Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

— 90 — førte Værdi. Dette Profil har Maksimum af — lig 10,6 s og tilsvarende Værdi af t lig 0.040. Det følgende Profil, som ligeledes er formet efter en Cirkelbue men med Pilforholdet 7, har Maksimum af — lig 7,4, men den til- s svarende Værdi af t er større end for det foregaaende nemlig lig 0,069. Voisin-Fladen, som ligner la Cour’s Knækplade giver en højere Værdi for Maksimum af — nemlig 13,9; men den tilsvarende Værdi af t er kun 0,020. Blandt de egentlige Aeroplanprofller fremhæves det engelske R. A. F. 6, som viser en høj Værdi af — Maksm. s nemlig 17,2, den tilsvarende Værdi af t — 0,030 — er dog kun lille i Sammenligning med de følgende, som gaar op til 0,045 og derover. I store Træk kan man sige, at Profiler med tyk Forkant giver store Værdier af Op- driften og tillige høje _L Maksm. Dette hænger sammen s med, at den tykke Forkant fremkalder et stort Under- tryk paa Bagsiden. De tykke Profiler har imidlertid en mindre heldig Egenskab, som ikke fremgaar af denne Oversigt; ved saadanne Profiler sker der nemlig et me- get stærkt og pludseligt Fald i Opdriftens Størrelse, naar Indfaldsvinkelen overskrider den Værdi, som gør Op- driften til Maksimum. Dette fremgaar tydeligt af de føl- gende Diagrammer (Fig. 19 og 20). Det første svarer til et Profil, hvis Tykkelse er 0,0815 Gange Korden, medens Tykkelsen af Profilet, hvis Kurver er gengivet ved det sidste Diagram, er 0,188 Gange Korden. Kurverne svarer til henholdsvis Opdriften (Lift), Modstanden (Drag) og Forholdet mellem disse. Indfaldsvinkelen er taget til Abscisse, medens Ordinaterne for »Lift« og »Drag«s Ved- kommende er de saakaldte absolute Koefficienter, paa hvis Definition der dog ikke her er Grund til at gaa nær- mere ind. Den store Forandring i Loven for Opdrif- tens Variation, som indtræder, naar Indfaldsvinkelen overskrider en vis, kritisk Værdi, svarer til, at Strømnin- gen her skifter Karakter. For Indfaldsvinkler lidt stør- re end den kritiske er Strømningen ret instabil. Dette er en Omstændighed, som spiller en Rolle ved Aeroplan- fladerne, og som ogsaa har nogen Betydning ved Mølle- vinger, idet man her, under visse Omstændigheder, kan komme til at arbejde med ret store Indfaldsvinkler. De angivne Tal er fundet ved Maalinger paa Model- ler af Aeroplanvinger af de forskellige Tværsnit. Naar man skal overføre Resultaterne paa de virkelige Forhold viser der sig imidlertid en Vanskelighed, idet en direkte Overførelse kun kan ske, naar Produktet af Vindhastig- hed og lineær Dimension — f. Eks. Bredde — har sam- me Værdi for Modelforsøget og ved den virkelige Ud- førelse. Men i Almindelighed er man ikke i Stand til ved Modelforsøgene at opnaa de hertil nødvendige, me- get store Hastigheder. Imidlertid viser det sig, at naar man anstiller Forsøg med forskellige Hastigheder, vil de maalte Tryk konvergere til Grænseværdier, som kan blive meget nær naaet allerede ved overkommelige Ha- stigheder. Fejlen bliver altsaa ikke stor. Kun det Punkt, hvor Bevægelsen slaar over, altsaa det Punkt, hvor Driv- trykket har sin største Værdi, kan være meget afhængigt af den benyttede Vindhastighed og Modellens Skala; men dette Punkt spiller ingen Rolle for Værdien af den maksimale Virkningsgrad. Jeg har i det foregaaende udelukkende betragtet Vindmotorer, som bliver paavirket af en jævn Vind. I Virkeligheden er Vinden jo imidlertid i høj Grad pul- serende særlig i Nærheden af Bygninger e. 1.; ved Havet er den langt jævnere. Virkningen af Pulsationerne vil være den, at Størrelsen af ko: Forholdet mellem Vinge- spidshastigheden og den virkelige Vindhastighed, stadig vil svinge, idet Møllen paa Grund af sin Inerti ikke er i Stand til øjeblikkelig at forandre sin Hastighed efter Vinden. Naar Vindhastigheden er stigende vil k være aftagende og omvendt. Virkningen heraf kan følges ad Beregningens Vej; men jeg er desværre ikke i Stand til i Øjeblikket at meddele Resultater herom. For at und- gaa, at Virkningsgraden bliver for ugunstigt paavirket af disse Pulsationer kan man gaa flere Veje. Ingeniør Vogt har slaaet til Lyd for, at man skal anvende Sejl med fjedrende Skøder, idet disse lettere vil være i Stand til at indstille sig end tungere Flader f. Eks. saadanne som anvendes ved Ing. Vinding’s Motor. Tilmed skulde der ved de fjedrende Skøder kunne ske en Opsamling af Energi. Hvor hurtigt et Sejl formaar at indstille sig, og hvor lang Tid en Vinge af fast Materiale behøver for at dreje sig, ligeledes hvor fuldkomment et Sejl vil stille sig under de gunstigste Vinkler paa hvert enkelt Sted, og hvor stort Tab der faas ved, at en stiv Vinge drejer sig om sin Arm som en Helhed, er det paa det nuvæ- rende Tidspunkt ikke muligt at afgøre. For Sejlet vil det dog spille en Rolle, at man maaske faar en ugun- stigere Værdi af den tidligere omtalte Vinkel y; men her- paa kan der muligvis bødes, hvis det lader sig gennem- føre, som Ing. Vogt har foreslaaet, at lægge Sejlet uden om Vingearmen. Jeg for mit Vedkommende er af den Mening, at man ved Hjælp af de stive, drejelige Vinger med Tværsnit af Aerofoilform vil være i Stand til, gan- ske vist gennem et betydeligt Beregnings- og Forsøgs- arbejde, at naa til overordentlig gode Resultater. Her- ved støtter jeg mig blandt andet paa en Række foreløbige Forsøg med en Mølle af denne Art. Disse Forsøg kan ikke meddeles i Øjeblikket, da Forsøgsteknikken, som er ganske overordentlig vanskelig, ikke er videnskabelig tilfredsstillende endnu. Jeg haaber ved mit Foredrag at have gjort det klart, at der i det store Materiale vedrørende Luftens Bevæ- gelse, som er samlet paa de store Forskningsinstitutter, ligger uhyre meget, som kan nyttiggøres for Konstruktio- nen af Vindmotorer, og at der saaledes findes en Basis, ud fra hvilken man tør haabe at kunne naa til nye Frem- skridt Imidlertid vil der staa mange Opgaver tilbage, som er karakteristiske for Vindmotorerne, og disse Op- gaver vil til Dels kræve nye Forsøg. Det er min Tro, at Vindkraften vil komme til at spille en betydelig Rolle i Fremtiden, særlig her i Landet; men der er langt igen, før vi kan bygge de store Enheder, hvortil man rime- ligvis vil komme, og der skal høstes mangfoldige Erfa- ringer forinden. Arbejdet vilde kunne støttes væsent- ligt, hvis man her i Landet raadede over et veludrustet aerodynamisk Laboratorium, og man maa haabe, at et saadant kan blive oprettet i en ikke for fjern Fremtid. Dette vilde være en værdig Fortsættelse af la Cour’s Ar- bejde for Udnyttelsen af den danske Blæst.