektrisk Stærkstrømsanlæg udsætter Drif- ten af en allerede bestaaende Virksomhed for Forstyr- relse, b. hvilke Sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes for at udelukke saadan Forstyrrelse, c. hvem der skal bringe de paagældende Foranstaltnin- ger til Udførelse, og d. om og i hvilket Omfang den ældre Virksomhed skal deltage i Udgifterne herved, afgøres, forsaavidt der ikke kan opnaas Overenskomst her- om, med endelig og forbindende Virkning for Parterne af et Nævn, bestaaende af 3 Medlemmer, hvoraf det ene, der fungerer som Formand, udnævnes af Ministeren for offent- lige Arbejder for 6 Aar ad Gangen, medens de 2 andre Medlemmer for hvert enkelt Tilfælde udnævnes af Elek- tricitetskommissionen uden for dens egen Midte. Nævnet kan bestemme, at Stærkstrønisanlægets Ud- førelse eller Drift ikke maa paabegyndes, forinden de Sik- kerhedsforanstaltninger, som findes nødvendige, er trufne. Nævnet fastsætter i sin Kendelse, hvem af Parterne der skal bære Omkostningerne ved dets Behandling af Sa- gen og med hvilket Beløb. Spørgsmaalet om Omkostnin- gernes Størrelse kan dog indankes for Ministeren for of- fentlige Arbejder; saadan Paaankning skal finde Sted inden 14 Dage efter Kendelsens Forkyndelse.« Denne § handler altsaa væsentligst om det, vi i kort Begreb kan kalde Konflikter mellem Stærkstrøm og Svag- strøm, omend ogsaa andre Tilfælde kan falde ind under den. Grunden til, at det er anset nødvendigt at give sær- lige Bestemmelser paa dette Omraade, er let at se. Natur- ligvis skal i saadanne Tilfælde Reglementets Bestemmelser overholdes; men intet Reglement vil kunne være saa de- tailleret, at det eo ipso vil kunne dække over alle de mang- foldige Kombinationer, som her kan fremkomme. For at træffe den bedst mulige Afgørelse i hvert enkelt Tilfælde og for navnlig ogsaa at kunne faa en Afgørelse af de un- dertiden meget betydelige Pengespørgsmaal, som disse Sa- ger rummer, hjemler Loven Nedsættelse af Nævn, hvis Sammensætning meget minder om Dansk Ingeniørfor- enings Voldgiftsdomstole. Nævnet staar imidlertid ikke helt frit i sin Afgørelse. Loven, der i øvrigt efter sin Tekst kun omhandler Tilfælde, hvor Stærkstrømsanlæget er det sidst tilkomne Anlæg, slaar fast som Hovedregel, at det yngre Anlæg skal bære Omkostningerne ved de nød- vendige Sikringsforanstaltninger, med mindre disse netop medfører væsentlige Fordele for den ældre Virksomheds fremtidige Udøvelse. Det klassiske Eksempel herpaa er den ved de elektriske Sporvejes Indførelse nødvendiggjorte Overgang fra Telefonenkeltledninger til Telefondobbeltled- ninger. De Tilfælde der her hjemme har forekommet af denne Art i København, paa Frederiksberg, i Aarhus og Odense er imidlertid i det væsentlige ældre end Stærk- strømsloven, og Spørgsmaalene blev overalt løste ad for- ligsmæssig Vej.