Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

— 18 — dog klart, at jo friskere Smørret var, desto bedre. Han kunde som et lille Exempel, han selv havde oplevet, anføre, at han en Gang, da han havde sendt sin Smørhandler nogle Driller Smør, modtog det Svar fra ham, at de sidste Numre vare bedre end de første, hvilket meget muligt laa i, at de vare et Par Dage yngre end de andre. Denne Mand holdt dog altsaa mere af friskt Smør end af ældre Smør, og det vilde vistnok ogsaa de Fleste være enige om at gøre. Broge vikle dertil bemærke, at der kunde være Forhold tilstede, som gjorde, at det var af Vigtighed, at Smørret kom afsted jo før jo heller, navnlig naar det led af forskjellige Mangler, som han ikke her vilde fremhæve; thi var der først en Skavank, udviklede denne sig mere og mere, jo længere Smørret stod. Han troede imidlertid ikke, at Grev Danneskjold, naar man havde samlet Smør i 8 Dage, vilde kunne bedømme, hvilket af de forskjellige Numre der var bedst, naai* det kom til London. Smør kunde overordentlig godt udholde at reise, selv om det skulde være 8 Dage, uden at lide det ringeste derved. løvrigt havde vi jo forskjellige Veie, ad hvilke vi kunde sende Smørret til London, og vi havde jo ogsaa andre Pladser i England, hvor man kan sælge Smør, saa at man ikke hidtil havde været henvist til kun at afsende een Dag om Ugen; men han troede ikke, at man fik Producenterne til i Reglen at levere det mere end een Gang ugentlig. I London var der jo ogsaa kun Marked een Gang om Ugen for Smør, saa at man ikke havde nogen Glæde af at afsende den Vare hver Dag. Danneskjold-Samsø havde glemt før at bemærke, at havde vi først Dampskibsfor- bindelsen, saa fik vi ogsaa nok det usaltede Smør; men det kunde ikke nytte at tale om usaltet Smør, førend man havde Forbindelsen. Man maatte først se, om man kunde blive af med en Vare, saa vilde man nok begynde at fabrikere den. — Til Broge vilde han sige, at han selv ganske vist ikke kunde smage, om Smør var 8 Dage eller 1 Dag gammelt, thi han kunde overhovedet, aldeles ikke smage Smør; men det var heller ikke ham selv, men Smørgrossereren, der havde udtalt sig som anført. (Broge: Det var kun en enkelt Gang). Taleren havde heller ikke sagt, at det var mere end een Gang. Es ni a nn (Odense) bemærkede, at Fyn efter sin Beliggenhed var henvist til at benytte Esbjerg. Han sluttede sig iøvrigt ganske til Professor Segelckes Udtalelse om, at Afgangsdagen fra Esbjerg var lidt uheldig for Smørrets Vedkommende. Det var jo uheldigt, at Kreatur- og Smørtransporten ikke kunde falde sammen paa denne Rute, idet det jo vilde være af stor Betyd- ning for Smørexporten over Esbjerg til Harwich, om der kunde gaa Dampskib om Fredagen fra Esbjerg dertil. Saa vilde Smørret kunne komme frem saa friskt, som muligt, og det var dog af stor Betydning for det. Broge vilde vistnok ogsaa selv indrømme, at jo friskere Smørret kom frem, des bedre blev det bedømt paa det engelske Marked. Han vilde altsaa ønske, at Smør- trafiken maatte blive saa stor, at det forenede Dampskibsselskab kunde sætte et Skib i Gang extra om Fredagen, hvilket vilde have stor Betydning for Smørudførslen paa London. S egel c ke var i Grunden glad ved, at Broge nu var kommet til det Resultat, at vort Smør var saa holdbart, at det kunde taale at gjemmes saa længe det skulde være. Desværre var det dog vistnok kim i denne Forsamling, at Broge havde den Anskuelse; naar han kom hjem og skulde skrive Breve til Landmændene, vilde Tonen vist lyde en Del anderledes. Naar Broge havde yttret, at der kun var een Gang ugentlig Marked i London for Smør, var han fuld- stændig fejl orienteret. Der kom Markedsberetning 2 Gange om Ugen. Ganske vist fik man her kun een Notering ugentlig, men det var fordi vi ikke kom derover mere end een Gang om Ugen. Der holdtes Marked 2 Gange ugentlig, og det var vor store Feil, at vi ikke vare der begge Gange. Han vilde derfor anse det for heldigt, om vi kunde faa to nye Afgangsdage