Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

— 21 — sendt Kartofler fra Østkysten af Jylland over til England, og at man selv under de daarligste Forhold havde faaet betydeligt bedre Nettoudbytte af Kartoflerne fra London end man kunde have faaet fra Kjøbenhavn. Da nu Jyllands Vestkyst var særlig kartoffelproducerende, syntes der at være en Chance for, at Kartofler i uheldige Kartoffelaar i England kunde afgive et Støttepunkt for Smørexporten. I Kartoffelaar som det indeværende var derimod Produktionen i England vistnok saa stor, at der ikke kunde være Tale om nu at sætte en Kartoffeludførsel i Gang. Broge anbefalede den af Tietgen foreslaaede Fremgangsmaade. Det var naturligt, at. man ikke satte et Skib i Gang, forinden man vidste, om man havde Noget at seile med, og dette maatte Professor Segelcke jo meget let kunne konstatere. Naar imidlertid Etatsraad Tietgen havde nævnt August og September Maaneder som det Tidspunkt, da man passende kunde begynde, vilde han dog gjøre opmærksom paa, at netop i disse to Maaneder gaar der meget lidt Smør herfra til London. Det. var overhovedet kun i de færreste Maaneder af Aaret, at vort Smør fandt Afsætning i London. Plum vilde vist ogsaa være enig med ham i, at Smagen i London er saa uheldig, at vi ofte af den Grund sky Londonmarkedet. S egele ke bemærkede, at Etatsraad Tietgen sikkert, vilde blive skuffet i sine Forvent- ninger, naar lian havde ventet, at Nogen skulde ville paatage sig at garantere en vis Fragt for Dampskibene; men Selskabet var vist heller ikke vant til, forinden det paabegyndte nye Ruter, at Nogen paatog sig den Art Garanti. Til Broge, som strakte sig saa vidt, at han støttede Tietgens Forslag, vilde han bemærke, at han neppe nogensinde havde hørt, at man ved Anlæg af Jernbaner og den Slags Ting forud havde sikkret sig Garanti for tilstrækkelig Fragt; man aabnede Ruter paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger og løb saa an paa, at der nok vilde komme Fragt. Som sagt, en saadan Garanti som den her omhandlede kunde det sikkert ikke nytte at gjøre sig det allermindste Haab om. Tietgen: Der maatte dog, som ogsaa udtalt af Professor Segelcke, være et Grundlag til- stede, forinden man etablerede en hyppigere Seilads; men forøvrigt havde Taleren ikke brugt Ordet „Garanti“, men „Anmeldelse“,uden Forpligtelse for Nogen. Man hørte jo saa divergerende Meninger som Broges og Plums, og disse Mænd vare vore største Smørhandlere; men under disse Forhold kunde Dampskibsselskabet, som ikke selv var Smørhandler — Taleren havde saaledes tilstrækkelig konstateret sin Uvidenhed paa dette Omraade ved at nævne August og-Sep- tember som den fordelagtigste Tid for Smørforsendelser til London — kun være sikker paa een Ting, nemlig paa Udgiften. Som all, sagt havde det kun været hans Mening før at sige, at vedkom- mende Smørproducenter tilnærmelsesvis skulde angive, hvor meget de ventede at kunne sende, men naturligvis skulde, der ikke deri ligge nogen Garanti, lige saa lidt som de vilde faa Skadeserstatningsprocesser paa Halsen, hvis Smørret ikke kom. Plum bemærkede til Tietgen, at det franske Smør i London ikke kunde konkurrere med det danske, eftersom det var meget dyrere. I Paris gav man, saa vidt han vidste, over 2 Kr. for el Pund Smør, en Pris, som der ikke er Tale om at faa for dansk Smør. Det, han havde ønsket, var, at Ruterne bleve lagte saaledes, at man 2 Gange om Ugen kunde sende Smør til London. løvrigt var det kun om Vinteren, at Londonmarkedet havde nogen Betydning, Det var meget rigtigt, som Broge havde bemærket, at Smagen ikke er heldig i London; man forstod ikke der at vurdere det danske Smør. London med sine 4 Millioner Indvaanere var dog paa en Maade Jordklodens Centrum, saa det. vel nok var værd at gjøre Alt- for at man der efterhaanden kunde faa Smag for det danske Smør, som faktisk var det bedste, der leveredes i London. Esmann: Naar Tietgen havde ønsket Anmeldelse om det Smør, der kunde ventes,.