Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

I anledning den anden utbygning av Rjukananlæg- gene, hvor man ønsket at øke generatorstørrelsen fra 10 000 kW., som anvendt ved Rjukan I, til 12 000 kW. blev der 1913/14 utført forsøk for at faa ovnsenergien bragt op fra 3 300 til 4 000 kW. pr. ovn. Ogsaa dette lyk- kedes, og kunde man vinteren 1915/16 igangsætte Rjukan II, der var installeret udelukkende med ovne av denne type. (Fig. 14). I løpet av ca. 10 aar var det saaledes lykkedes med Birkeland-Eyde’s ovnssystem at naa frem fra den lille ufuldkomne forsøksovn paa 3 kW. til teknisk driftssikre ovnskonstruktioner paa 1 000, 3 000 og 4 000 kW. og med disse ovne at utnytte en energimængde paa ca. 180 000 kW. eller ca. 250 000 hk. i salpeterindustriens tjeneste. Fig. 14. 4000 kilowatt ovne ved Rjukan II, aar 1915—16. Efterat ha gjennemgaaet utviklingen av Birkeland- Eyde’s ovnssystem vil vi nu vende os til det andet av Norsk Hydros ovnssystemer, nemlig Dr. Schönherr’s ovne. Flammen i en Dr. Schönherr-ovn dannes ved at man mot en elektrisk gnist, der tilveiebringes mellem ovnens nedre elektrode og flammerøret, fører en kraftig luftstrøm, der i en hvirvel fanger gnisten og skrueformet driver den op gjennem det rørformede flammerum til den naar ov- nens øvre elektrode. Flammen ved Dr. Schönherr’s sy- stem ser for øiet ut som en cylindrisk straalebundt eller flammesøile, idet det menneskelige øie ikke formaar at op- fatte de enkelte lysbuer, der holdes i stadig spiralförmig bevægelse om flammerørets midtakse. Den gnist, der indleder flammedannelsen, istandbrin- ges ved at man gjennem et tændhul i flammerøret stikker ind en hjælpelektrode, der berører den nedre elektrode, og hurtig trækkes ut igjen naar gnisten er etablert. Fig. 15. Oscillogram for strøm og spænding i en Dr. Schönherr-flamme. 1. Strømkurve, 2. Spændingskurve. Koblingsskema Schönherr’s ovn er og spændingsforholde for en Dr. omtrent som for en Birkeland-Eyde’s ovn. Generatorspænding, induktionsspænding og ovnsspæn- ding kan under drift tilnærmet sammensættes efter det i Fig. 16 viste diagram. Lysbuen ved Dr. Schönherr’s sy- stem gir en effektfaktor i likhet med en selvinduktion, saaledes at man for det hele system ikke opnaar en saa Fig. 16. Spændingsdiagram for en Dr. Schönherr-flamme. OA: Flammespænding. OB: Fasepænding. AB: Induktionsspolespænding. høi effektfaktor som med ovne av Birkeland-Eyde’s sy- stem. I praksis ligger effektfaktoren ved Dr. Schønherr’s ovne mellem 0,6 og 0,7. Fig. 17. Skematisk fremstilling av en Dr. Schönherr-ovn. Spændings- og strømkurven sees av det i Fig. 15 viste oscillogram. Strømkurven er omtrent sinusförmig og spæn- dingskurven viser en kontinuerlig vekselstrømslysbue i