Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 70 — Sommeren og høsten 1904 gik man videre, og den første ovn for virkelig industrielt bruk blev sat i drift høsten 1904 med en energimængde av 300 kW. (Fig. 9). Der indtraadte nu en stans i arbeidet for den videre økning av ovnsenheternes størrelse og tiden benyttedes til detaljforbedringer av den allerede opnaadde 800 å 1000 Fig. 8. Forsøksovne for 60 kilowatt og 80 kilowatt, aar 1903 og 1904. Fig. 11. 1000 kilowatt-ovne paa Notodden, aar 1907. Fig. 9. 300 kilowatt-ovn, aar 1904. Fig. 12. 3300 kilowatt ovne paa Notodden aar 1910 — 11. Fig. 10. 500 kilowatt-ovne paa Notodden, aar 1905. Fig. 13. 3300 kilowatt ovne ved Rjukan I, aar 1911—12. Paa grundlag av erfaringerne med denne 300 kW. ovn konstruertes og igangsattes vinteren og vaaren 1905 3 større ovne hver paa 500 kW. (Fig. 10). Samtidig her- med blev ogsaa den første salpeterfabrik paa Notodden i Norge igangsat for utnyttelsen av disse ovnes produktion i forbindelse med kemiske og elektriske forsøg i større skala. I 1906/07 økedes ovnsenergien videre til 800 å 1000 kW. pr. ovn (Fig. 11) og med ovne av denne størrelse igangsattes høsten 1907 det første fabrikanlæg paa Notod- den med kraft fra den netop byggede 40 000 hk.’s kraft- station ved Svælgfos, —nogen kilometer utenfor Notodden. kW. typen. — Med Henblik paa Rjukananlæggene blev imidlertid arbeidet med økningen av ovnsenheterne igjen opfat i 1909, og var maalet nu at skaffe en ovn for 3 300 kW. belastning, saaledes at man med 3 ovne kunde be- laste en 3-fasgenerator paa 10 000 kW. med en ovn pr. fase Denne ovnstype blev i 1910 benyttet ved en utvidelse av fabrikanlæggene paa Notodden for utnyttelse av kraf- ten fra den i samme aar igangsatte Lienfos Kråftstation — 20 000 hk. — Den samme ovnstype blev ogsaa senere i 1911/12 benyttet ved x/5 av den første utbygning av Rju- kananlæggene (Fig. 12 og 13).