ForsideBøgerBeretning Om Mødet af Del…ngaaende Dampskibsfarten

Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

År: 1884

Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 51

UDK: 656.6 Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
I nemlig for den sydlige og vestlige Del af Jylland samt for Fyen (Wedell- Wedel Isborg: Og for Sjæl- land). Ja, det skulde glæde ham, om Sjælland kom med. Han var ganske vist overbevist om, at det i det Almenes Interesse vilde være til stor Gavn for det nordlige Jylland, hovedsagelig fra Skanderborg og op til Frederikshavn, om der kunde blive sat et Skib i Gang paa Ruten Aarhus—Aalborg—Frederikshavn—London. De mange udmærkede Federe, som fandtes deroppe, vilde tidt gjerne prøve Londonmarkedet, men som Forholdene havde udviklet sig, kunde de ikke i Øieblikket faa Del i de deraf flydende Goder, hvad de derimod kunde opnaä ved en saadan Rute, som han da ogsaa troede vilde blive meget lønnende for Selskabet. Hans Hovedtanke var det dog stadigt, at Esbjerg er den naturlige og sikkert ogsaa vil vedblive at være den faktiske Hovedrute for Englands Vedkommende. Tietgen: Vi gaa saa over til den næste Sag paa Dagsordenen: Taxterne. For ikke at lægge nogetsomhelst Baand paa Diskussionsfriheden skal jeg strax udtale mig om, hvorledes Bestyrelsen agter at stille sig til dette til en vis Grad brændende Spørgsmaal, med Hensyn til hvilket Bestyrelsen ganske vist ikke trænger nær saa meget til Vejledning som med Hensyn til de andre Spørgsmaal, idet vi jo meget godt vide, at de fleste Exportører og Producenter helst, ønske Alt saa billigt som muligt. Jeg haaber derfor ogsaa, at Udvalgets Med- lemmer ikke ville misforstaa mig, naar jeg forudskikker, at de Bemærkninger, som maatte falde, kan Bestyrelsen kun tage ad referendum; man skal saa senere overveie, hvor vidt og hvor langt man kan gaa. Jeg skal, indtil Diskussionen derom har fundet Sted, opsætte at meddele, hvor- ledes Bestyrelsen stiller sig til et enkelt af de mere brændende Spørgsmaal. Skeel (Birkelse): Som Indleder af Diskussionen om Taxtspørgsmaalet har jeg ikke meget at. sige til de Herrer, saa meget mindre som det. kun er Jydernes Sag, jeg skal plædere. Jeg har ikke meget at sige, fordi det i Virkeligheden er en saa kilden Sag at komme ind paa, at røre ved Pengespørgsmaalet; men det kan dog ikke misforstaas, at det er en Sag, som ligger os Jyder ganske overordentlig meget paa Hjerte, saa meget mere som det daglig ses og for- haabentlig i en lang Aarrække vi] ses, i hvor overordentlig høi Grad Fedningen og Kvægexporten tager til for Jyllands Vedkommende, og det jo er af den allerstørste Interesse for Federne og for Exportørerne at kunne faa deres Kvæg sendt saa billigt som muligt. De Herrer ville have set, at dette Spørgsmaal ligger os Jyder, lige fra Skagen og ned til Esbjerg, meget stærkt paa Sinde; De villle have lagt Mærke til, at man for ganske kort siden oppe i Aalborg rørte sig overordentlig stærkt og at der i dette Punkt var fuldstændig Enighed tilstede lige fra den mindste Producent og op til den allerstørste. Men det er da ogsaa en Sag, som har den alvorligste Betydning for Jylland. Bevægelsen deroppe affødte en efter mine Begreber meget heldig Overenskomst med det forenede Dampskibsselskab; jeg er overbevist om, at den vil vise sig tilfredsstillende for det forenede Dampskibsselskab, ligesom jeg er fuldstændig overbevist om, at den vil være tilfredsstillende for Exportørerne. Det er i det Mindste min personlige Opfattelse. Jeg veed, at denne Opfattelse er bleven og vil maaske endnu i nogen Tid blive underkastet meget stærk Kritik, men jeg nærer ikke Spor af Tvivl om, at Exportørerne og Federne i deres Helhed ville komme til det Resultat, at det var den heldigste Afgjørelse, en Afgjørelse, som i en overordentlig høi Grad er i deres Favør. For Jyllands Vedkommende er der jo egentlig talt kun eet svagt Punkt tilbage, det er det, som Etatsraad Tietgen hentydede til, nemlig Esbjerg.